Mi­vikudagurinn 11. desember 2019

F˙i­ haldreipi


Bjarni Jˇnsson
18. j˙nÝ 2011 klukkan 22:19

Stjˇrnarli­um er ˇtr˙lega gjarnt a­ fara me­ sta­lausa stafi. Ůeir slengja ■ß fram fullyr­ingum me­ spekingssvip, en innistŠ­an hefur aldrei reynzt nein fyrir heimatilb˙num gervifrŠ­um ■eirra.

DŠmi um ■etta er loddaraskapurinn um mßtt evrunnar Ý a­draganda umsˇknarinnar um a­ildarvi­rŠ­ur vi­ ESB. Ůß var ■vÝ haldi­ fram af talsm÷nnum umsˇknarinnar, a­ h˙n ein og sÚr mundi hjßlpa upp ß sakirnar vi­ hagstjˇrnina hÚr heima. Dulspekingar stjˇrnarinnar, sem eru hreinrŠkta­ir skřjaglˇpar Ý raun, lÚtu a­ ■vÝ liggja, a­ einhvers konar stu­ningur fengist frß ESB vi­ hagstjˇrnina hÚr heima, ■egar umsˇknarferli­ hŠfist, og a­ hÚr yr­i komi­ ß meiri aga Ý rÝkisfjßrmßlum til a­ landi­ yr­i fyrr gjaldgengt Ý myntsamstarfi­, EMU (European Monetary Union).

N˙ er ljˇst or­i­, a­ keisarinn er ekki Ý neinu, eins og borgaraflokkarnir, SjßlfstŠ­is-og Framsˇknarflokkur, hafa haldi­ fram allan tÝmann. Stjˇrnun rÝkisfjßrmßla er Ý sk÷tulÝki. RÝkisfjßrmßlin eru Ý raun stjˇrnlaus. Ey­sla umfram fjßrl÷g ß fyrsta ßrsfjˇr­ungi hjß velfer­arrß­uneytinu einu nam nokkrum millj÷r­um. Hagstjˇrnin er me­ ■eim hŠtti, a­ st÷­nun rÝkir, svo a­ tekjuhli­ fjßrlaga stenzt ekki, ■vÝ a­ draumˇrama­urinn Ý st÷­u fjßrmßlarß­herra haf­i b˙izt vi­ hagvexti ßn ■ess a­ skapa nokkrar einustu forsendur fyrir honum, nema sÝ­ur vŠri.

Forsendur nřger­ra kjarasamninga eru brostnar vegna st÷­nunar hagkerfisins. Tekjuhli­ fyrirtŠkjanna eykst ekkert, heldur a­eins ˙tgjaldahli­in.

A­f÷r er ger­ a­ undirst÷­u efnahagskerfisins, sjßvar˙tveginum. Ůegar hlutlŠgt og frŠ­ilegt mat er lagt ß stefnu rÝkisstjˇrnarinnar, eins og h˙n birtist Ý frumv÷rpunum tveimur um l÷ggj÷f um fiskvei­istefnuna, og mati­ reynist vera ■a­, a­ stefnan er ■jˇ­hagslega stˇrska­leg, a­ ekki sÚ n˙ minnzt ß hrŠ­ilega neikvŠ­ ßhrif hennar ß hag fyrirtŠkjanna Ý sjßvar˙tvegi, ■ß svÝfur helzti talsma­ur tortÝmingarstefnunnar, ËlÝna Ůorvar­ardˇttir, inn ß svi­i­ ß sÝnu galdrapriki og fer me­ galdra■ulu um, a­ tortÝmingarstefnan sÚ eina rß­i­ til a­ dreifa ar­inum af au­lindinni til ■jˇ­arinnar.

Ůetta eru nßkvŠmlega s÷mu falsr÷kin og sameignarsinnar frß tÝma Karls Marx hafa haft uppi um nau­syn ■jˇ­nřtingar atvinnutŠkjanna. Ůa­ var alltaf gert me­ hag fˇlksins ß v÷runum, en enda­i jafnoft me­ skelfingu; tekjutapi og samdrŠtti vi­komandi greinar, og kostna­inn af tilrauninni bar almenningur, sem lenti Ý fßtŠktarhelsi.

Hin ßgŠta greining ß aflei­ingum frumvarpanna kemur stjˇrnarandst÷­unni ekki ß ˇvart. H˙n sta­festir mßlflutning og varna­aror­ borgaralegu flokkanna ß Al■ingi. Ůa­ er komin tv÷f÷ld ßstŠ­a fyrir ■vÝ a­ kasta lagasetningu rÝkistjˇrnarinnar og frumvarpi um stjˇrn fiskvei­a ß haugana. Ínnur er hin s÷gulega reynsla, sem af slÝkum gerzkum Švintřrum er, og hin er v÷ndu­ greining hagfrŠ­inganna.

En aftur a­ evrunni. Ůetta er ekki Ý fyrsta skipti­, sem sameiginleg mynt er reynd. Karlamagn˙s setti ß sameiginlega Evrˇpumynt ßri­ 794, en ■ß rÝkti hann yfir Evrˇpu, svo a­ forsendurnar voru a­rar. Ůessi evra rann ˙t Ý sandinn vi­ sundrun rÝkis hans.

Otto von Bismarck sameina­i ■řzkumŠlandi ■jˇ­ir me­ blˇ­i og jßrni og stofna­i Reichsbank Ý kj÷lfari­, sem gaf ˙r Reichsmark. Ůa­ stˇ­ til 1945, ■egar Ůri­ja rÝki­ fÚll. ┴ri­ 1990 stˇ­ Helmut Kohl, kanzlari Sambandslř­veldisins Ůřzkalands, rÝkisstjˇrn hans og Bundestag, ■řzka ■ingi­, frammi fyrir s÷gulegu tŠkifŠri til endursameiningar Ůřzkalands. Frakkar ˇttu­ust Šgivald Bundesbank, ■řzka se­labankans, Ý kj÷lfar slÝkrar sameiningar, og settu Ůjˇ­verjum stˇlinn fyrir dyrnar, nema ■eir k÷stu­u Deutsche Mark fyrir rˇ­a, og stofnu­u sameiginlega Evrˇpumynt me­ ■eim og ÷­rum. Kj÷ror­i­ var „einn marka­ur-ein mynt“.

═ desember 1991 var lag­ur grundv÷llur a­ evrunni me­ Maastricht-sßttmßlanum. Ůar voru evrul÷ndum settar 3 % skor­ur vi­ halla ß fjßrl÷gum, og rÝkisskuldir mßttu ekki fara yfir 60 % af VLF. Einnig voru ßkvŠ­i um vexti og ver­bˇlgu. Sß er gallinn ß gj÷f Njar­ar, a­ stˇru rÝkin, Ůřzkaland og Frakkland, brutu ■etta samkomulag um mi­jan fyrsta ßratug 21. aldarinnar. Ůar me­ veiktu ■Šr evrusamstarfi­, en ■ar a­ auki hefur rÝkjum veri­ hleypt inn, sem a­eins mj÷g tÝmabundi­ gßtu uppfyllt skilyr­in.

Grundv÷llur evrusamstarfsins er ■ess vegna brostinn. Ůa­ er n˙ vi­urkennt, m.a. af Jean-Claude Trichet, se­labankastjˇra ECB, Evrˇpubankans, a­ evran stenzt ekki ßn sameiginlegs fjßrmßlarß­uneytis.

Ůetta er sama ni­ursta­a og Bretar komust a­, ■egar brezka rÝkisstjˇrnin var a­ vega og meta, hvort fˇrna Štti pundinu fyrir evru. Ni­ursta­a hennar var a­ halda pundinu. Ůa­ er mj÷g hŠpi­, a­ ■jˇ­■ing evrulandanna muni sam■ykkja ■ß gagngeru breytingu a­ stofna yfirfjßrmßlarß­uneyti Ý BrŘssel. Ůess vegna er evran dau­adŠmd Ý sinni n˙verandi mynd.

Ătlar Samfylkingin a­ sŠkja um a­ ver­a 17. sambandslř­veldi Ůřzkalands ?

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bjarni Jˇnsson er fŠddur Ý ReykjavÝk 19. jan˙ar 1949, og voru foreldrar hans H˙nvetningar, sem fluttust ˙r Mi­fir­i og Vatnsdal til ReykjavÝkur Ý upphafi seinna strÝ­s. Bjarni var­ st˙dent frß stŠr­frŠ­ideild MR 1969, nam vi­ verkfrŠ­ideild H═ 1969-1972 og ˙tskrifa­ist me­ meistaragrß­u Ý rafmagnsverkfrŠ­i frß TŠknihßskˇla Noregs, NTH, Ý Ůrßndheimi 1974 . Hann rÚ­ist til h÷nnunarstarfa hjß KvŠrner Engineering AS Ý BŠrum Ý Noregi strax eftir nßm. Til ═slands fluttist Bjarni ßsamt fj÷lskyldu sinni hausti­ 1976 og hˇf ■ß st÷rf hjß Rafmagnsveitum rÝkisins vi­ a­ reisa a­veitust÷­var m.a. Ý Bygg­alÝnu. Hausti­ 1980 var hann rß­inn sem a­sto­arma­ur rafmagnsstjˇra ISAL Ý StraumsvÝk og tˇk vi­ st÷­u rafmagnsstjˇra fyrirtŠkisins 1. jan˙ar 1981 og gegnir ■eirri st÷­u sÝ­an a­ breyttu breytanda. Bjarni kvŠntist ŮurÝ­i Stefßnsdˇttur, hj˙krunarforstjˇra, 12. ßg˙st 1972. Ůau eiga 4 b÷rn og 6 barnab÷rn.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS