Sunnudagurinn 15. september 2019

Hvar eigum vi­ heima?-H÷fum vi­ efni ß a­ standa ß eigin fˇtum?


Styrmir Gunnarsson
17. ßg˙st 2010 klukkan 11:07

UmrŠ­urnar um a­ild ═slands a­ Evrˇpusambandinu taka ß sig řmsar myndir en Ý fŠstum tilvikum er rŠtt um grundvallaratri­i. Miklu fremur er ■rasa­ um aukaatri­i og a­ sumu leyti fßrßnlega hluti. Ef allar umb˙­ir eru teknar af ■essum umrŠ­um sn˙ast ■Šr Ý grundvallaratri­um tvennt:

Hvar eigum vi­ heima?

H÷fum vi­ efni ß a­ standa ß eigin fˇtum?

HÚr ß Evrˇpuvaktinni hafa veri­ fŠr­ r÷k a­ ■vÝ, a­ ■a­ sÚ of ■r÷ngt sjˇnarhorn a­ segja sem svo: vi­ erum Evrˇpu■jˇ­. Ůess vegna eigum vi­ heima Ý samstarfi Evrˇpu■jˇ­a.

Vissulega erum vi­ Evrˇpu■jˇ­ og byggjum ß sameiginlegum arfi ■eirra ■jˇ­a, sem byggja Evrˇpu. En ■a­ gera fleiri ■jˇ­ir. Ůa­ gera BandarÝkjamenn og ■a­ gera Kanadamenn. Og ■a­ gera reyndar lÝka ┴stralÝumenn, ■ˇtt ■eir b˙i vÝ­s fjarri.

═ hinni stˇru heimsmynd er ljˇst, a­ Ýb˙ar Evrˇpu og Nor­ur-AmerÝku eiga sÚr s÷mu rŠtur a­ langmestu leyti. Ůjˇ­irnar beggja vegna nor­urhluta Atlantshafs eru kalla­ar vestrŠnar ■jˇ­ir. Vi­ erum hluti ■eirra. Vi­ h÷fum ßtt nßin samskipti vi­ Nor­url÷nd og ÷nnur rÝki nor­urhluta Evrˇpu, eins og Ůřzkaland og Bretland. En vi­ h÷fum lÝka ßtt nßin samskipti vi­ BandarÝkjamenn, raunar nßnari en flestar a­rar ■jˇ­ir ß sÝ­ari helming 20. aldarinnar og eigum ■eim miki­ a­ ■akka. ═ Kanada břr stŠrsti hˇpur fˇlks af Ýslenzku bergi brotinn, sem nokkurs sta­ar er a­ finna Ý ver÷ldinni utan ═slands. Tengsl okkar vi­ Kanada eru af ■eim s÷kum mikil og Ý raun og veru ekki minni en vi­ ÷nnur Nor­url÷nd, ■ˇtt vi­ h÷fum ekki rŠkta­ ■au tengsl a­ rß­i fyrr en ß seinni ßrum.

Ůegar horft er ß tilveru okkar Ý ■essu ljˇsi ver­ur ljˇst, a­ r÷kin um a­ vi­ eigum a­ gerast a­ilar a­ Evrˇpusambandinu vegna ■ess a­ vi­ eigum heima Ý Evrˇpu standast ekki. Vi­ erum vestrŠn ■jˇ­ og tilheyrum ■eim hluta heimsbygg­arinnar. Raunar er ■a­ svo, a­ engar ■jˇ­ir hafa reynt a­ k˙ga okkur jafn miki­ og sumar Evrˇpu■jˇ­ir og ■ß ekki sÝzt Bretar bŠ­i n˙ og fyrr. Vi­ hef­um tapa­ ■orskastrÝ­unum vi­ Breta ef ekki hef­i komi­ til stu­ningur BandarÝkjanna.

Spurningin um ■a­, hvort vi­ h÷fum efni ß ■vÝ a­ standa ß eigin fˇtum er au­vita­ hin sÝgilda spurning smß■jˇ­, ■egar ■Šr Ýhuga framtÝ­ sÝna. Ůetta er s˙ spurning, sem FŠreyingar hafa spurt sjßlfa sig hva­ eftir anna­ og spyrja enn en mjakast ■ˇ Ý ßtt til fulls sjßlfstŠ­is. Ůa­ sama ß vi­ um GrŠnlendinga, sem eru staddir ß ■eirri vegfer­ ß svipu­um slˇ­um og vi­ vorum fyrir hundra­ ßrum.

Me­ stofnun lř­veldis ß ═slandi 17. j˙nÝ 1944 sv÷ru­um vi­ ■eirri spurningu jßtandi, a­ vi­ gŠtum sta­i­ ß eigin fˇtum og vorum ■ˇ mun fßtŠkari og fßmennari ■jˇ­ en n˙. Hvers vegna h÷f­um vi­ nŠgilegt sjßlfstraust til ■ess a­ svara ■essari spurningu jßtandi? Til ■ess lßgu řmsar ßstŠ­ur ekki sÝzt tilfinningalegar og s÷gulegar. En lÝka ■Šr praktÝsku ßstŠ­ur, a­ ■essi ey■jˇ­ břr yfir miklum au­lindum, bŠ­i Ý hafinu Ý kringum landi­, Ý vatnsf÷llum og Ý i­rum jar­ar. Ůessar au­lindir eru svo miklar og gj÷fular a­ ■etta er ekki spurning um hvort vi­ getum sta­i­ ß eigin fˇtum, heldur miklu frekar spurning um, hvort vi­ h÷fum vit ß a­ nřta ■Šr me­ ■eim hŠtti a­ ■a­ ver­i ■jˇ­inni til efnalegrar farsŠldar.

Sjßlfstraust okkar bei­ hnekki vi­ hruni­ en um lei­ lŠr­um vi­ miki­. Vi­ erum ekki eina ■jˇ­in, sem hefur lent Ý miklum fjßrhagslegum hremmingum. Ůa­ hafa a­rar ■jˇ­ir lÝka gert. Ekki eru nema tŠpir tveir ßratugir frß ■vÝ a­ bankakerfi annarra Nor­urlanda ri­a­i til falls, ■ˇtt aflei­ingarnar yr­u ekki jafn ˇskaplegar og hÚr. Ůessa dagana er a­ koma Ý ljˇs, a­ Ýrsku bankarnir hafa sennilega ekki veri­ miki­ betur staddir en ■eir Ýslenzku.Skuldabyr­i Belga er gÝfurleg og kannski ekki miklu minni en okkar ef grannt er sko­a­. Íflug rÝki ß bor­ vi­ Spßn berjast Ý b÷kkum og ■a­ eru ekki einu sinni hundra­ ßr li­in frß ■vÝ a­ efnahagur Ůřzkalands hrundi, ■ˇtt vissulega megi segja, a­ ■a­ hafi gerzt Ý kj÷lfar ˇsigurs Ý styrj÷ld. En var ■a­ ekki lÝka sjßlfsskaparvÝti?

Grundv÷llur Ýslenzks samfÚlags er sterkur. Ůjˇ­in er rÝk a­ au­lindum. H˙n er vel menntu­ og upplřst. H˙n hefur alla bur­i til a­ standa ß eigin fˇtum, svo fremi sem h˙n kann fˇtum sÝnum forrß­. Hruni­ ver­ur okkur lexÝa Ý ■eim efnum, sem vŠntanlega dugar ˙t ■essa ÷ld.

Ůa­ er ■vÝ engin ßstŠ­a til a­ Štla anna­ en vi­ getum sta­i­ ß eigin fˇtum og ■urfum ■ess vegna ekki a­ leita skjˇls hjß Evrˇpusambandinu og ver­a ÷rlÝtill hreppur Ý ■vÝ 500 milljˇna manna samfÚlagi, sem ■ar er veri­ a­ byggja upp.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS