Mßnudagurinn 16. september 2019

Hin pˇlitÝska lausn er enn ˇfundin ß evru-svŠ­inu


Bj÷rn Bjarnason
15. desember 2011 klukkan 21:13

HÚr eru punktar sem Úg haf­i til hli­sjˇnar ■egar Úg flutti rŠ­u ß fundi Heimssřnar Ý Hßskˇla ═slands fimmtudaginn 15. desember:

Von Frakka og Ůjˇ­verja um a­ ■eim tŠkist a­ marka tÝmamˇt Ý umrŠ­um um evruna og skuldavandann ß evru-svŠ­inu ß lei­togafundinum Ý Brussel 8. og 9. desember er brostin sÚ teki­ mi­ af vi­br÷g­um ß fjßrmßlam÷rku­um. Ůß er einnig a­ kvarnast ˙r samst÷­u 26 rÝkja gegn Bretum innan ESB. Bretar eru greinilega ekki eins einangra­ir og tala­ var um Ý fyrstu.

A­ sjßlfs÷g­u hefur enginn hag af ■vÝ a­ einangra Breta innan ESB. Eigi stofnanir sambandsins a­ starfa e­lilega ■arf a­ rÝkja jafnvŠgi Ý samskiptum stŠrstu rÝkjanna innan sambandsins. Vilji Bretar beita sÚr ß neikvŠ­an hßtt Ý stofnununum Ý Brussel leiddi ■a­ fljˇtt til mikilla vandrŠ­a.

Angela Merkel Ůřskalandskanslari tala­i einnig af vinsemd um Breta Ý ■ingrŠ­u mi­vikudaginn 14. desember. Ůjˇ­verjar vilja ekki missa ■ann bandamann sem Bretar eru innan ESB ■egar tekist er ß vi­ rÝkin Ý su­urhluta Evrˇpu sem hafa anna­ vi­horf til starfshßtta, aga, laga og rÚttar en hins nor­lŠgari rÝki.

Angela Merkel glÝmir sjßlf vi­ mikinn pˇlitÝskan vanda. Svo vir­ist sem samstarfsflokkur hennar Ý rÝkisstjˇrn, flokkur frjßlsra demˇkrata FDP, sÚ a­ leysast upp Ý frumeindir. Ůa­ mß me­al annars rekja til evru-vandans.

Christian Lindner (32 ßra), framkvŠmdastjˇri FDP, sag­i af sÚr st÷rfum fyrir flokkinn 14. desember. Ůa­ var Ý verkahring Lindners a­ halda utan um framkvŠmd sko­nak÷nnunar innan flokksins. SamkvŠmt l÷gum hans er unnt a­ kanna vi­horf flokksmanna til einstakra mßla me­ ■vÝ a­ safna n÷fnum ■eirra til stu­nings einhverju mßli e­a gegn ■vÝ. Stofna­ var til slÝkrar k÷nnunar Ý ■vÝ skyni a­ binda hendur flokksforystunnar og banna henni a­ sam■ykkja a­ild Ůřskalands a­ st÷­ugleika- e­a bj÷rgunarsjˇ­i evrunnar (ESM) sem Štlunin er a­ stofna Ý j˙lÝ 2012. Til a­ slÝk k÷nnun sÚ bindnandi ■urfa minnst 21.500 af 65.000 flokksm÷nnum a­ taka ■ßtt Ý henni. Nokkrum d÷gum fyrir lok k÷nnunarinnar, en sÝ­asti dagur hennar er 16. desember, kom Ý ljˇs a­ a­eins 16.000 flokksmenn h÷f­u lßti­ Ý ljˇs ßlit sitt. Ůeir sem stofnu­u til k÷nnunarinnar, andstŠ­ingar bj÷rgunarsjˇ­sins, t÷ldu a­ um skemmdarverk af hßlfu flokksskrifstofunnar vŠri a­ rŠ­a, or­rˇmur komst ß kreik um hallarbyltingu. Vi­ svo b˙i­ ßkva­ Christian Lindner a­ segja af sÚr en FDP nřtur n˙ a­eins stu­nings 3% kjˇsenda.

Ill ÷rl÷g FDP skapa Merkel pˇlitÝskan vanda. H˙n sÚr fjara undan samstarfsflokki sÝnum sem grÝpur hvert hßlmstrß til a­ halda sÚr ß lÝfi sem řtir ekki undir festu Ý samstarfinu e­a stjˇrnmßlunum almennt.

═ Ůřskalandi er spurt af meiri ■unga en ß­ur hvort Ůjˇ­verjar eigi Ý raun ■ß efnahagslegu samlei­ me­ Fr÷kkum sem myndar kjarnan innan evru-svŠ­isins; hvort menn ver­i ekki a­ horfast Ý augu vi­ ■ß sta­reynd a­ um nor­ur og su­ur evru er a­ rŠ­a og skipta svŠ­inu Ý samrŠmi vi­ ■a­ og lßta Frakka fylgja su­urhlutanum.

TŠpur helmingur, 46%, Ůjˇ­verja telur Ůřskaland betur sett utan Evrˇpusambandsins.

Ůetta kemur fram Ý sko­anak÷nnun ß vegum Emnid-Umfrage sem kynnt er Ý Bild am Sonntag sunnudaginn 11. desember. ═ Die Welt segir a­ ni­ursta­an sřni a­ Ůjˇ­verjar hafi or­i­ fyrir miklum ßhrifum af skuldakreppunni ß evru-svŠ­inu.

45% telja a­ Ůřskaland sÚ betur sett innan Evrˇpusambandsins.

Ůrßtt fyrir lei­togafund ESB-rÝkjanna Ý Brussel 8. og 9. desember hafa Ůjˇ­verjar ßhyggjur af hinum sameiginlega gjaldmi­li, evrunni. 51% telur a­ framtÝ­ evrunnar sÚ neikvŠ­. A­eins 44% Ůjˇ­verja telja framtÝ­ evrunnar bjarta.

Auk Breta eru nÝu ÷nnur ESB-rÝki utan evru-svŠ­isins, forsŠtisrß­herrar ■eirra allra s÷g­ust hafa ßhuga ß a­ eiga a­ild a­ evru-samningnum sem mˇta­ur var ß lei­togafundinum Ý Brussel. Sumir ger­u ■ann fyrirvara a­ ■eir yr­u a­ leita ßlits hjß ■ingm÷nnum heima fyrir.

═ a­ minnsta kosti fjˇrum ekki-evru-rÝkjanna: SvÝ■jˇ­, Danm÷rku, Ungverjalandi og TÚkklandi er ˇvissa hver ni­ursta­an ver­ur var­andi evru-samninginn. Petr Necas, forsŠtisrß­herra TÚkklands, sag­i: „Ůa­ skiptir litlu mßli a­ slß einhverju f÷stu n˙na um texta Ý samningi sem hefur ekki veri­ festur ß bla­.“

A­ setja samningstexta ß bla­ vefst fyrir l÷gfrŠ­ingum rÝkjanna 26 og l÷gfrŠ­inga ESB sem hittast ß fyrsta fundi sÝnum Ý Brussel fimmtudaginn 15. desember.

L÷gfrŠ­ingar rÝkjanna nÝu sem ekki nota evru ■urfa a­ ßtta sig ß ■vÝ hvort ■essum rÝkjum beri einnig a­ framselja rÝkisfjßrmßlavald sitt ß sama hßtt og evru-rÝkin hafa ßkve­i­ a­ gera. Ůa­ er me­ ÷­rum or­um ˇljˇst hva­ felst Ý ■vÝ a­ gerast a­ili a­ evru-samningnum ßn ■ess a­ nota evru. Íllum er ■jˇ­unum ÷­rum en D÷num skylt a­ taka upp evru.

SvÝar og Ungverjar hafa ßhyggjur af ■vÝ a­ Nicolas Sarkozy vill a­ sam■Štting Ý efnahagsstjˇrninni nßi inn ß svi­ sem til ■essa hefur loti­ bannhelgi: ■a­ er til skattamßla. Aldrei hafa fleiri SvÝar lřst sig andvÝga evrunni en einmitt n˙: 88%.

Danska rÝkisstjˇrnin er klofin Ý afst÷­u sinni til mßlsins en forsŠtisrß­herrann hefur sagt utanrÝkisrß­herranum a­ tjß sig ekki um ■a­ fyrr en eitthva­ sÚ vita­ um efni vŠntanlegs samnings.

Nř sko­anak÷nnun Ý Danm÷rku sřnir a­ meihluti Dana vill a­ ■jˇ­in ver­i spur­ hvort h˙n vilji a­ild a­ nřjum evru-samningi. Alls segjast 53,9% Dana vilja a­ efnt ver­i til ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu ver­i ■a­ ni­ursta­a danskra stjˇrnmßlamanna a­ Danm÷rk eigi a­ gerast a­ili a­ 17 rÝkja evru-samningnum,

Innan evru-svŠ­isins heyrast einnig raddir efasemdarmanna. Franska bla­i­ Le Figaro segir a­ mesta undrun hafi vaki­ mi­vikudaginn 14. desember ■egar sjßlfur Jean-Claude Juncker, forma­ur rß­herrarß­s evrurÝkjanna og forsŠtisrß­herra L˙xemborgar, skřr­i frß ■vÝ a­ ■a­ bryti Ý bßga vi­ meginreglu stjˇrnarskrßr L˙xemborgar a­ setja ■ar ßkvŠ­i um j÷fnu­ Ý rÝkisfjßrmßlum, sem Frakkar kalla „gullnu regluna“ en Ůjˇ­verjar „skuldabremsu“, venjuleg l÷g yr­u a­ gilda um ■etta efni.

═ BelgÝu hefur nřlega veri­ myndu­ rÝkisstjˇrn eftir tŠplega 600 daga stjˇrnarkreppu. Stjˇrnmßlamennirnir tˇku sig saman Ý andlitinu eftir a­ ■eir h÷f­u fengi­ vi­v÷run frß Olli Rehn, var­stjˇra evrunnar Ý framkvŠmdstjˇrn ESB, sem sag­i a­ belgÝska rÝki­ kynni a­ ver­a sekta­ minnka­i ■a­ ekki fyrirsjßanlegan halla ß rÝkisfjßrmßlum ßri­ 2012.

═ Hollandi og Finnlandi sty­jast rÝkisstjˇrnir vi­ nauman e­a veikan meirihluta og geta ekki storka­ ■eim sem vilja enga ■rˇun Ý ßtt til sambandsrÝkis innan ESB. ═ „stˇru nefndinni“ Ý finnska ■inginu kom fram ■a­ sjˇnarmi­ a­ hugsanlega hef­i forsŠtisrß­herrann fari­ ˙t fyrir umbo­ sitt ß lei­togafundinum Ý Brussel. Fjßrmßlarß­herra Finnlands segir ■a­ brjˇta Ý bßga vi­ stjˇrnarskrß Finnlands hafi finnski fulltr˙inn Ý stjˇrn bj÷rgunarsjˇ­s evrunnar ekki neitunarvald um grei­slur ˙r sjˇ­num.

═rar vilja halda fast Ý lßga skatta ß fyrirtŠki og ˇttast Ýhlutun Frakka ß ■vÝ svi­i. Ůß hafa n˙ ■egar komi­ fram ˇskir um ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu Ý ═rlandi.

Mßli­ ver­ur ekki einfaldara ■egar liti­ er til ■rˇunar ■ess innan embŠttismannakerfisins Ý Brussel. Ollir Rehn sag­i frß ■vÝ 12. desember a­ hann hef­i Ý nafni framkvŠmdastjˇrnarinnar sent vi­v÷run til fimm rÝkja: evru-landanna BelgÝu, Křpur og M÷ltu og ekki-evru-landann: Pˇllands og Ungverjalands og sagt a­ yr­i ekki gripi­ til meira a­halds Ý fjßrlagager­ ßri­ 2012 kynni ■eim a­ ver­a refsa­ samkvŠmt nřjum reglum framkvŠmdastjˇrnarinnar.

Ůessar reglur sam■ykkti ESB-■ingi­ Ý haust og koma ■Šr n˙ til framkvŠmda. Ůeim er haldi­ ß loft til a­ minna ß a­ framkvŠmdastjˇrn ESB hafi vald ß ■essu svi­i. Hins vegar er ˇljˇst hva­a vald h˙n kann a­ hafa samkvŠmt evru-samningnum. Veldur ■etta ˇtta me­al embŠttismanna ESB sem hugnast ekki a­ komi­ ver­i ß fˇt sÚrstakri skrifstofu Ý kringum rÝkjasamstarfi­ um evruna. S÷mu s÷gu er a­ segja um ESB-■ingi­. Ůar ˇttast menn a­ missa spˇn ˙r aski sÝnum.

Af hßlfu evru-rÝkjanna er l÷g­ ßhersla ß a­ nßnara samstarf ■eirra ver­i „millirÝkjasamstarf“ og ekki bundi­ af Lissabon-sßttmßlanum. FramkvŠmdastjˇrnin og ESB-■ingi­ vilja hins vegar eiga a­ild a­ mßlinu. Ůa­ er sÚrstakt ˙rlausnarefni hvernig ■eirri a­ild ver­i hßtta­. Ůar kann afsta­a Breta a­ rß­a miklu, ■eir geta lagt stein Ý g÷tu ■ess a­ stofnanir sem starfa ß grundvelli Lissabon-sßttmßlans sinni millirÝkjasamstarfi evru-rÝkjanna.

Herman Van Rompuy, forseti lei­togarß­s ESB, stefnir a­ ■vÝ a­ fß fyrstu dr÷g a­ evru-samningi fyrir jˇl og lj˙ka textager­inni fyrir lei­togafund ESB Ý mars.

Eins og ß­ur sag­i veikist grundv÷llur rÝkisstjˇrnar Angelu Merkel vegna upplausnarinnar me­al frjßlsra demˇkrata. Sjßlf stendur h˙n sterk a­ vÝgi og flokkur hennar styrkir frekar st÷­u sÝna. Hi­ sama ver­ur ekki sagt um Nicolas Sarkozy Frakklandsforseta. Hann ■arf a­ taka sig verulega ß Štli hann a­ nß endurkj÷ri Ý aprÝl ß nŠsta ßri.

Frakkar skiptast Ý tvo jafnstˇra hˇpa Ý afst÷­u sinni til ESB: 52% telja a­ a­ild a­ ESB sÚ til hagsbˇta 47% efast um ■a­. Ůetta kemur fram Ý k÷nnun sem Le Monde lÚt gera 9. til 10. desember. Sřnir ■etta aukna and˙­ ß ESB en fyrir 10 ßrum voru 64% jßkvŠ­ir en 35% neikvŠ­ir. 41% vilja meira yfir■jˇ­legt vald hjß ESB en 48% vilja a­ vald einstakra ■jˇ­a aukist.

Nř k÷nnun Ý Frakklandi sřnir jafnframt a­ 52% Frakka eru andvÝgir ni­urst÷­unni Ý Brussel 9. desember en 45% hlynntir.

Franšois Hollande, forsetaframbjˇ­andi franskra sˇsÝalista,lÝklegur sigurvegari Ý kosningunum vori­ 2012 segist Štla a­ endursko­a rÝkisfjßrmßlasamninginn sem hefur veri­ kynntur.

Hollande sag­i a­ nŠ­i hann kj÷ri mundi hann sannfŠra rÝkin innan ESB um nau­syn ■ess a­ gefa ˙t evru-skuldabrÚf til a­ skapa sameiginlegan bakhjarl vegna skulda evru-rÝkjanna, ■ß vildi hann a­ Se­labanki Evrˇpu lÚti meira a­ sÚr kve­a. Ůetta gengur ■vert ß stefnu Angelu

CNN hefur lßti­ gera k÷nnun sem sřnir a­ Ůjˇ­verjar og Frakkar eru jafn fullir efasemda um ßgŠti evrunnar, 42% telja a­ ■eir vŠru betur settir ßn hennar. ═ Frakklandi vildu a­eins 35% sambandsrÝki Evrˇpu en 36% Ý Ůřskalandi.

Nři evru-samningurinn er millirÝkjasamningur eins og Schengen-samningurinn. ═sland, Liechtenstein, Noregur og Sviss eiga a­ild a­ Schengen-samningnum ■ˇtt rÝkin sÚu utan ESB. Ver­ur rÝki bo­in a­ild a­ evru-samningnum ■ˇtt ■a­ sÚ utan ESB? Enginn veit svari­ vi­ ■essari spurningu n˙na. H˙n er hins vegar raunhŠf fyrir okkur ═slendinga.

HÚr var sagt ßri­ 2009 a­ sŠkja yr­i um a­ild a­ ESB vegna evrunnar. N˙ er spurning hvort rÝki geta teki­ upp evru me­ a­ild a­ ESB. H˙n ver­ur fŠr­ undan stofnunum ESB Ý millirÝkjasamning. Hitt er einnig spurning vi­ hvern ß a­ semja um a­ild a­ millirÝkjasamningnum. Ůß er e­lilegt a­ al■ingi sko­i mßli­ og segi ßlit sitt ß ■vÝ hvort a­ildarskilyr­i a­ evrunni hafi breyst svo miki­ a­ ekki beri a­ leita eftir samningum mi­a­ vi­ ■au.

═ ■essu ljˇsi er ˇskiljanlegt a­ rÝkisstjˇrnin og a­ildarsinnar lßti eins og ekkert hafi Ý skorist fyrir ═sland vegna ■ess sem gerist ß vettvangi ESB. ═ raun sÚ ESB allt anna­ n˙na en ■egar a­ildarumsˇknin var sam■ykkt sumari­ 2009. A­ loka augunum fyrir ■essum breytingum er frßleitt.

A­ sjßlfs÷g­u ber a­ gera hlÚ ß a­ildarvi­rŠ­unum bŠ­i af tilliti til st÷­unnar innan ESB og ■ess a­ a­stŠ­ur hafa gj÷rbreyst frß ■vÝ a­ umsˇknin var sam■ykkt.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS