Ůri­judagurinn 30. nˇvember 2021

Vi­urkennum bj÷lluat Ý Brussel

Ůingm÷nnum ber a­ krefjast ■ess a­ fß ESB-a­ildina til sko­unar a­ nřju.


Bj÷rn Bjarnason
13. maÝ 2010 klukkan 11:19

┴ Evrˇpuvaktinni hefur vaki­ athygli ß ■vÝ, a­ Íssur SkarphÚ­insson, utanrÝkisrß­herra, neitar a­ taka ■ßtt Ý umrŠ­um um ESB-mßlefni ß al■ingi ß ■eirri forsendu, a­ ■a­ sÚ ■ingi­ en ekki hann, sem hafi mˇta­ stefnuna Ý ESB-mßlum. Skřrsla Íssurar sem utanrÝkisrß­herra um utanrÝkismßl, sem ver­ur til umrŠ­u ß al■ingi f÷studaginn 14. maÝ ber ■etta me­ sÚr. Ůar segir Ý inngangi:

„UtanrÝkis■jˇnustan hefur unni­ dyggilega og af tr˙mennsku a­ ■vÝ verkefni sem Al■ingi fˇl henni vi­ a­ undirb˙a a­ildarvi­rŠ­ur ═slands vi­ Evrˇpusambandi­. ═ ■vÝ starfi er l÷g­ rÝk ßhersla ß nßna samvinnu vi­ Al■ingi, ÷nnur rß­uneyti, hagsmunaa­ila og fÚlagasamt÷k um vanda­ samningaferli sem mun b˙a ═slendinga undir ■a­ a­ taka afst÷­u til samninga ■egar ■eir liggja fyrir. ═ fjˇr­a kafla er Ýtarleg frßs÷gn af ■vÝ hvernig unni­ hefur veri­ a­ a­ildarumsˇkn ═slands frß ■vÝ Al■ingi fˇl rÝkisstjˇrninni a­ sŠkja um a­ild. Markmi­i­ er a­ nß eins hagstŠ­um samningi og unnt er fyrir Ýslenska hagsmuni. SamkvŠmt fyrirmŠlum Al■ingis mun utanrÝkisrß­herra Ý fyllingu tÝmans leggja hann undir Ýslensku ■jˇ­ina Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu til synjunar e­a sam■ykktar.“

┴stŠ­a er fyrir al■ingismenn og a­ra a­ staldra vi­ ■essa framsetningu ß ESB-mßlinu. Alkunna er, a­ Samfylkingin ger­i ■a­ a­ skilyr­i fyrir stjˇrnarmyndun me­ vinstri-grŠnum, a­ ■eir sam■ykktu ■a­, sem ranglega hefur veri­ nefnt „k÷nnunarvi­rŠ­ur“ vi­ Evrˇpusambandi­. Me­ or­inu var ßtt vi­, a­ ═slendingar gŠtu hringt bj÷llu hjß ESB Ý Brussel, veri­ bo­i­ til stofu, litast um og sÝ­an ßkve­i­, hvort ■eir vildu setjast ■ar a­ e­a ekki.

Frß upphafi var ■eim, sem til ■ekktu ljˇst, a­ ■essi mßlatilb˙na­ur var blekking. Menn umgangast ekki valdamenn ESB Ý Brussel ß ■ennan hßtt. Hringi menn ß bj÷llu ■eirra, er ■eim anna­ hvort bo­i­ inn e­a ekki. SÚ ■eim bo­i­ inn, er liti­ ■annig ß, a­ ■eir sÚu sestir a­ me­ ■vÝ skilyr­i, a­ ■eir lagi sig a­ ÷llum kr÷fum h˙srß­enda. Ůeir geti fengi­ einhvern tÝma til ■ess. Enginn komist hins vegar undan ■vÝ a­ laga sig a­ h˙sagareglunum.

Athyglisvert er, a­ Ý ofangreindum texta utanrÝkisrß­herra er ekki lengur tala­ um „k÷nnunarvi­rŠ­ur“ Ý nafni stjˇrnarflokkanna. N˙ er ■a­ al■ingi, sem er sagt bera ßbyrg­ina ß ■vÝ, a­ hafa fali­ „utanrÝkis■jˇnustunni“„undirb˙a a­ildarvi­rŠ­ur“ og hafi ■jˇnustan unni­ „dyggilega og af tr˙mennsku“ a­ ■essu verkefni.

Fyrsta spurningin, sem vaknar, er ■essi: Eru ■ingmenn almennt sammßla ■essu mati utanrÝkisrß­herra og rß­uneytis hans? Er umbo­ al■ingis svona skřrt og afdrßttarlaust til utanrÝkisrß­uneytisins?

Ůß segir Ý ofangreindri tilvitnun, a­ utanrÝkisrß­uneyti­ leggi rÝka ßherslu ß nßna samvinnu vi­ al■ingi, ÷nnur rß­uneyti, hagsmunasamst÷k og fÚlagasamt÷k. Ůessi fullyr­ing stenst ekki gagnrřni. Ůegar ■ess var fari­ ß leit vi­ utanrÝkisrß­uneyti­, a­ spurningarlista ESB til ═slands yr­i sn˙i­ ß Ýslensku var ■vÝ hafna­. Ůß var spurningum ESB svara­, ß­ur en samninganefnd ═slands var skipu­, en samkvŠmt ■vÝ, sem segir Ý ßliti meirihluta utanrÝkismßlanefndar ßtti a­ hafa samrß­ vi­ hana um sv÷rin.

Sjˇnarmi­ bŠnda, sem eru Ý hˇpa mikilvŠgustu hagsmunaa­ila, um a­, hvernig sta­i­ skuli a­ samskiptum vi­ Evrˇpusambandi­ hafa veri­ hundsu­ af utanrÝkisrß­uneytinu. UtanrÝkisrß­uneyti­ ver­ur a­ upplřsa, hva­a fÚlagasamt÷k eru Ý hˇpi samrß­sa­ila ■ess.

Raunar ber allt or­alag hinna tilvitnu­u or­a hÚr a­ ofan ■ess merki, a­ utanrÝkisrß­uneyti­ lÝti ■annig ß, a­ ■a­ ■urfi ekki a­ hafa samrß­ vi­ neinn, fyrr en rß­uneyti­ telur sig vera komi­ me­ ni­urst÷­u frß Brussel, ekki ni­urst÷­u eftir k÷nnun, heldur eftir a­ ■a­ hefur fengi­ fyrirmŠli um, hvernig ═sland ß a­ laga sig a­ kr÷fum h˙srß­endanna Ý Brussel.

Lokasetningin bendir til ■ess, a­ Íssur SkarphÚ­insson t˙lki afst÷­u al■ingis frß 16. j˙lÝ 2009 ■annig a­ hann hafi ESB-samskiptin Ý sÝnum h÷ndum og embŠttismanna sinna, ■ar til honum ■ˇknast a­ leggja samning hanna­an af embŠttism÷nnum rß­uneytis sÝns undir ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu.

UtanrÝkisrß­uneyti­ lÝtur ■annig ß samkvŠmt skřrslu utanrÝkisrß­aherra, a­ ESB-mßli­ sÚ alfari­ Ý ■ess h÷ndum og af tignarstˇli sÝnum geti ■a­ ßkve­i­, frß hverju er skřrt, hvenŠr og hvar. Fyrir andstŠ­inga ESB-a­ildar kemur ■essi hrokafulla afsta­a utanrÝkisrß­uneytisins ekki ß ˇvart. H˙n er Ý anda valdhafanna Ý Brussel, sem telja afskipti almennings af mßlefnum ESB af hinu illa og vilja ekki anna­ en jß-menn Ý kringum sig. Segi einhver ■jˇ­ nei Ý atkvŠ­agrei­slu um ESB-mßlefni, er rß­am÷nnum hennar einfaldlega skipa­ a­ lßta kjˇsa, ■ar til ■eim tekst a­ knřja fram jß.

Talsmenn utanrÝkisrß­uneytisins Ý Brussel fara me­ blekkingar Ý samt÷lum vi­ fulltr˙a ESB, ef ■eir lßta, eins og a­ildarlei­ ═slands hafi veri­ bl˙ndul÷g­ af al■ingi. Skřrsla utanrÝkisrß­herra er greinilega samin Ý sama blekkingaranda. Andsta­a me­al ═slendinga gegn a­ild a­ ESB hefur aukist jafnt og ■Útt, frß ■vÝ a­ utanrÝkisrß­uneyti­ hˇf a­ vinna a­ a­ild ═slands „dyggilega og af tr˙mennsku“. Starfsm÷nnum rß­uneytisins vŠri hollt a­ taka mi­ af ÷­ru en h˙sagareglunum Ý Brussel, ■egar ■eir fjalla um hagsmuni ═slands gagnvart ESB.

═ umrŠ­unum um skřrslu utanrÝkisrß­herra ß al■ingi ver­ur sÚrstaklega teki­ eftir or­um og afst÷­u vinstri-grŠnna. Jßtist ■eir undir a­ hafa veitt Íssuri og utanrÝkisrß­uneytinu ■a­ umbo­, sem skÝn Ý gegnum skřrslu rß­herrans og sÚ ESB-mßli­ komi­ ß ■a­ stig ß vettvangi rÝkisstjˇrnarinnar, sem Íssur lřsir Ý skřrslu sinni, er skřrara en nokkru sinni fyrr, a­ vinstri-grŠnir hafa undir forystu SteingrÝms J. Sigf˙ssonar gj÷rsamlega gengi­ ß bak or­a sinna Ý ESB-mßlum.

Allt frß upphafi hefur veri­ ljˇst, a­ Íssur SkarphÚ­insson vill ═sland Ý ESB, hva­ sem ■a­ kostar, ■ˇtt hann kjˇsi n˙ a­ lßta eins og hann sÚ ekki anna­ en au­mj˙kur ■jˇnn al■ingis Ý mßlinu. Anna­ er a­ fylgjast me­ blekkingari­ju ┴rna ١rs Sigur­ssonar, hins vinstri-grŠna formanns utanrÝkismßlanefndar al■ingis, sem hefur a­ eigin s÷gn a­eins Ý ■ßgu stjˇrnarsamstarfsins stu­la­ a­ ■eirri st÷­u, sem n˙ blasir vi­ Ý ESB-mßlum, ■egar utanrÝkisrß­uneyti­ telur sig hafa ÷ll rß­ ■jˇ­arinnar Ý hendi sÚr samkvŠmt umbo­i ┴rna ١rs og fÚlaga. Rß­uneyti­ ■urfi ekki frekar a­ rß­gast vi­ kˇng nÚ prest, fyrr en ■jˇ­in fŠr ■a­an fyrirmŠli um a­ segja jß vi­ ESB-a­ild.

Sporin frß Icesave-samningunum hrŠ­a. Ůar sßst, hve illa var sta­i­ a­ ger­ millirÝkjasamnings ßn samrß­s og ■ßttt÷ku annarra en embŠttismanna og vildarvina rß­herra. Vilji al■ingismenn koma Ý veg fyrir a­ Icesave-harmleikurinn endurtaki sig Ý samskiptum vi­ a­rar ■jˇ­ir, ver­a ■eir a­ sporna strax vi­ fŠti, UmrŠ­ur um skřrslu utanrÝkisrß­herra gefa kj÷ri­ tŠkifŠri til ■ess.

ESB-a­ildarvi­rŠ­ur eru Ý hŠttulegum farvegi. Ůar er beitt blekkingum bŠ­i inn ß vi­ og ˙t ß vi­. Ůa­ er hlutverk ■ingmanna a­ beina mßlinu Ý rÚttan farveg. Skynsamlegast er a­ gera ■a­ me­ ■vÝ a­ kalla mßli­ a­ nřju til sko­unar hjß ■ingm÷nnum og gera hlÚ ß vi­rŠ­um vi­ Brussel-h˙sbŠndurna. Vi­urkenna, a­ um bj÷lluat hafi veri­ a­ rŠ­a.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS