Mi­vikudagurinn 12. ßg˙st 2020

Dr. Richard North talar Ý hßdeginu Ý Hßskˇla ═slands um lei­ Breta ˙t ˙r ESB


30. jan˙ar 2014 klukkan 09:45

Richard North flytur fyrirlestur Ý dag, fimmtudaginn 30. jan˙ar, klukkan 12.00 til 13.00 Ý st÷fu 101 Odda, Hßskˇla ═slands um lei­ Breta ˙t ˙r ESB. Evrˇpuvaktin, RNH og Al■jˇ­amßlastofnun Hßskˇla ═slands standa a­ fyrirtlestrinum. Hann er ÷llum opinn.

Richard North

Stefßn Gunnar Sveinsson, bla­ama­ur ß Morgunbla­inu, tˇk vi­tal vi­ dr. North og birtist ■a­ Ý blß­inu fimmtudaginn 30. jan˙ar. Ůa­ fer hÚr ß eftir Ý heild:

„╔g tel nŠstum ■vÝ 100% lÝkur ß ■vÝ a­ Bretland yfirgefi Evrˇpusambandi­ ß nŠstu ßrum,“ „segir dr. Richard North, rith÷fundur og stjˇrnmßlaskřrandi, en hann mun flytja erindi Ý hßdeginu Ý dag um nřjustu ritger­ sÝna, Noregskosturinn (The Norway Option), ■ar sem hann fŠrir r÷k fyrir ■eim valkosti Breta a­ ganga aftur Ý EFTA og taka upp EES-samninginn Ý sta­ ■ess a­ vera ßfram Ý Evrˇpusambandinu. Erindi­ hefst Ý stofu 101 Ý Odda hjß Hßskˇla ═slands kl. 12.

North segir a­ nafngiftin sÚ komin til ■ar sem Noregur sÚ stŠrsta rÝki­ af ■eim ■remur sem eru Ý EFTA og EES. „╔g hef­i, til a­ gŠta sanngirni, ßtt a­ lßta heiti­ vera Noregs-═slands-Liechtenstein-kosturinn,“ segir North, en bendir jafnframt ß me­ glettni a­ skammst÷fun ■essara ■riggja landa ß ensku myndi vera „N˙ll-kosturinn“.

Viljum s÷mu v÷ld og ■i­

North tˇk fram a­ helsta gagnrřnin gegn hugmynd sinni vŠri s˙ a­ efnahagur Noregs vŠri svo ˇlÝkur efnahag Bretlands, a­ Noregs-kosturinn Štti ekki vi­. Efnahagur Noregs bygg­ist ß olÝu og mannfj÷ldinn vŠri mun minni en ß Bretlandi. Noregur vŠri ■vÝ lÝkari Skotlandi en ÷llu Bretlandi.

En hvers vegna Šttu Bretar ■ß a­ ganga Ý EES? „Vi­ myndum vilja vera jafnvaldamikil og ■i­,“ segir North, „og hafa okkar mßlefni Ý eigin h÷ndum.“ Sta­a ═slands ■yki ■vÝ ÷fundsver­ ß Bretlandi. North segir a­ ■a­ sem hann hafi komist a­, ■egar hann var a­ rannsaka Noregskostinn, sÚ ■a­ hversu valdamikil Ý raun ■essi l÷nd gŠtu veri­ ß al■jˇ­avettvangi.

„HnattvŠ­ingin hefur gj÷rbreytt valdajafnvŠginu ß milli Evrˇpusambandsins og rÝkja sem standa utan ■ess,“ segir North. Reglur Evrˇpusambandsins sÚu Ý sÝauknum mŠli samdar ß al■jˇ­legu stigi, og Nor­menn hafa ßtta­ sig ß ■vÝ. North nefnir sem dŠmi vi­tal sem hann tˇk vi­ norskan dřralŠkni, sem vann fyrir norsk stjˇrnv÷ld, og sat fyrir ■eirra h÷nd sem forma­ur nefndar Al■jˇ­amatvŠlaskrßrrß­sins um fisk og fiskafur­ir. ═ krafti setu sinnar ■ar hef­i Noregur geta­ haft grÝ­arleg ßhrif ß al■jˇ­legt lagaumhverfi um fisk og fiskvinnsluv÷rur, sem Evrˇpusambandi­ neyddist sÝ­an til ■ess a­ taka upp vegna eigin skuldbindinga undir al■jˇ­arÚtti.

„Ůannig a­ Noregur Ý ■essu tilfelli břr til reglurnar fyrir Evrˇpusambandi­, faxar ■Šr til Brussel, ■ar sem menn ney­ast til a­ taka ■Šr upp, ■eir setja stimpil Evrˇpusambandsins ß ■Šr og faxa ßfram til Ëslˇar!“ North segir a­ fleiri dŠmi ■essa ■ekkist n˙ enda sÚu al■jˇ­legar nefndir af ■essu tagi til Ý nŠrri ■˙sunda tali. „Evrˇpusambandi­ lÝkist ■vÝ einna helst heildsala og dreifingara­ila ß l÷gum og regluger­um frekar en framlei­anda,“ segir North og bŠtir vi­ a­ fyrir Breta skjˇti ■a­ sk÷kku vi­ a­ ■egar veri­ sÚ a­ semja ■Šr reglur sem ß endanum gildi Ý Bretlandi eigi rÝki eins og ═sland, ■ar sem fŠrri b˙a en Ý einu hverfi Ý London, sŠti vi­ bor­i­, en Bretar ekki, ■ar sem fulltr˙i Evrˇpusambandsins sjßi um ■a­ fyrir ■eirra h÷nd. „═slendingar eru ■vÝ miklu valdameiri Ý al■jˇ­asamfÚlaginu en vi­.“

Lofor­ Camerons ˇm÷gulegt

Tali­ berst a­ st÷­u Evrˇpumßla Ý Bretlandi, en fj÷rug umrŠ­a hefur veri­ um a­ild Bretlands a­ Evrˇpusambandinu sÝ­ustu misserin. David Cameron forsŠtisrß­herra lofa­i ■vÝ ß d÷gunum a­ haldin yr­i ■jˇ­aratkvŠ­agrei­sla eftir kosningarnar ßri­ 2015 um ■a­ hvort Bretar eigi a­ vera ßfram Ý sambandinu, a­ undangengnum samningum vi­ ESB um breytta st÷­u Bretlands. North segir lofor­i­ vera ˇm÷gulegt Ý framkvŠmd, jafnvel ■ˇtt svo ˇlÝklega fari a­ ═haldsflokkurinn haldi v÷ldum. „═ 58. grein Lissabon-sßttmßlans er ger­ grein fyrir ■vÝ ferli sem fer af sta­. ═ fyrsta lagi ■yrfti samninginn, sÝ­an tŠki vi­ rÝkjarß­stefna sambandsins, og Ý sÝ­asta lagi ■yrfti sta­festingu ß samningnum,“ segir North.

Gallinn sÚ ■vÝ sß a­ samningsvi­rŠ­urnar, ■egar ■Šr fŠru af sta­, myndu aldrei taka styttri tÝma en eitt og hßlft ßr, lÝklega tv÷, og rÝkjarß­stefnan myndi vara Ý eitt ßr. Ůegar reikna­ er me­ ■eim tÝma sem ■a­ tŠki vi­rŠ­urnar a­ fara af sta­, sÚ lÝti­ or­i­ eftir af nŠsta kj÷rtÝmabili.

Ůa­ vŠri ■vÝ betri kostur fyrir Bretland a­ segja sig strax ˙r sambandinu, ■vÝ a­ Ý 50. grein sßttmßlans sÚ sett s˙ kv÷­ ß Evrˇpusambandi­ a­ endursemja vi­ a­ildarrÝki­ um brottf÷rina. „Ůetta er ■vÝ besta lei­in til a­ knřja ß um nřja samninga vi­ sambandi­. En til ■ess a­ ■a­ gangi upp, ver­um vi­ a­ eiga valkosti, ■vÝ a­ Bretland ■arf a­ eiga vi­skiptasamband vi­ ESB, og ■ß er augljˇsi kosturinn og sß fljˇtlegasti a­ nřta ■ann ramma sem Noregur og EFTA-l÷ndin hafa b˙i­ sÚr til.“

North telur nßnast ÷ruggt a­ Bretland muni ß endanum segja sig ˙r sambandinu. „Evrˇpusambandi­ mun ■urfa nřjan sßttmßla ß nŠstu ßrum. Ůa­ ■arfnast samrŠmdrar stjˇrnar Ý fjßrmßlum og meiri samruna Ý Š­stu stofnunum ■ess. Breskur almenningur er hins vegar kominn me­ nˇg af slÝku, og s˙ lausn mßla ver­ur ■vÝ ekki m÷guleg fyrir Bretland.“

Yr­u minni en ■au eru

„Sannleikurinn er nßkvŠmlega hi­ gagnstŠ­a,“ segir North ■egar hann er spur­ur hvort ═sland hef­i meiri Ýt÷k og ßhrif ß l÷g og regluger­ir Evrˇpusambandsins innan ■ess en utan. Sta­an sÚ ■annig a­ rÝki Evrˇpusambandsins hafi varla sjßlf ßhrif ß ■au. „Bretland er eitt stŠrsta rÝki sambandsins, me­ jafna st÷­u vi­ Ůřskaland og Frakkland, og landi­ rŠ­ur yfir 8% atkvŠ­a,“ segir North.

Ůß bŠtist vi­ valdsvi­ nefnda Evrˇpusambandsins, sem fßir skilji til fullnustu. Engu a­ sÝ­ur vŠri ■a­ sta­reynd a­ mest af lagasetningu sambandsins fŠri Ý gegnum nefndirnar“

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri frÚttir

Kolbeinn ┴rnason: Ë■arfi a­ rŠ­a frekar vi­ ESB vegna afst÷­u Brusselmanna Ý sjßvar­˙tvegsmßlum - tvŠr Evrˇpu­skřrslur sty­ja sjˇnarmi­ L═┌

Kolbeinn ┴rnason, framkvŠmda­stjˇri Lands­sambands Ýslenskra ˙tvegs­manna (L═┌) segir a­ Ý tveimur nřlegum Evrˇpu­skřrslum, frß HagfrŠ­i­stofnun H═ og Al■jˇ­a­mßla­stofnun H═, komi fram r÷k sem sty­ji ■ß afst÷­u L═┌ a­ ═sland eigi a­ standa utan ESB. Ůß segir hann ˇ■arfa a­ ganga lengra Ý vi­rŠ­um vi­ ES...

Nor­urslˇ­ir: Risastˇrir ÷skuhaugar fastir Ý Ýs?

Rannsˇknir benda til a­ hlřnun jar­ar og s˙ brß­nun hafÝss, sem af henni lei­ir geti losa­ um 1 trilljˇn ˙rgangshluta ˙r plasti, sem hafi veri­ hent Ý sjˇ og sitji n˙ fastir Ý Ýsbrei­um ß Nor­urslˇ­um. Ůetta segja rannsakendur a­ geti gerzt ß einum ßratug. Me­al ■ess sem rannsˇknir hafa leitt Ý ljˇs er a­ slÝkir ÷skuhaugar sÚu a­ myndast ß Barentshafi.

Ůřzkaland: Merkel segir ESB ekki bandalag um fÚlagslega ■jˇnustu

Angela Merkel liggur n˙ undir har­ri gagnrřni fyrir ummŠli, sem h˙n lÚt falla, n˙ nokkrum d÷gum fyrir kosningar til Evrˇpu­■ingsins ■ess efnis a­ Evrˇpu­sambandi­ vŠri ekki „socialunion“ e­a bandalag um fÚlagslega ■jˇnustu.

Holland: ┌tg÷nguspßr benda til a­ Frelsis­flokkur Wilders tapi fylgi

┌tg÷nguspßr, sem birtar voru Ý Hollandi Ý gŠrkv÷ldi benda til a­ Frelsis­flokkur Geert Wilders muni tapa fylgi Ý kosningunum til Evrˇpu­■ingsins sem hˇfust Ý gŠrmorgun og a­ ■ingm÷nnumhans ß Evrˇpu­■inginu fŠkki um tvo en ■eir hafa veri­ fimm. Ůetta gengur ■vert ß spßr um uppgang flokka lengst til hŠgri Ý ■eim kosningum.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS