Fimmtudagurinn 12. desember 2019

Evrˇpa Ý fortÝ­ og framtÝ­


Bjarni Jˇnsson
14. jan˙ar 2012 klukkan 13:56

EvrusvŠ­i­ er verst staddi sj˙klingurinn Ý hagkerfi heimsins, og n˙ er komi­ Ý ljˇs, a­ sj˙kleiki Frakklands mun hafa afdrifarÝkar aflei­ingar fyrir evrusvŠ­i­. Standard og Poors┤s hafa bo­a­ lŠkkun lßnshŠfismats Frakklands um eitt stig, og lÝklegt er, a­ ÷nnur lßnshŠfisfyrirtŠki sigli Ý kj÷lfari­. ═talÝa, Spßnn, Port˙gal og AusturrÝki ver­a einnig lŠkku­ ß nŠstunni, svo og bj÷rgunarsjˇ­ur evrunnar, sem mun veikjast verulega vi­ lŠkkunina. Varnir evrunnar eru a­ hrynja. Hin misheppna­a tilraun stjˇrnmßlamanna stŠrstu Evrˇpulandanna og Benel˙x, ■ˇ ßn Bretlands, er komin ß lei­arenda.

Langvarandi skuldas÷fnun Frakklands og lÝtill hagv÷xtur ■ar eru meginskřringarnar ß ■essu. Ůetta er ßfall fyrir Gallana, sem lei­a mun til falls Sarkozys Ý vor, og fjßrm÷gnunarvandi Frakka mun ver­a roth÷gg ß evruna.

N˙ bÝ­a 130 mia evra ˙tborgunar hjß bj÷rgunarsjˇ­i evrunnar til Grikkja. Skilyr­i ˙tborgunar eru řmis, og allt gengur ß afturfˇtunum vi­ a­ uppfylla ■au, m.a. a­ semja vi­ lßnadrottna um ni­urfellingu 50 % skuldanna. N˙ stefnir Ý, a­ Grikkland komist Ý grei­slu■rot Ý marz 2012.

Hvers vegna er svona komi­ ? Margir stjˇrnmßlamenn og hagfrŠ­ingar hÚldu ■vÝ fram, a­ evran mundi tryggja st÷­ugleika Ý hagkerfi evrulandanna. Ůessu reyndist ■ver÷fugt fari­. ═ skjˇli evrunnar vi­gekkst agalaus hagstjˇrn Ý ÷llum evrurÝkjunum, nema Ůřzkalandi, Hollandi og Finnlandi. Evran er ■ess vegna undirrˇt vandans.

Tennurnar voru dregnar ˙r se­lab÷nkum landanna og v÷ldin fŠr­ til Se­labanka ESB, ECB. RÝkissjˇ­irnir s÷fnu­u skuldum, h˙snŠ­isbˇla mynda­ist vegna lßgra vaxta, og ver­bˇlga var­ meiri en Ý kj÷lfestulandi evrunnar, Ůřzkalandi. Ůar me­ misstu l÷ndin samkeppnihŠfni, ˙tflutningur drˇst saman, atvinnuleysi jˇkst, og hagv÷xtur var­ sßralÝtill. Mikil hagrŠn og stjˇrnmßlaleg spenna hefur myndazt ß milli evrulandanna, enda nŠst ekki samsta­a um neitt, nema mßlamyndaa­ger­ir. Fjßrmßlamarka­urinn, sem er al■jˇ­legur og spannar allan heiminn, sÚr Ý gegnum sjˇnhverfingar Merkozy.

Fundir ■eirra Merkel og Sarkozy eru aumkvunarver­ir og minna or­i­ ß s÷guna um hef­arkonuna, sem or­in var nÝrŠ­, og hÚlt enn ßramˇtabo­ fyrir alla vinina, sem ■ˇ voru horfnir ˙r jar­vist, en gamli ■jˇnninn skßla­i fyrir ■ß vi­ ■ß g÷mlu og var­ undir lokin anzi drukkinn. Ůa­ ver­ur skipt um ■ennan ■jˇn Ý sumar, og s˙ gamla gŠti horfi­ af svi­inu ß nŠsta ßri.

Ůetta er atbur­arßsin Ý evrul÷ndunum, sem n˙ eru anna­hvort Ý ruslflokki e­a eru ß lei­inni ■anga­. Ůřzkaland rŠ­ur ekki vi­ a­ st÷­va ■essa skri­u, og ■ess vegna erum vi­ n˙ ßhorfendur a­ enn einu miklu breytingaskei­i Evrˇpu og ekki ˙r vegi a­ lÝta um ÷xl Ý ■vÝ sambandi.

Ůřzku rÝkin voru sameinu­ ßri­ 1871 eftir styrj÷ld vi­ Dani, AusturrÝkismenn og Frakka undir forystu Pr˙ssa. Ůřzkaland kraf­ist fljˇtlega hlutdeildar Ý sˇlinni, ■.e. fˇr a­ keppa vi­ nřlenduveldi Evrˇpu, a­allega Bretland og Frakkland. Vopnu­ barßtta um heimsyfirrß­ brauzt ˙t Ý ßg˙st ßri­ 1914 og lauk Ý desember 1918 me­ ˇsigri AusturrÝkis og Ůřzkalands vegna afskipta BandarÝkja Nor­ur AmerÝku, BNA, ■ˇ a­ fri­arsamningar hafi nß­st vi­ R˙ssland.

Lok styrjaldarinnar marka­i endalok lÚnsveldistÝmans Ý Evrˇpu. N˙ hˇfust miklar stjˇrnmßlalegar rˇstur Ý Evrˇpu, ■ar sem lř­rŠ­i­ ßtti undir h÷gg a­ sŠkja, en fram sˇttu einrŠ­isstefnur sameignarsinna og ■jˇ­ernisjafna­armanna. Lykta­i ■essu me­ ■vÝ, a­ Bretland og Frakkland s÷g­u Stˇr-Ůřzkalandi strÝ­ ß hendur 3. september 1939 eftir innrßs Wehrmacht Ý Pˇlland 2 d÷gum fyrr. Ůessari styrj÷ld lykta­i 7. maÝ 1945 me­ nßnast tortÝmingu Ůřzkalands fyrir tilstu­lan BNA og Rß­stjˇrnarrÝkjanna.

Frß ■essum tÝma hafa Ůjˇ­verjar siglt me­ l÷ndum Ý utanrÝkismßlum, en unni­ marga frŠkilega sigra ß Ý■rˇttaleikv÷ngum heimsins og Ý vi­skiptaheiminum. Me­ undirt÷kin Ý ESB eru ■eir n˙ a­ brjˇtast til valda Ý Evrˇpu, og er ekkert vi­ ■vÝ a­ segja anna­ en ■a­, a­ ■eir eru vel a­ endurreisn ßhrifa sinna komnir. Ůřzkaland er miki­ menningarland, og ■ar hefur lř­rŠ­i­ skoti­ f÷stum rˇtum. Er engin ßstŠ­a fyrir okkur ═slendinga e­a a­rar Evrˇpu■jˇ­ir a­ bera kvÝ­boga fyrir hinni nřju Evrˇpu. ┴ umbrotaskei­inu ver­ur kreppa, sem ■egar er a­ hefjast og engir munu fara varhluta af, en a­ henni lokinni mun ver­a velmegunarskei­.

Ůjˇ­verjar ■urfa ß r˙ssneskum au­lindum a­ halda, og R˙ssar ■urfa ß vestrŠnum gjaldeyri og tŠkni■ekkingu a­ halda. Vestur-Evrˇpskur og Mi­-evrˇpskur i­na­ur mun enn auka fjßrfestingar sÝnar Ý Austur-Evrˇpu. Allur heimurinn er f˙s til a­ taka vi­ framlei­sluv÷rum okkar, sjßvarafur­um, ßli, landb˙na­arv÷rum, vatni og sÝ­ar olÝu og gasi. ═slendingar hafa ekkert a­ ˇttast Ý ■essu sambandi, ef ■eir beita heilbrig­ri skynsemi, sem nˇg er af vÝ­a ß landinu, en skortur er ß ß n˙verandi Al■ingi og Ý Stjˇrnarrß­inu n˙ um stundir.

Aldrei mun ver­a reynt aftur a­ steypa Su­ur-Evrˇpu Ý myntbandalag me­ l÷ndum nor­an Alpafjalla. Ůa­ stefnir Ý upplausn Ý Su­ur-Evrˇpu. Flˇttamenn streyma frß AfrÝku til Su­ur-Evrˇpu, og Nor­ur-═talÝa kann senn a­ segja skili­ vi­ Ýtalska rÝki­ og S˙­ur-Třrˇlar vilja „Anschluss“,■.e. sameiningu vi­ AusturrÝki. Ůa­ kann a­ komast miki­ rˇt ß landamŠri Evrˇpu enn einu sinni. E­lilegast er, a­ hver ■jˇ­ og ■jˇ­arbrot hafi sjßlfsßkv÷r­unarrÚtt um, hvert stefna skal.

ËvÝst er, hvort einhverju myntbandalagi ver­ur vi­haldi­ Ý nor­anver­ri Evrˇpu. Ůa­ vŠri a­eins Ůřzkalandi Ý hag, ■vÝ a­ s˙ mynt mundi mˇtast af ■řzka hagkerfinu og ver­a veikari en ■řzkt mark, sem vŠri ■řzku atvinnulÝfi hagfellt.

═ nřrri Evrˇpu ver­ur sennilega ekkert r˙m fyrir sameiginlega mynt. Menn munu fß nˇg af evrunni og hrikalegum g÷llum hennar. Hvort gullfˇtur ver­ur endurnřja­ur e­a eitthvert anna­ kerfi tekur vi­, er ekki gott a­ segja um. Fyrir ═slendinga skiptir ■a­ litlu mßli. ┴rˇ­ur lÝtilsigldra manna um, a­ hra­upptaka erlends gjaldmi­ils muni skapa hÚr hagrŠnan st÷­ugleika, hefur or­i­ sÚr til skammar. Augljˇst er hverju mannsbarni n˙, a­ undirsta­a hagkerfisins ver­ur a­ vera hlutfallslega jafnsterk og vi­ ß um stŠrsta hagkerfi myntarinnar, sem peningamßlastjˇrnun vi­komandi se­labanka ˇhjßkvŠmilega dregur dßm af. A­ rasa um rß­ fram Ý stˇrmßli af ■essu tagi er ■jˇ­hŠttulegt, eins og dŠmin ni­ri Ý Evrˇpu sanna.

Hins vegar er hverju or­i sannara, a­ brřna nau­syn ber til a­ s÷­la um Ý hagstjˇrninni, taka upp beztu a­fer­ir ß ■vÝ svi­i sem ÷­rum og koma hÚr ß varanlegum st÷­ugleika, ■.e. kjarnaver­bˇlgu, sem mŠld ver­i eins og Ý BerlÝn, innan vi­ 2 %. Til ■ess ■arf ■ekkingu og vilja. Hinar hagrŠnu forsendur eru fyrir hendi. Hagkerfi­ er or­i­ nŠgilega fj÷lbreytilegt til a­ slÝkum st÷­ugleika ver­i nß­. SlÝk var ekki sta­an, ■egar sjßvar˙tvegur stˇ­ undir yfir 75 % af gjaldeyristekjum landsins.

Ůa­ er engan veginn hŠgt a­ ˙tiloka uppt÷ku erlends gjaldmi­ils Ý framtÝ­inni, ■egar allar hagfrŠ­ilegar og lř­rŠ­islegar forsendur ver­a til ■ess, e.t.v. seint ß ■essum ßratugi. Ver­i mikill ßgreiningur um slÝka till÷gu ß Al■ingi e­a Ý ■jˇ­fÚlaginu almennt, er sjßlfsagt a­ kjˇsa um slÝka stˇrßkv÷r­un Ý ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slu. Ůß er ˇskandi, a­ n˙tÝmaleg fyrirmyndar stjˇrnarskrß, sem tryggi minnihluta rÚtt ß a­ lßta reyna ß almannasko­un Ý tilteknum mßlum, hafi teki­ gildi og reynzt vel.

Gar­abŠ, 14.01.2012

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bjarni Jˇnsson er fŠddur Ý ReykjavÝk 19. jan˙ar 1949, og voru foreldrar hans H˙nvetningar, sem fluttust ˙r Mi­fir­i og Vatnsdal til ReykjavÝkur Ý upphafi seinna strÝ­s. Bjarni var­ st˙dent frß stŠr­frŠ­ideild MR 1969, nam vi­ verkfrŠ­ideild H═ 1969-1972 og ˙tskrifa­ist me­ meistaragrß­u Ý rafmagnsverkfrŠ­i frß TŠknihßskˇla Noregs, NTH, Ý Ůrßndheimi 1974 . Hann rÚ­ist til h÷nnunarstarfa hjß KvŠrner Engineering AS Ý BŠrum Ý Noregi strax eftir nßm. Til ═slands fluttist Bjarni ßsamt fj÷lskyldu sinni hausti­ 1976 og hˇf ■ß st÷rf hjß Rafmagnsveitum rÝkisins vi­ a­ reisa a­veitust÷­var m.a. Ý Bygg­alÝnu. Hausti­ 1980 var hann rß­inn sem a­sto­arma­ur rafmagnsstjˇra ISAL Ý StraumsvÝk og tˇk vi­ st÷­u rafmagnsstjˇra fyrirtŠkisins 1. jan˙ar 1981 og gegnir ■eirri st÷­u sÝ­an a­ breyttu breytanda. Bjarni kvŠntist ŮurÝ­i Stefßnsdˇttur, hj˙krunarforstjˇra, 12. ßg˙st 1972. Ůau eiga 4 b÷rn og 6 barnab÷rn.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS