Sunnudagurinn 20. oktˇber 2019

ESB-a­ild: Heildar nettˇ­grei­slur og skuldbindingar mundu nema 23 millj÷r­um krˇna


Styrmir Gunnarsson
28. nˇvember 2011 klukkan 13:50
ESB-merkið í forsætistíð Ungverja.

Hinn 7. nˇvember sl. var fjalla­ hÚr ß ■essum vettvangi um kostna­ vi­ rekstur Evrˇpusambandsins og framl÷g einstakra a­ildarrÝkja ■ess til a­ standa undir ■eim kostna­i. Ůar kom fram, a­ heildarkostna­ur vi­ rekstur ESB Ý ßr nemur um 140 millj÷r­um evra. Verulegur hluti ■eirra framlaga gengur til baka til a­ildarrÝkjanna ekki sÝzt Ý styrki vegna landb˙na­ar. Ůetta ■ř­ir, a­ sum rÝkjanna fß meira Ý sinn hlut en ■au leggja fram en ÷nnur ver­a nettˇgrei­endur.

LÝklegt er tali­, a­ ═sland ver­i nettˇgrei­andi. Ůa­ ß lÝka vi­ um hin Nor­url÷ndin ■rj˙, sem gerzt hafa a­ilar a­ Evrˇpusambandinu, ■.e. Danm÷rk, SvÝ■jˇ­ og Finnland. En jafnframt eru Bretar, Frakkar, Ůjˇ­verjar, ═talir og Hollendingar Ý hˇpi nettˇgrei­enda svo og Křpur og AusturrÝki. Einhverjar sveiflur eru ■ˇ Ý ■essu.

Evrˇpuvaktin ˇska­i eftir upplřsingum frß a­alsamningamanni ═slands um nřjar upplřsingar um ߊtla­ar grei­slur ═slands til Evrˇpusambandsins, ef til a­ildar kŠmi. ═ svari a­alsamningamanns er vitna­ Ý greinarger­ samningahˇps um fjßrhagsmßlefni, ■ar sem aftur er vitna­ til skřrslu Evrˇpunefndar frß ßrinu 2007.

═ greinarger­ samningahˇpsins segir:

„Ţmsum vandkvŠ­um er bundi­ a­ meta raunkostna­ vi­ a­ild a­ ESB enda ver­ur ni­ursta­a var­andi marga ■Štti ß tekjuhli­ ekki ljˇs fyrr en a­ loknum samningum. Sem dŠmi mß taka Finnland, sem skv. ofangreindri skřrslu er me­ neikvŠ­an grei­sluj÷fnu­ gagnvart ESB e­a sem nemur 0,25% af vergum ■jˇ­artekjum. SÚ ■a­ hlutfall nota­ fyrir ═sland yr­u nettˇgrei­slur vi­ a­ild r˙mlega 3 milljar­ar krˇna mi­a­ vi­ ßri­ 2009...Til ˙tskřringar mß bŠta ■vÝ vi­ a­ br˙ttˇframl÷g ═slands vegna EES samningsins nema um 3,5 millj÷r­um krˇna samkvŠmt fjßrl÷gum 2010 en ■au mundu falla ni­ur vi­ a­ild.“

RÚtt er a­ undirstrika a­ Ý ■essari tilvitnun Ý greimarger­ vinnuhˇpsins er annars vegar rŠtt um hugsanlegar nettˇgrei­slur ═slands me­ vÝsun Ý fordŠmi Finna en hins vegar Ý br˙ttˇframl÷g vegna EES-samningsins. Ekki kemur fram Ý greinarger­ vinnuhˇpsins hva­ miki­ af ■vÝ kemur til baka og ■ar af lei­andi hver nettˇgrei­sla vegna EES-samningsins er en teki­ fram a­ ekki liggi fyrir nřlegt mat ß ■vÝ hva­ miki­ af ■eim framl÷gum skili sÚr til baka Ý formi ■ßttt÷ku Ý rannsˇknarߊtlunum ESB.

Ůa­ er umhugsunarefni Ý ■essu sambandi, a­ mikill hluti ■ess fjßr, sem kemur hinga­ Ý formi styrkja frß Evrˇpusambandinu er Ý raun fÚ, sem fer ˙r rÝkissjˇ­i ═slands til Evrˇpusambandsins og kemur hinga­ til baka a­ frßdregnum kostna­i vi­ mi­lun ■ess. Er ■etta skynsamleg nřting fjßrmuna? Er ekki ˇdřrara a­ ˙thluta ■essum peningum beint hÚr? ═ umrŠ­um hÚr ß ═slandi fagna menn ■eim miklu fjßrframl÷gum, sem koma m.a. Ý vÝsindarannsˇknir frß Evrˇpusambandinu en geta ■ess ekki a­ ■essir peningar koma ˙r v÷sum Ýslenzkra skattgrei­enda me­ millilendingu Ý Brussel.

Og getur veri­, a­ ekki liggi fyrir upplřsingar um hverjar nettˇgrei­slur ═slendinga eru vegna EES-samningsins?

Auk ߊtla­rar nettˇgrei­slu sem nemur 3 millj÷r­um krˇna er ljˇst a­ ═sland yr­i a­ grei­a einn milljar­ krˇna til vi­bˇtar Ý stofnfÚ Evrˇpska fjßrfestingarbankans og taka ß sig skuldbindingar sem a­ auki nema um 19 millj÷r­um krˇna vegna ■ßttt÷ku Ý starfsemi bankans, sem ═sland yr­i sjßlfkrafa a­ili a­ ef til a­ildar kŠmi.

Ůetta ■ř­ir a­ heidldarnettˇgrei­slur ═slands Ý formi beinna peningagrei­slna og skuldbindinga mundu skv. ■essum upplřsingum nema um 23 millj÷r­um krˇna. Ůar vega au­vita­ ■ungt skuldbindingar vegna Evrˇpska fjßrfestingarbankans en stofnfÚ bankans var ß ßrinu 2009 232 milljar­ar evra. ═ greinarger­ samninganefndar um ■etta atri­i segir:

„Ef mi­a­ er vi­ ■jˇ­artekjur ═slendinga ß ßrinu 2009 og me­algengi EUR gagnvart ISK ß ßrinu eru ■jˇ­artekjur ═slands um 0,0544% af ■jˇ­artekjum a­ildarrÝkjanna, SamkvŠmt ■vÝ yr­i hlutur ═slands 126,4 milljˇnir EUR. StofnfÚ bankans byggist ß skuldbindingu e­a lofor­i um fjßrframlag sem er 95% af stofnfÚ og inngreiddu stofnfÚ, sem er 5%.“

Me­ ■essu er ■ˇ ekki ÷ll sagan s÷g­. ١tt tala­ sÚ um nettˇgrei­slur upp ß 3 milljar­a evra nema ߊtla­ar br˙ttˇgrei­slur til ESB um 14 millj÷r­um krˇna ■annig a­ Ý heild nema br˙ttˇgrei­slur og skuldbindingar vi­ inng÷ngu Ý ESB um 34 millj÷r­um krˇna, eins og fjalla­ ver­ur um Ý nŠstu grein.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS