Mßnudagurinn 25. maÝ 2020

Hva­ getum vi­ lŠrt af ═rum?


Jˇn RÝkar­sson
4. mars 2011 klukkan 10:03

Margt er sameiginlegt me­ okkar ■jˇ­ og hinni Ýrsku, enda t÷lum vi­ alltaf um ═ra sem frŠndur okkar. Eftir innanlandsdeilurnar ß ■rettßndu ÷ld hlupum vi­ Ý fangi­ ß Nor­m÷nnum ßri­ 1262, flestir ■ekkja framhaldi­ ß ■vÝ.

═rland samanstˇ­ af litlum konungsrÝkjum, sennilega ekki ˇsvipa­ og me­ go­or­in hjß okkur. Ůar Ý landi loga­i allt Ý deilum og ßri­ 1171 rÚ­ist Hinrik II. Englandskonungur inn Ý landi­ og nß­u ═rum undir sig fjˇrum ßrum sÝ­ar. Augljˇst er a­ frŠndur okkar eiga svipa­a s÷gu og vi­, ■eir voru undir hŠl Breta, en vi­ lutum stjˇrn Dana lengst af. Raunar sluppum vi­ betur vi­ strÝ­ en ■eir.

Ůegar Frjßlslyndi flokkurinn komst til valda Ý Bretlandi ßri­ 1906 var gengi­ til samninga vi­ ═ra um heimastjˇrn og voru sam■ykkt l÷g ■ess efnis ßri­ 1912 ß ■inginu Breska. Eftir a­ fyrri heimstyrj÷ldin skall ß, tˇku Bretar einhli­a ßkv÷r­un um a­ fresta heimastjˇrn ═rlands fram til strÝ­sloka, en ■a­ sŠttu Ýrskir ■jˇ­ernissinnar sig ekki vi­, ■eir ger­u uppreisn ßri­ 1916 og lřstu yfir sjßlfstŠ­i ═rlands. Ůa­ var ekki vel sÚ­ af Bretum, flestir sem fyrir uppreisninni stˇ­u voru teknir af lÝfi og Bretar nß­u fyrri stjˇrn ß nř.

═rland nß­i svo ■vÝ a­ ver­a sjßlfstŠtt samveldisland og nefndist ■ß „═rska frÝrÝki­“. Upp ˙r 1970 var landi­ eitt ■a­ fßtŠkasta Ý Nor­urßlfu, en me­ ßbyrgri hagstjˇrn Ý formi skattalŠkkana og a­halds Ý rÝkisrekstri tˇkst a­ rÚtta landi­ vi­, ═rar beittu einnig řmsum lei­um til a­ la­a til sÝn erlenda fjßrfestingu. Ůa­ leiddi til mikils hagvaxtarskei­s mestan hluta sÝ­asta ßratugs tuttugustu aldar. En frŠndur okkar ger­u stˇr mist÷k, ■eir gengu Ý ESB og tˇku upp Evru.

Ennfremur voru ger­ ■au reginmist÷k a­ lßta rÝki­ ßbyrgjast bankanna og Ý framhaldinu dŠla stˇrum fjßrhŠ­um Ý deyjandi bankakerfi. Evran gerir ■a­ a­ verkum a­ ekki er hŠgt a­ laga gjaldmi­ilinn a­ ■vÝ ßstandi sem ■ar rÝkir og ESB setur ■eim afarkosti. Ůeir ney­ast til a­ hŠkka skatta upp ˙r ÷llu valdi og setja allt Ý uppnßm ■ar Ý landi. Ůeir hafa algerlega tapa­ ÷llum yfirrß­um yfir sÝnum mßlum, ═rska ■jˇ­in er upp ß nß­ og miskunn Brusselmanna.

HŠgt er a­ fŠra r÷k fyrir ■vÝ, a­ vi­ sÚum einnig undir hŠlnum ß AGS, en ■ar sem vi­ erum frjßlst og fullvalda rÝki getum vi­ sagt okkur frß ÷llu samneyti vi­ ■ß, ■a­ er ÷llu erfi­ara fyrir frŠndur okkar, ■vÝ ■eir eru hluti af ESB og notast vi­ Evru.

Gl÷ggt mß sjß af s÷gu ═rlands, sem hefur veri­ Ý Evrˇpusambandinu ßratugum saman, a­ sambandi­ gerir ekkert gagn ef eitthva­ bjßtar ß. ═rskur almenningur ■arf, alveg eins og vi­, a­ blŠ­a fyrir glannaskap ■arlendra banka. Og ESB kom ekki Ý veg fyrir spillingu sem vi­gengist hefur Ý stjˇrnmßlum ■ar Ý landi, ■ˇtt a­ildarsinar haldi a­ ÷ll stjˇrnsřsla ver­i nßnast ˇa­finnanleg vi­ inng÷ngu Ý bandalagi­.

Ůa­ sem vi­ getum lŠrt af mist÷kum Ýb˙a eyjunnar grŠnu, er fyrst og fremst ■a­, a­ standa utan ESB. Brusselmenn hugsa ekki um hagsmuni eins rÝkis fyrst og fremst, heldur leitast vi­ a­ sam■Štta hagsmuni allra rÝkja, sem eru um margt ˇlÝk a­ innri ger­, ■anig a­ ˇm÷gulegt er a­ finna lausnir, sem henta fullkomlega fyrir ÷ll sambandsrÝkin.

Einnig getum vi­ lŠrt ■a­ af reynslu frŠnda vorra, a­ lŠkkun skatta virkar vel ßsamt a­haldi Ý opinberum rekstri og nau­synlegt er a­ beita ÷llum m÷gulegum rß­um til a­ la­a hinga­ erlent fjßrmagn auk ■ess a­ hl˙a vel a­ gjaldeyrisskapandi atvinnuvegum.

Ef liti­ er til reynslu ═ra, Grikkja og Spßnverja, ■ß sÚst ■a­ me­ augljˇsum hŠtti, a­ Evrˇpusambandsa­ild hefur ekki bjarga­ neinu Ý ■eim l÷ndum. Hvert einasta rÝki veraldar ■arf a­ gŠta ■ess, a­ huga vel a­ eigin hagstjˇrn og fß l÷nd eiga eins mikla m÷guleika og ═sland. Vi­ eigum dřrmŠtar au­lyndir til lands og sjßvar, dugna­, kraft og elju ■jˇ­ar. Okkur skortir ekkert til ■ess, a­ geta veri­ fremst me­al ■jˇ­a nema helst eitt; almennilega rÝkisstjˇrn sem treystir eigin ■jˇ­ til gˇ­ra verka.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Togarasjˇma­ur

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS