Fimmtudagurinn 17. oktˇber 2019

HvenŠr bi­ja Bretar okkur afs÷kunar?


Styrmir Gunnarsson
6. aprÝl 2011 klukkan 08:55

Ůa­ hefur lengi legi­ ljˇst fyrir a­ afskipti Breta af mßlefnum annarra ■jˇ­a ß ■eim tÝma, ■egar brezka heimsveldi­ var og hÚt er undirrˇt margra ■eirra vandamßla, sem vi­ hefur veri­ a­ etja Ý samskiptum rÝkja undanfarna ßratugi. Ůa­ sem er nřtt er hins vegar a­ nř kynslˇ­ brezkra stjˇrnmßlamanna hefur veri­ a­ vi­urkenna ■essi mist÷k Breta fyrr ß ßrum og bi­jast afs÷kunar ß ■eim me­ řmsum hŠtti.

┴ Evrˇpuvaktinni Ý dag er frß ■vÝ skřrt a­ Cameron, forsŠtisrß­herra Breta hafi Ý opinberri heimsˇkn Ý Pakistan vi­urkennt a­ Bretar hafi ßtt mestan ■ßtt Ý a­ deilan um Kashmir-hÚra­i­, sem eitra­ hefur samskipti Indlands og Pakistan frß upphafi hafi Ý raun veri­ b˙in til af Bretum.

Af ■essu tilefni rifjar Daily Telegraph upp a­ Tony Blair hafi ß ßrinu 1997 be­i­ Ýrsku ■jˇ­ina afs÷kunar ß hlut Breta Ý einum ljˇtasta ■Štti Ý s÷gu ■eirra ß 19. ÷ldinni og Ý upphafi 20. aldar. Og ennfremur a­ Gordon Brown hafi be­izt afs÷kunar ß barnaflutningum Breta til ┴stralÝu og annarra samveldislanda ß ßrunum 1920-1960. A­ Tony Blair hafi lßti­ Ý ljˇs sßrsauka yfir ■Štti Breta Ý ■rŠlaverzlun Ý AfrÝku ß sÝnum tÝma. Bla­i­ minnir lÝka ß a­ sumir telji Breta hafa skapa­ vandamßli­ Ý Mi­austurl÷ndum me­ stofnun ■jˇ­arheimilis fyrir Gy­inga Ý PalestÝnu ß ßrinu 1917.

Allt er ■etta athyglisvert Ý s÷gulegu samhengi.

En sta­reynd er a­ Bretar hafa komi­ illa fram vi­ fleiri ■jˇ­ir en ■Šr, sem hÚr hafa veri­ nefndar til s÷gunnar. Ůa­ ■ekkjum vi­ ═slendingar af eigin raun.

Ůegar vi­ fŠr­um fiskvei­il÷gs÷gu okkar ˙r 3 sjˇmÝlum Ý 4 sjˇmÝlur ß ßrinu 1952 reyndu Bretar a­ svelta okkur me­ ■vÝ a­ setja l÷ndunarbann ß Ýslenzkan fisk Ý Bretlandi. S˙ a­ger­ kom ˙r h÷r­ustu ßtt gagnvart ■jˇ­, sem haf­i siglt me­ fisk yfir Atlantshafi­ ÷ll strÝ­sßrin til Bretlands og Ýslenzkir sjˇmenn ■ar me­ hŠtt lÝfi sÝnu en ■ß var ■essi siglingalei­ full af ■řzkum kafbßtum, sem skutu ß hva­ sem fyrir var­.

Ůegar ═sland fŠr­i fiskvei­il÷gs÷guna ˙t Ý 12 sjˇmÝlur 1. september 1958 sendu Bretar brezk herskip inn Ý Ýslenzka l÷gs÷gu. Ůegar ═sland fŠr­i fiskvei­il÷gs÷guna ˙t Ý 50 sjˇmÝlur 1. september 1972 sendu Bretar herskip ß ═slandsmi­. Ůegar ═sland fŠr­i l÷gs÷guna ˙t Ý 200 sjˇmÝlur ß ßrinu 1975 sendu Bretar brezk herskip inn Ý Ýslenzka l÷gs÷gu.

Ůegar bankakerfi­ hrundi ß ═slandi stimplu­u Bretar ═slendinga sem hry­juverkamenn.

Frß ■vÝ ß ßrinu 2008 hafa brezk stjˇrnv÷ld reynt a­ k˙ga ═slendinga til a­ borga skuldir einkafyrirtŠkis Ý Bretlandi. Ůeir hafa beitt ÷llum rß­um, sem ■eim eru tiltŠk til ■ess a­ k˙ga fram grei­slu ■eirrar skuldar. Ůeir notu­u a­st÷­u sÝna hjß Al■jˇ­a gjaldeyrissjˇ­num og ■eir hafa nota­ a­st÷­u sÝna Ý Brussel.

Ůarna er um a­ rŠ­a tilraunir gamals heimsveldis, sem telur um 60 milljˇnir manna n˙ og er enn eitt mesta herveldi heims til ■ess a­ k˙ga 300 ■˙sund manns ß eyju Ý Nor­ur-Atlantshafi.

HvenŠr bi­jast brezkir rß­amenn afs÷kunar ß ■essari s÷gu? Munu barnab÷rn ■eirra ═slendinga, sem grei­a ß laugardaginn atkvŠ­i um Icesave III heyra slÝka afs÷kunarbei­ni af v÷rum forsŠtisrß­herra framtÝ­arinnar Ý Bretlandi?

Ůa­ er jafn miki­ tilefni til a­ Bretar bi­jist afs÷kunar ß framkoma ■eirra gagnvart okkur eins og gagnvart ÷­rum ■eim ■jˇ­um, sem hÚr hafa veri­ nefndar til s÷gunnar.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS