Mi­vikudagurinn 21. ßg˙st 2019

Reglur ESB-kl˙bbsins svipta ═sland rÚtti strandrÝkis vegna makrÝls


Bj÷rn Bjarnason
11. desember 2010 klukkan 12:36

Fulltr˙ar Nor­manna og Evrˇpusambandsins ger­u sÚr vonir um samning vi­ FŠreyinga um makrÝlvei­ar. Me­ ■vÝ tŠkist ■eim a­ einangra ═slendinga sem slitu vi­rŠ­um vi­ Nor­menn og ESB Ý Ëslˇ 25. nˇvember.

Hinn 9. desember slitna­i upp ˙r vi­rŠ­um fulltr˙ar FŠreyinga vi­ Nor­menn og ESB ß fundi Ý Kaupmannah÷fn.

Mikil rei­i er innan Evrˇpusambandsins vegna ■ess a­ ═slendingar og FŠreyingar nřta sÚr rÚtt sinn sem strandrÝki til a­ ßkve­a einhli­a vei­ikvˇta sinn. Til marks um ■a­ eru endurteknar upphrˇpanir Struans Stevensons, ESB-■ingmanns frß Skotlandi og varaformanns sjßvar˙tvegsnefndar ESB-■ingsins. Hann sag­i eftir a­ upp ˙r slitna­i Ý vi­rŠ­unum vi­ FŠreyinga:

„Frekja ═slendinga og FŠreyinga ■egar ■eir neita a­ nß samkomulagi um makrÝl sannar a­ Úg haf­i rÚtt fyrir mÚr ■egar Úg kalla­i ■ß érŠnandi vÝkingaĹ. Forfe­ur ■eirra rŠndu okkur ß landi n˙ stunda ■eir rßnyrkju ß hafinu.

Ůeir hafa svÝvirt gˇ­a fiskvei­istjˇrn skoskra sjˇmanna me­ ■vÝ a­ gefa ˙t ■essa risakvˇta. SÚ ■etta sett Ý samhengi ■ß leyfa ■essar litlu ■jˇ­ir ľ ■ar sem Ýb˙arnir eru samanlagt a­eins 370.000 ľ sÚr a­ hrifsa til sÝn stŠrri hlut af makrÝlkvˇtanum Ý Nor­ur-Atlantshafi ßri­ 2011 heldur en kemur Ý hlut allra Ýb˙a ESB, 500 milljˇna talsins.“

═ tilefni af ■essu er ßstŠ­a til a­ staldra vi­ tvennt

  • ═ fyrsta lagi er lykilatri­i fyrir ═sland a­ halda st÷­u sinni sem strandrÝki til a­ geta einhli­a varist yfirgangi ESB Ý makrÝlmßlinu. Me­ a­ild a­ ESB afsala­i ═sland sÚr ■essari st÷­u.
  • ═ ÷­ru lagi sřna ummŠlin Ý hnotskurn hvernig liti­ yr­i ß ═slendinga innan ESB. Ůeir yr­u um 320.000 Ý 500 milljˇn manna kl˙bbi. Ůeir yr­u sÝfellt minntir ß ■a­, ef ■eir vildu ßrÚtta sÚrst÷­u sÝna ß einhvern hßtt.

Eftir a­ Ýrska rÝkisstjˇrnin haf­i veri­ ni­urlŠg­ og ger­ a­ beiningarmanni gagnvart rÝkisstjˇrnum annarra evru- og ESB-rÝkja, kom Christine Lagarde, fjßrmßlarß­herra Frakklands, Ý sjˇnvarps■ßttinn Hardtalk Ý BBC og sag­i: ═rar eru Ý ESB, sÚu menn Ý kl˙bbi, ber ■eim a­ vir­a reglur kl˙bbsins og haga sÚr Ý samrŠmi vi­ ■Šr. Fulltr˙i Ýrsku rÝkisstjˇrnarinnar bukka­i sig og beyg­i og sag­i, a­ au­vita­ vŠri ■etta rÚtt hjß franska rß­herranum.

═ nŠstu viku hittast lei­togar ESB-rÝkjanna Ý Brussel. F÷studaginn 10. desember hÚldu Angela Merkel, kanslari Ůřskalands, og Nicolas Sarkozy, forseti Frakklands, til a­ ßkve­a reglur fyrir ESB-kl˙bbinn vegna evru-vandans.

Ůjˇ­verjar og Frakkar lßta sÚr Ý lÚttu r˙mi liggja hva­ Jean-Claude Juncker, forsŠtisrß­herra L˙xemborgar og forma­ur rß­herrarß­s evru-rÝkjanna, segir. Hann leyf­i sÚr Ý vikunni a­ lřsa ■řsku rÝkisstjˇrnina „ˇ-evrˇpska“ ■egar h˙n hafna­i till÷gu hans um evru-skuldabrÚf. Merkel tˇk ■vÝ illa eins og Sarkozy tˇk ■vÝ illa ■egar L˙xemborgarinn, Viviane Reding, dˇmsmßlastjˇri ESB, rÚ­st ß Frakka vegna brottvÝsunar SÝgauna. Sarkozy spur­i: Hvers vegna tekur L˙xemborg ■etta fˇlk ekki a­ sÚr? UtanrÝkisrß­herra L˙xemborgar sag­i a­ Sarkozy hef­i horn Ý sÝ­u L˙xemborgar. Frakkar st÷­vu­u afskipti ESB af brottvÝsun SÝgaunanna.

Ůetta er ESB-veruleikinn: Smß■jˇ­ir sitja og standa samkvŠmt reglum kl˙bbsins, stˇrveldin setja reglurnar. ESB- og Icesave-stefna rÝkisstjˇrnar Jˇh÷nnu Sigur­ardˇttur og SteingrÝms J. Sigf˙ssonar er Ý ■essum anda. Ůjˇ­in hefur einu sinni hafna­ Icesave-stefnunni Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu. Samt heimtar rÝkisstjˇrnin a­ Icesave-samningur ver­i sam■ykktur. Ůannig hagar rÝkisstjˇrnin sÚr gagnvart ESB. H˙n stefnir markvisst a­ ■vÝ a­ hafrÚttarsßttmßli Sameinu­u ■jˇ­anna vÝki fyrir reglum kl˙bbsins ľ ═sland hverfi sem strandrÝki.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS