Sunnudagurinn 20. oktˇber 2019

Merkel og Hollande ßrÚtta sÚrstaka vinßttu ■jˇ­a sinna Ý dˇmkirkjunni Reims - feta Ý 50 ßra fˇtspor Adenauers og de Gaulles


7. j˙lÝ 2012 klukkan 17:06

Angela Merkel Ůřskalandskanslari og Franšois Hollande Frakklandsforseti hittast Ý dˇmkirkju fr÷nsku borgarinnar Reims sunnudaginn 8. j˙lÝ og minnast ■ess a­ 50 eru li­in frß ■vÝ a­ forverar ■eirra Konrad Adenauer og Charles de Gaulle innsiglu­u ■ar fri­ og sŠttir milli Ůjˇ­verja og Frakka eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina.

Konrad Adenauer Þýskalandskanslari (t.v.) og Charles de Gaulle Frakklandsforseti (t.h.) í dómkirkjunni í Reims 8. júlí 1962.

Merkel sag­i laugardaginn 7. j˙lÝ Ý vikulegu sjˇnvarpsßvarpi sÝnu a­ sŠttir ■jˇ­anna vŠru me­al mikilvŠgustu atbur­a veraldars÷gunnar. Adenauer og de Gaulle hef­u haft einstŠ­an kjark til a­ hefja nřjan kafla Ý s÷gunni. Hann hef­i geti­ af sÚr eina mikilvŠgustu vinßttu milli ■jˇ­a sem mannkyn hef­i kynnst.

Lei­togarnir tveir hef­u sřnt „hugrekki og framsřni“ og blßsi­ ß margar efasemdaraddir. Ůeir hef­u stigi­ ÷rlagarÝkt skref Ý ßtt til endursameiningar Evrˇpu og ■ess vegna ynnu Frakkar og Ůjˇ­verjar n˙ saman.

Le Monde segir a­ Merkel ver­i a­eins ■rjßr klukkustundir Ý Reims en Konrad Adenauer hafi dvalist viku Ý Frakklandi ß sÝnum tÝma. Ůß kemur fram Ý grein bla­sins Ý tilefni af ath÷fninni Ý Reims a­ Merkel skorti sannfŠringu forvera sinna fyrir nßnara samstarfi ESB-■jˇ­a. H˙n lÝti frekar ß samruna■rˇunina sem tŠknilegt vi­fangsefni en hugsjˇnamßl sem h˙n sinni af ßstrÝ­u. ESB-ßstrÝ­uma­urinn Ý stjˇrn Ůřskalands sÚ Wolfgang Schńuble fjßrmßlarß­herra.

Bla­i­ rifjar upp a­ Ý jan˙ar 2012 hafi nokkur evrˇpsk bl÷­, ■. ß m. Le Monde birt vi­tal vi­ Angelu Merkel ■ar sem h˙n kynnti ■ß sřn a­ framkvŠmdastjˇrn ESB yr­i rÝkisstjˇrn ESB en lei­togarß­i­ einskonar ÷ldungardeild.

Frakkar og Ůjˇ­verjar hafa unni­ nßi­ saman undanfarin ßr og lagt fram sameiginlegar till÷gur um lausn ß skuldavanda evru-svŠ­isins. Merkel og Nicolas Sarkozy voru Ý sameiginlegri flokkafj÷lskyldu, hŠgra megin vi­ mi­ju. Hollande er hins vegar sˇsÝalisti me­ a­rar pˇlitÝskar ßherslur en Merkel. Efasemdir eru um a­ ■au nßi a­ stilla saman strengi sÝna ß ■ann veg a­ au­veldi lausn evru-vandans.

Ůa­ var Ý lok hinnar vikul÷ngu (2. til 8. j˙lÝ 1962) opinberu heimsˇknar Konrads Adenauers Ůřskalandskanslara til Frakklands Ý bo­i Charles de Gaulles forseta sem lei­togarnir tˇku saman ■ßtt Ý ka■ˇlskri messu Ý dˇmkirkjunni Ý Reims. Sta­arvali­ var tßknrŠnt fyrir sŠttir milli ■jˇ­anna og haf­i aldagamla s÷gulega skÝrskotun.

Fyrsti konungur hinnar germ÷nsku ■jˇ­ar Franka frß Ni­url÷ndum og vesturhluta Ůřskalands sem nß­i a­ leggja GallÝu (n˙ Frakkland) undir sig var salÝsk-frankverski konungurinn Klˇvis 1, sem rÝkti frß 481 til 511. Klˇvis var af Štt hins go­sagnakennda konungs Merovech og ■vÝ hefur Šttarveldi hans veri­ kalla­ MervÝkingar (e­a Merˇvingar). Hann lag­i mikinn metna­ Ý ■a­ a­ stŠkka rÝki sitt og ßri­ 486 lag­i hann undir sig sÝ­ustu leifar Vestrˇmverska rÝkisins en ■a­ var svŠ­i Ý GallÝu sem rˇmverski hersh÷f­inginn Syagrius stjˇrna­i. ═ tveimur herfer­um, ßrin 496 og 501, innlima­i hann einnig svŠ­i Alemanna ■ar sem n˙ er Su­vestur-Ůřskaland. ═ fyrri herfer­inni, ßri­ 496, snerist Klˇvis til ka■ˇlskrar tr˙ar og var skÝr­ur Ý Reims. Var­ hann ■ar me­ fyrsti germanski kˇngurinn sem var tr˙brˇ­ir pßfans Ý Rˇm. Klˇvis lag­i undir sig svŠ­i Vestgota Ý GallÝu. Hann sigra­i ■ß ßri­ 507 Ý bardaganum vi­ VouillÚ og hrakti ■ß ˙t ˙r GallÝu, su­ur yfir Přreneafj÷llin.

L˙­vÝk 1., sonur Karlamagn˙sar, var krřndur Ý Reims. Íldum saman voru konungar Frakklands krřndir Ý dˇmkirkjunni Ý Reims. Ůjˇ­verjar unnu miki­ tjˇn me­ stˇrskotaßrßsum ß dˇmkirkjuna Ý fyrri heimsstyrj÷ldinni. Ůřski herinn lřsti uppgj÷f sinni Ý kirkjunni hinn 7. maÝ 1945.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri frÚttir

Kolbeinn ┴rnason: Ë■arfi a­ rŠ­a frekar vi­ ESB vegna afst÷­u Brusselmanna Ý sjßvar­˙tvegsmßlum - tvŠr Evrˇpu­skřrslur sty­ja sjˇnarmi­ L═┌

Kolbeinn ┴rnason, framkvŠmda­stjˇri Lands­sambands Ýslenskra ˙tvegs­manna (L═┌) segir a­ Ý tveimur nřlegum Evrˇpu­skřrslum, frß HagfrŠ­i­stofnun H═ og Al■jˇ­a­mßla­stofnun H═, komi fram r÷k sem sty­ji ■ß afst÷­u L═┌ a­ ═sland eigi a­ standa utan ESB. Ůß segir hann ˇ■arfa a­ ganga lengra Ý vi­rŠ­um vi­ ES...

Nor­urslˇ­ir: Risastˇrir ÷skuhaugar fastir Ý Ýs?

Rannsˇknir benda til a­ hlřnun jar­ar og s˙ brß­nun hafÝss, sem af henni lei­ir geti losa­ um 1 trilljˇn ˙rgangshluta ˙r plasti, sem hafi veri­ hent Ý sjˇ og sitji n˙ fastir Ý Ýsbrei­um ß Nor­urslˇ­um. Ůetta segja rannsakendur a­ geti gerzt ß einum ßratug. Me­al ■ess sem rannsˇknir hafa leitt Ý ljˇs er a­ slÝkir ÷skuhaugar sÚu a­ myndast ß Barentshafi.

Ůřzkaland: Merkel segir ESB ekki bandalag um fÚlagslega ■jˇnustu

Angela Merkel liggur n˙ undir har­ri gagnrřni fyrir ummŠli, sem h˙n lÚt falla, n˙ nokkrum d÷gum fyrir kosningar til Evrˇpu­■ingsins ■ess efnis a­ Evrˇpu­sambandi­ vŠri ekki „socialunion“ e­a bandalag um fÚlagslega ■jˇnustu.

Holland: ┌tg÷nguspßr benda til a­ Frelsis­flokkur Wilders tapi fylgi

┌tg÷nguspßr, sem birtar voru Ý Hollandi Ý gŠrkv÷ldi benda til a­ Frelsis­flokkur Geert Wilders muni tapa fylgi Ý kosningunum til Evrˇpu­■ingsins sem hˇfust Ý gŠrmorgun og a­ ■ingm÷nnumhans ß Evrˇpu­■inginu fŠkki um tvo en ■eir hafa veri­ fimm. Ůetta gengur ■vert ß spßr um uppgang flokka lengst til hŠgri Ý ■eim kosningum.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS