F÷studagurinn 30. oktˇber 2020

SmßrÝki valdalaus Ý ESB


Bj÷rn Bjarnason
18. maÝ 2010 klukkan 11:39

Me­al hßvŠrustu r÷ksemda fyrir a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu hefur veri­, a­ ■ar me­ settust Ýslenskir rß­herrar og ■ingmenn a­ ■vÝ bor­i, ■ar sem fulltr˙ar a­ildar■jˇ­anna koma saman til a­ rß­a rß­um sÝnum og taka hinar stˇru ßkvar­anir.

Frß ■vÝ a­ Evrˇpusambandi­ kom til s÷gunnar ßri­ 1957, hefur vandi a­ildarrÝkja ■ess a­ sumra mati aldrei veri­ meiri en n˙. Jean-Claude Trichet, se­labankastjˇri Evrˇpu, hefur bori­ hann saman vi­ sÝ­ari heimsstyrj÷ldina, ef ekki hina fyrri. Ůetta eru stˇr or­ Ý ljˇsi h÷rmunganna, sem Evrˇpu■jˇ­ir mßttu ■ola ß ■essum ßrum.

Vandinn n˙ ß rŠtur a­ rekja til ■ess, a­ illa hefur veri­ haldi­ ß fjßrmßlum einstakra rÝkja. Maastricht-reglurnar svonefndu, sem ßttu a­ skapa festu og traust ß hinum sameiginlega gjaldmi­li ESB-rÝkjanna, evrunni, hafa veri­ a­ engu haf­ar. Halli ß fjßrl÷gum rÝkjanna hefur veri­ meiri en reglurnar leyfa og skuldas÷fnun margra rÝkja er mun meiri en heimil er samkvŠmt reglunum.

Til a­ rß­ast gegn vandanum hefur veri­ gripi­ til tvÝ■Šttra a­ger­a. Sameiginlegra me­ stofnun tvÝkipts ney­arsjˇ­s til varnar evrunni. Meginßbyrg­ ß sjˇ­num hvÝlir ß evru-rÝkjunum 16 Ý samrŠmi vi­ skuldbindingar ■eirra gagnvart evrˇpska se­labankanum. ┴byrg­in dreifist a­ hluta einnig ß ESB-rÝkin 11, sem ekki nota evru. Var ßkv÷r­un um ■a­ tekin af lei­togum evru-rÝkjanna 16, ßn ■ess a­ lei­togar hinna 11, ■ar ß me­al Bretlands og Pˇllands, vŠru um hana spur­ir. Lagasvi­ rß­herrarß­s ESB t˙lka­i Lissabon-sßttmßlann ß ■ann veg, a­ meirihlutinn gŠti bundi­ minnihlutann.

Hermt er eftir Jose Luis Rodriguez Zapatero, forsŠtisrß­herra Spßnar, a­ Nicolas Sarkozy, Frakklandsforseti, hafi ß lei­togafundi evru-rÝkjanna 16 hˇta­ a­ draga Frakkland ˙t ˙r evru-samstarfinu, ef Angela Merkel, kanslari Ůřskalands, fŠri ekki a­ till÷gum Frakka og ■annig hafi Sarkozy kn˙i­ fram sam■ykki frß Merkel. ١tt Frakkar beri ■essa s÷gus÷gn til baka og Ůjˇ­verjar segist hafa ßtt eigi­ frumkvŠ­i a­ ßkv÷r­un lei­toganna 7. maÝ, er kjarni mßlsins sß, a­ Ý ■essu stˇrmßli hafa ÷ll ESB-rÝkin seti­ og sta­i­ eins og Frakkar og Ůjˇ­verjar vilja.

Ůa­ er bßbilja a­ lßta eins og a­rir en hinir stˇru rß­i fer­inni, ■egar til kastanna kemur ß vettvangi ESB. EmbŠttismannavaldi­ Ý Brussel t˙lkar l÷g og reglur Ý ■ßgu ESB-stˇrveldanna. SÝ­an er spurning, hvort Fr÷kkum e­a Ůjˇ­verjum er fŠr­ur hei­urinn af ni­urst÷­unni, sem fŠst a­ lokum. Best ■ykir au­vita­, ■egar lei­togar Frakklands og Ůřskalands eru samstiga. Gerist ■a­, er mßli­ ekki rŠtt frekar.

Angela Merkel ß vi­ vaxandi vanda a­ etja heima fyrir vegna evrunnar og ■ess, sem gerts hefur ß vettvangi ESB. Hˇpur ßhrifamanna innan kristilega demˇkrataflokks hennar telur, a­ h˙n ■urfi a­ gera betri grein fyrir lei­ sinni Ý mßlinu. V÷rn Merkel birtist Ý tilfinninga■rungnum rŠ­um hennar, n˙ sÝ­ast ß sunnudag, ■egar h˙n vi­urkenndi, a­ ney­arsjˇ­urinn og anna­, sem gerst hef­i ß vettvangi ESB, vŠri a­eins til falli­ a­ kaupa evrunni tÝma.

SlÝk ummŠli hennar og fleiri Ůjˇ­verja hafa vaki­ mikla rei­i margra, ■eirra ß me­al Jean-Claude Junckers, forsŠtis- og fjßrmßlarß­herra L˙xemborgar, sem sag­i „sumt fˇlk ß a­ hugsa ß­ur en ■a­ talarů stundum er betra a­ ■a­ haldi sÚr saman.“ Ůegar upp ß hann var bori­, a­ me­ ■essu vŠri hann a­ snupra Merkel, sag­i hann ■a­ af og frß, hann vŠri a­ gagnrřna Josef Ackermann, stjˇrnarformann Deutsche Bank, Axel Weber, se­labankastjˇra Ůřskalands og JŘrgen Stark, a­alhagfrŠ­ing evrˇpska se­labankans. Ůeir hafa allir tala­ ß ■ann veg, a­ ekki sÚ nˇg a­ gert til bjargar evrunni.

═ stuttu mßli: Lausn stŠrsta vanda Evrˇpusambandsins frß strÝ­slokum fŠ­ist ekki Ý samrß­i jafnsettra rÝkja. H˙n byggist a­ lokum ß ßkv÷r­un ß pˇlitÝskum vettvangi Ý Ůřskalandi og hvort Ůjˇ­verjar og Frakkar nß saman um ni­urst÷­u Ý samrŠmi vi­ hana. Til a­ geta selt ■essa lausn ß heimavettvangi, vilja Ůjˇ­verjar, a­ Ý ÷­rum ESB-rÝkjum ver­i settar jafnstrangar reglur um bann vi­ rÝkissjˇ­shalla og nřlega voru festar Ý ■řsku stjˇrnarskrßna . ESB-valdsmennirnir Ý Brussel vilja jafnframt sker­a fjßrstjˇrnarsjßlfstŠ­i ESB-rÝkjanna me­ eftirliti ß sÝnum vegum.

Hvernig sem mßli­ er sko­a­, blasir vi­, a­ smßrÝki innan ESB, og eru ■au flest miklu stŠrri og fj÷lmennari en ═sland, eru einfaldlega ß hli­arlÝnu Ý ■essum ßt÷kum um framtÝ­ ESB og fjßrstjˇrnarvald sitt. Hi­ eina, sem heldur aftur af ■vÝ, a­ gengi­ sÚ enn frekar ß sjßlfsstjˇrnarrÚttinn er ˇttinn vi­, a­ ■ß sÚ ˇhjßkvŠmilegt a­ breyta Lissabon-sßttmßlanum, stjˇrnarskrß ESB. Ůar me­ ver­i efnt til ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu Ý einhverju a­ildarlandanna, ■ar me­ sÚ vo­inn vÝs.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS