Fimmtudagurinn 17. oktˇber 2019

Hvers vegna Brusselmenn sem millili­i gagnvart Nor­m÷nnum, Bretum og GrŠnlendingum? ESB-elÝtan krafin svara


Bj÷rn Bjarnason
5. jan˙ar 2013 klukkan 11:41

┴ sÝnum tÝma bundu ESB-a­ildarsinnar Ý Noregi vonir vi­ a­ ESB-a­ildarumsˇkn ═slands yr­i vatn ß myllu ■eirra. H˙n mundi endurvekja ßhuga ß a­ild Noregs a­ sambandinu. R÷kin yr­u a­ EES mundi hverfa ˙r s÷gunni ef ■ar yr­i einu EFTA-rÝki fŠrra. Nor­m÷nnum stŠ­i ekki anna­ til bo­a en a­ild a­ ESB. Ůeir yr­u Ý ■ri­ja sinn a­ lßta reyna ß ■jˇ­viljann Ý ■vÝ efni.

Vi­ myndun annars rß­uneytis Jens Stoltenbergs Ý september 2009, eftir a­ a­ildarumsˇkn ═slands haf­i veri­ send til Brussel, var hins vegar fastmŠlum bundi­ Ý stjˇrnarsßttmßla a­ lÚti einhver stjˇrnarflokkanna Ý ljˇs ˇsk um a­ild a­ ESB jafngilti ■a­ stjˇrnarslitum. A­ a­ildarumsˇkn ═slands breytti afst÷­u norskra stjˇrnmßlamanna reyndist a­eins einn li­ur Ý hinum hef­bundna fj÷lmi­laspuna sem tengist ESB.

Frß ßrinu 2009 hefur ßhugi Nor­manna ß ESB-a­ild minnka­ jafnt og ■Útt ef marka mß sko­anakannanir. Meirihluti stu­ningsmanna allra stjˇrnmßlaflokkanna er andvÝgur a­ild. Enginn flokkanna mun setja ESB-a­ild ß oddinn Ý barßttunni fyrir ■ingkosningarnar Ý september 2013.

HÚr var ■vÝ haldi­ fram ßrum saman a­ fŠru Nor­menn Ý ESB mundi EES-samstarfi­ ver­a a­ engu og ═slendingar yr­u ■vÝ a­ fylgja ■eim. Ůeir sem ■ˇttust vita mest um ESB blÚsu ß ■ß sko­un a­ EES-samningurinn stŠ­i hva­ sem fj÷lda EFTA-rÝkjanna a­ honum li­i.

A­ildarumsˇkn frß ═slandi breytti engu um EES-samstarfi­. Inntak ■ess hefur haldi­ ßfram a­ vaxa og n˙ rŠ­a Nor­menn hvort ■eir eigi a­ halda ■vÝ ßfram ˇbreyttu e­a ver­a vi­ ˇskum framkvŠmdastjˇrnar ESB um a­ „straumlÝnulaga“ EES-samstarfi­ og taka fleiri ■Štti, tvÝhli­a samskipti Noregs og ESB, inn Ý EES-rammann. Um ■etta ver­ur rŠtt en ekki a­ild a­ ESB fyrir ■ingskosningarnar Ý Noregi eins og sagt hefur veri­ frß hÚr ß Evrˇpuvaktinni.

HÚr skal engu spß­ um hva­ gerist Ý samskiptum Nor­manna og ESB. Eitt er vÝst a­ breytingar eru ß d÷finni og ■Šr tengjast ekki a­eins afst÷­u Nor­manna heldur einnig ■rˇun innan ESB sem tekur mi­ af framvindu ESB-mßla Ý Bretlandi. Hver ver­ur hin nřja sta­a Bretlands innan ESB? Vi­ ■essari spurningu ver­ur leita­ svara ß nŠstu mßnu­um og misserum.

Enginn sß ■essa ■rˇun fyrir sumari­ 2009 ■egar al■ingi ßkva­ a­ sŠkja um a­ild a­ ESB. HÚr er fjalla­ um ■Šr ■jˇ­ir, Nor­menn og Breta, sem standa okkur landfrŠ­ilega nŠst og einnig mj÷g nŠrri Ý ÷llu ÷­ru tilliti. Samstarf okkar vi­ Nor­menn kann a­ taka ß sig nřja mynd vegna olÝuleitar eins og greint hefur veri­ frß Ý vikunni. Ůß eigum vi­ Š meira undir samstarfi vi­ GrŠnlendinga, einu ■jˇ­ina sem hefur sagt sig ˙r Evrˇpusambandinu.

Vi­ ■essar a­stŠ­ur mß helst lÝkja ■vÝ vi­ ■rßhyggju a­ lßta eins og ■ungami­ja utanrÝkisstefnu ═slands eigi ßfram a­ sn˙ast um ESB-a­ild. Me­ a­ildinni afsalar Ýslenska rÝki­ sÚr valdi til Brussel og ■rengir svigr˙m sitt til samstarfs vi­ nßgranna■jˇ­irnar. Hvers yr­u ═slendingar bŠttari me­ a­ hafa embŠttismenn Ý Brussel sem millili­i Ý samskiptum vi­ Nor­menn, GrŠnlendinga, FŠreyinga og Breta? ESB-elÝtan innan Samfylkingar, VG, stjˇrnarrß­sins og hßskˇlanna ver­ur a­ svara ■essari spurningu.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS