Laugardagurinn 21. september 2019

Sřrland og hin si­fer­ilegu ßlitamßl


Styrmir Gunnarsson
30. ßg˙st 2013 klukkan 07:45

Ătli Bretar sÚu n˙ endanlega b˙nir a­ missa ßhugann ß herna­arlegum afskiptum af mßlefnum annarra ■jˇ­a? Ůetta er ßleitin spurning Ý kj÷lfar atkvŠ­agrei­slunnar Ý brezka ■inginu Ý gŠrkv÷ldi, sem Cameron, forsŠtisrß­herra, tapa­i vegna uppreisnar Ý eigin flokki. Kannski er ekki rÚttmŠtt a­ bera spurninguna fram ß ■ennan veg. AtkvŠ­agrei­slan snerist um ■a­, hvort Bretar Šttu a­ taka ■ßtt Ý a­ger­um Ý Sřrlandi vegna Štla­ra brota sřrlenzkra stjˇrnvalda ß Genfarsßttmßla frß ßrinu 1925, sem bannar a­ beitt sÚ efnavopnum Ý styrj÷ldum.

Kannski mß segja a­ Ý grunninn hafi ■essi atkvŠ­agrei­sla sn˙izt um tv÷ si­fer­ileg ßlitamßl. ═ fyrsta lagi: eigum vi­ a­ sitja hjß e­a skipta okkur af, ef vi­ ver­um vitni a­ heimilisofbeldi? Eigum vi­ a­ lßta annan a­ilann komast upp me­ a­ beita hinn ofbeldi og jafnvel drepa hann? ┴ttu a­rar ■jˇ­ir a­ lßta fˇlki­ ß Balkanskaga Ý fri­i vi­ ■ß i­ju a­ drepa hvert anna­ e­a ßttu a­rar ■jˇ­ir a­ skipta sÚr af?

Ůa­ vir­ist ljˇst a­ efnavopnum hefur veri­ beitt Ý Sřrlandi og almennir borgarar drepnir me­ ■eim hŠtti. ┴greiningurinn stendur ekki um ■a­ heldur hitt hverjir stˇ­u fyrir ■vÝ. Kemur ■a­ ÷­rum ■jˇ­um vi­? Eiga ■Šr kannski a­ lßta Sřrlendinga Ý fri­i vi­ a­ drepa hverjir a­ra, hvernig svo sem ■eir gera ■a­? Og gleymum ■vÝ ekki a­ Sřrlendingar framlei­a vopnin ekki sjßlfir. Ůa­ eru a­rar ■jˇ­ir, sem grŠ­a ß ■vÝ a­ selja bß­um fylkingum vopn, svo a­ ■Šr geti haldi­ ßfram a­ drepa.

Og ■ß er komi­ a­ hinu si­fer­ilega ßlitamßlinu: Er einhver munur ß ■vÝ hvernig fˇlk er drepi­? Er ljˇtara a­ drepa fˇlk ß ■ennan veg en hinn? Nazistar drßpu fˇlk Ý gasklefum. Komm˙nistar Ý SovÚtrÝkjunum sveltu 10 milljˇnir Ý hel Ý ┌kraÝnu. ┴ Balkanskaga var konum fyrst nau­ga­ Ý hˇpnau­gunum og svo drepnar. Ůetta var allt glŠpsamlegt athŠfi. En er ein a­fer­in meiri glŠpur en ÷nnur?

N˙ er ljˇst a­ stjˇrnarherir Ý Sřrlandi hafa drepi­ fˇlk, sitt eigi­ fˇlk, Ý stˇrum stÝl ß sÝ­ustu ßrum. Ůa­ hafa uppreisnarmenn Ý landinu lÝka gert. Vesturlanda■jˇ­ir hafa ekki vilja­ hafa afskipti af ■eim manndrßpum en stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og BandarÝkjunum vir­ast telja a­ ■egar fˇlk er drepi­ me­ efnavopnum sÚ ■a­ verra en a­ drepa fˇlk me­ byssuk˙lum.

Ůa­ er b˙i­ a­ drepa margt fˇlk me­ byssuk˙lum ß okkar tÝmum og fˇlk ypptir ÷xlum. En ■egar fˇlk var drepi­ me­ sve­jum Ý R˙anda ofbau­ „al■jˇ­asamfÚlaginu“. Af hverju er ■essi munur ger­ur ß drßpsa­fer­um?

Brertar eru fjˇr­a mesta herveldi heims. Ůeir eru me­ um 200 ■˙sund manns undir vopnum og verja til ■ess um 2,5% af vergri landsframlei­slu sinni. Ůeir eru enn me­ her ß GÝbraltar, Falklandseyjum og ß Křpur og reyndar fleiri smßeyjum Ý fjarlŠgum heimsßlfum. Af hverju? Hva­ koma ■essi landsvŠ­i ■eim vi­?

Uppreisnin Ý brezka ■inginu endurspeglar ■jˇ­arviljann, eins og hann birtist Ý sko­anak÷nnunum. Kannski eru Bretar loksins b˙nir a­ fß nˇg. EvrˇpurÝkin sem heild skipta ekki lengur mßli Ý herna­arlegu tilliti. Ůau hafa ekki herna­arlegt afl til afskipta eins og kom Ý ljˇs ß Balkanskaga, sennilega vegna ■ess a­ fˇlki­ Ý ■essum l÷ndum vill ■a­ ekki.

BandarÝkjamenn eru einir eftir. R˙ssar sitja ß hli­arlÝnu og bÝ­a eftir tŠkifŠri til a­ fiska Ý gruggugu vatni. Sameinu­u ■jˇ­irnar skipta litlu mßli vegna ■ess a­ nokkur rÝki hafa ■ar neitunarvald. Ůa­ rÝkir ekki lř­rŠ­i ß vettvangi Sameinu­u ■jˇ­anna.

═ BandarÝkjunum eru vaxandi efasemdir um a­ s˙ ■jˇ­ eigi a­ skipta sÚr af heimilisofbeldi annarra.

Er ni­ursta­an ■ß s˙, a­ vi­ eigum a­ horfa upp ß fj÷ldamor­ um allan heim ef ˇ­um einrŠ­isherrum ■ˇknast a­ drepa fˇlk?

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleiri lei­arar

R˙ssar lßta Finna finna fyrir sÚr

Ůa­ hefur ekki fari­ fram hjß lesendum Evrˇpu­vaktarinnar a­ umrŠ­ur Ý Finnlandi um ÷ryggismßl Finna hafa aukizt mj÷g Ý kj÷lfari­ ß deilunum um ┌kraÝnu. Spurningar hafa vakna­ um hvort Finnar eigi a­ gerast a­ilar a­ Atlantshafsbandalaginu e­a lßta duga a­ auka samstarf vi­ SvÝa um ÷ryggismßl.

ESB-■ingkosningar og lř­rŠ­is■rˇunin

Kosningar til ESB-■ingsins eru Ý Bretlandi og Hollandi fimmtudaginn 22. maÝ og sÝ­an Ý hverju ESB-landinu ß eftir ÷­ru ■ar til sunnudaginn 25. maÝ. Stjˇrnv÷ld Ý Bretlandi og Hollandi hafa lagt ßherslu ß nau­syn ■ess a­ dregi­ ver­i ˙r mi­­stjˇrnar­valdi ESB-stofnana Ý Brussel Ý von um a­ andsta­a ■eir...

Ůjˇ­verjar vilja ekki aukin afskipti af al■jˇ­a­mßlum

Ůřzkaland er or­i­ ÷flugasta rÝki­ Ý Evrˇpu ß nř. Ůřzkaland stjˇrnar Evrˇpu­sambandinu. Ůar gerist ekkert, sem Ůjˇ­verjar eru ekki sßttir vi­. ═ ■essu samhengi er ni­ursta­a nřrrar k÷nnunar ß vi­horfi almennings Ý Ůřzkalandi til afskipta Ůjˇ­verja af al■jˇ­a­mßlum athyglisver­ en frß henni er sagt Ý frÚttum Evrˇpu­vaktarinnar Ý dag.

Ůßttaskil Ý samskiptum NATO vi­ R˙ssa - fa­mlag R˙ssa og KÝnverja - ˇgn Ý Nor­ur-═shafi?

Anders Fogh Rasmussen, framkvŠmda­stjˇri Atlantshafsbandalagsins (NATO) var ˇmyrkur Ý mßli um R˙ssa ß reglulegum bla­amannafundi sÝnum Ý Brussel mßnudaginn 19. maÝ. Hann sag­i a­ vi­leitni ■eirra til a­ sundra ┌kraÝnu hef­i skapa­ „algj÷rlega nřja st÷­u Ý ÷ryggismßlum Evrˇpu“. Ůa­ sem ger­ist um ■ess...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS