Mi­vikudagurinn 1. desember 2021

Fellur ═sland inn Ý rÝkisfjßrmßlabandalag ESB? Hva­ segir utanrÝkis­rß­uneyti­?


Bj÷rn Bjarnason
3. desember 2011 klukkan 12:15

HÚr eins og annars sta­ar eru menn a­ fikra sig ßfram Ý skilningi ß ■vÝ sem Angela Merkel og Nicolas Sarkozy hafa bo­a­ Ý rŠ­um sÝnum 1. og 2. desember. ═ fyrsta lagi er nau­synlegt a­ koma sÚr saman um or­notkun. Hva­a or­ er best til ■ess falli­ ß Ýslensku a­ lřsa ■eirri framtÝ­armynd sem lei­togar Ůřskalands og Frakklands hafa dregi­? ┴ ■řsku bo­ar Merkel „Fiskalunion“ ß fr÷nsku er tala­ um „union budgÚtaire“ og ß ensku „fiscal union“. Ůegar ■essi or­ eru sko­u­ er einfaldast a­ Ýslenska fyrirbŠri­ me­ or­inu „fjßrlagasamband“ en ■ˇ er ■vÝ betur lřst me­ or­inu „rÝkisfjßrmßlabandalag“. Ůa­ er nŠgilega gegnsŠtt til a­ menn ßtti sig strax ß ■vÝ sem um er a­ rŠ­a.

Innan rÝkisfjßrmßlabandalagsins yr­i evrˇpskri stofnun heimilt a­ hlutast til um fjßrlagager­ og framkvŠmd, ■a­ er rÝkisfjßrmßl a­ildarrÝkjanna. Merkel vill a­ um virka ßbyrg­ ver­i a­ rŠ­a, brjˇti rÝki gegn settum reglum. SamkvŠmt ■vÝ mundu framkvŠmdastjˇrn ESB og ESB-dˇmstˇllinn gegna mikilvŠgu hlutverki Ý krafti yfir■jˇ­legs valds sÝns. Merkel ßrÚttar hins vegar Ý s÷mu andrß a­ ■etta ■ř­i ekki a­ ■řska ■ingi­ eigi ekki sÝ­asta or­i­ um fjßrl÷g ■řska rÝkisins. Vi­ blasir a­ kanslari Ůřskalands vill a­ unnt sÚ a­ stefna ■eim rÝkjum fyrir ESB-dˇmstˇlinn sem gerast sek um brot ß st÷­ugleikasßttmßlanum a­ baki hins sameiginlega gjaldmi­ils.

Ůß krefjast Ůjˇ­verjar ■ess a­ sett ver­i ■a­ sem ■eir kalla „Schuldenbremse“, skuldabremsu, og Frakkar kalla „rŔgle d'or“, gullnu regluna, Ý stjˇrnarskrßr evru-rÝkja. Ůa­ ver­i me­ ÷­rum or­um liti­ ß ■a­ sem stjˇrnarskrßrbrot ef halli ß rÝkisrekstri er meiri en 3% af landsframlei­slu og opinberar skuldir meira en 60% af landsframlei­slu.

Angela Merkel telur a­ traust ß evrunni og efnahagsstjˇrn evru-rÝkjanna ver­i ekki endurvaki­ ßn ■ess a­ styrkja stofnanir ESB. H˙n segir a­ evrˇpskir stjˇrnmßlamenn hafi tapa­ tiltr˙ vegna skuldakreppu evru-svŠ­isins af ■vÝ a­ ■eir hafi ekki fari­ a­ settum reglum. Ůess vegna eigi a­ nota kreppuna sem „tŠkifŠri“ til a­ breyta innvi­um og starfshßttum og ■annig draga ˙r vantr˙ almennings og fjßrfesta ß stjˇrnkerfinu og ■eim sem lei­a ■a­.

Of snemmt er a­ fullyr­a nokku­ um hvernig ■essi tillaga Merkel ver­ur ˙tfŠr­ ■egar ß hˇlminn er komi­. Hitt er ljˇst a­ bŠ­i h˙n og Sarkozy hafa einsett sÚr a­ breyta stjˇrnkerfinu ß evru-svŠ­inu. YfirrÝkjavald ver­ur auki­ ß ■vÝ og ■rengt a­ svigr˙mi rÝkisstjˇrna vi­ fjßrlagager­ og framkvŠmd fjßrlaga ■ˇtt ■jˇ­■ing ver­i ekki svipt valdi til a­ sam■ykkja fjßrl÷gin eftir a­ ■au hafa hloti­ blessun hinna sameiginlegu tilsjˇnarmanna.

Maastricht-sßttmßlinn er bakhjarl evru-samstarfsins innan ESB. Tv÷ rÝki, Bretland og Danm÷rk, af 27 ESB-rÝkjum eru ekki skuldbundin til a­ taka upp evruna. SvÝar uppfylla ÷ll skilyr­i til ■ess en vilja ekki stÝga skrefi­ inn Ý gjaldmi­lasamstarf undir merkjum ERM II sem er forsenda ■ess a­ ■eir taki upp evru. Sj÷ ÷nnur ESB-rÝki eru misjafnlega langt komin ß lei­ sinni til a­ uppfylla evru-skilyr­in og ver­a ■annig ■ßtttakendur Ý evru-samstarfinu. Ekkert rÝki semur um a­ild a­ ESB ßn ■ess a­ axla evru-skuldbindingarnar.

Fjßrlagafrumvarp fyrir ßri­ 2012 er n˙ ß lokastigi ß al■ingi. ═sland er ESB-umsˇknarrÝki og Ýslenskum stjˇrnv÷ldum ber a­ laga sig a­ kr÷fum ESB. Hi­ einkennilega er a­ hvorki stjˇrnarsinnar nÚ stjˇrnarandstŠ­ingar leitast vi­ a­ fŠra rÝkisfjßrmßl inn Ý hinn vŠntanlega ESB-ramma og leggja mat ß hvernig vŠntanlegar refsireglur kŠmu vi­ ═sland. HÚr Šttu sÚrfrŠ­ingar utanrÝkisrß­uneytisins a­ kynna ■ingm÷nnum og ■jˇ­inni svi­smyndir. Hvers vegna er ■a­ ekki gert? Hvers vegna fer enginn ■ingma­ur fram ß a­ ■a­ sÚ gert?

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Bˇlgan vex en hja­nar samt

N˙ mŠla hagvÝsar okkur ■a­ a­ atvinnuleysi fari vaxandi og jafnframt a­ ver­bˇlgan fŠrist Ý aukana. Ůa­ er rÚtt a­ atvinnuleysi­ er a­ aukast og er ■a­ Ý takt vi­ a­ra hagvÝsa um minnkandi einkaneyslu, slaka Ý fjßrfestingum og fleira. Ůa­ er hinsvegar rangt a­ ver­bˇlgan sÚ a­ vaxa.

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS