Mßnudagurinn 17. j˙nÝ 2019

Ůrautir Evrˇpu


Bjarni Jˇnsson
26. maÝ 2012 klukkan 17:37

Evrˇpumenn upplifa n˙ ni­urlŠgingarskei­ ßlfunnar. Hagkerfi hennar er sta­na­ og er tali­ vera dragbÝtur ß hagv÷xt Ý heiminum. Sameiginlegur gjaldmi­ill 17 rÝkja Evrˇpusambandsins, ESB, er ß fallanda fŠti. Atvinnulausum fj÷lgar Ýskyggilega Ý ESB og stjˇrnmßlalegur ˇrˇi dylst engum. HÚrlendis berja ßhangendur ESB h÷f­inu vi­ steininn og eru ˇfŠrir um a­ fŠra vi­hlÝtandi r÷k fyrir ßframhaldandi a­l÷gun stjˇrnkerfis ═slands a­ ESB ßsamt a­l÷gunarvi­rŠ­um, en t÷nnlast ß ■vÝ a­ sko­a ver­i, hva­ BrŘssel bř­ur.

Ůetta sjˇnarmi­ er reist ß illa upplřstri ˇskhyggju ■eirra, sem teki­ hafa ■ß tr˙, a­ lÝf landsmanna ver­i mun einfaldara og au­veldara hinum megin, ■.e. innan vÚbanda ESB. Ůessu er ÷fugt vari­ Ý raun.

Fimmtudaginn 24. maÝ 2012 voru greidd atkvŠ­i um till÷gu VigdÝsar Hauksdˇttur, Al■ingismanns, um a­ gera hlÚ ß vi­rŠ­unum vi­ ESB unz landsm÷nnum gŠfist kostur ß a­ tjß hug sinn til ■essara vi­rŠ­na um a­l÷gun/inng÷ngu. Tillagan var kolfelld, sem sřnir jar­sambandsleysi meirihluta ■ingheims, ■vÝ a­ sko­anakannanir gefa allt a­ra mynd af afst÷­u ■jˇ­arinnar til mßlsins.

Flestir ßhangendur ESB hÚrlendis, ■.ß.m. ß Al■ingi, vir­ast vera ■eirrar sko­unar, a­ efnahagsvandamßl ESB-rÝkjanna ver­i skammvinn, og senn muni renna upp bjartari tÝmar me­ blˇm Ý haga. Er eitthva­, sem bendir til, a­ svo ver­i ? Nei, ■vert ß mˇti, ■a­ er margt, sem bendir Ý ■ver÷fuga ßtt, og ver­ur n˙ ger­ grein fyrir nokkrum ■essara ßhŠttu■ßtta ESB.

1. Me­alaldur Evrˇpub˙a er hŠrri en annars sta­ar, og hann hŠkkar hratt. Aflei­ingin af ■essu er lÝtil og minnkandi atvinnu■ßtttaka og sÝfellt fŠrri standa undir framfŠrslu sÝfellt fleiri. Ůetta lei­ir til lÝfskjararřrnunar.

2. AthafnalÝfi­ Ý Evrˇpu er vÝ­ast hvar ■r˙ga­ af ˇsveigjanleika ß vinnumarka­inum, og samningar, regluger­ir og l÷g um vinnumarka­inn virka fremur letjandi en hvetjandi til nřrß­ninga. Ůa­ er dřrt a­ rß­a nřtt fˇlk inn vegna hßrra launatengdra gjalda, og ■a­ er einnig afar kostna­arsamt a­ segja upp starfsfˇlki.

3. AthafnalÝf ESB er Ý helgreipum reglusmi­a Ý BrŘssel, sem Ý gˇ­ri tr˙ unga ˙t alls konar fyrirmŠlum, tilskipunum og regluger­um, sem eru meira e­a minna Ý■yngjandi fyrir athafnalÝfi­. Ůetta virkar hamlandi fyrir samkeppnihŠfni fyrirtŠkja Ý ESB, ■vÝ a­ ■essi tilhneiging er meira ßberandi Ý ESB en annars sta­ar Ý frjßlsum l÷ndum.

4. Ůß er ■a­ AkkilesarhŠll ESB, evran. H˙n ßtti a­ efla athafnalÝfi­ og grei­a fyrir vi­skiptum innan ESB. H˙n ßtti lÝka a­ ver­a heimsmynt og stolt Evrˇpu. Allt hefur sn˙izt ß verri veg. Evran hefur valdi­ miklu efnahagslegu ˇjafnvŠgi innan evrurÝkjanna og ß milli ■eirra. H˙n hefur valdi­ mikilli ■enslu, t.d. ß ═rlandi, Spßni, Port˙gal og ß Grikklandi vegna lßgra vaxta, ■egar ■řzka hagkerfi­ ßtti undir h÷gg a­ sŠkja. H˙n er enn miklu sterkari gjaldmi­ill en flest rÝki evrusvŠ­isins ■ola, og ■ess vegna hafa ˙tflutningsgreinar ■essara rÝkja fari­ halloka. Ůřzka hagkerfi­ hefur hins vegar noti­ kosta evrunnar vegna ■ess, a­ Ůjˇ­verjar tˇku til Ý eigin ranni eftir fjßrfestingar Ý Austur-Ůřzkalandi upp ß hßtt Ý tvŠr trilljˇnir evra (trilljˇn=■˙sund milljar­ar).

5. Mikill halli er ß fjßrl÷gum flestra Evrˇpulanda, enda eru rÝkis˙tgj÷ld yfir 40 % af vergri landsframlei­slu (VLF) Ý ■eim flestum og jafnvel yfir 50 % Ý sumum og rÝkisstarfsmenn um 30 % af fj÷lda starfandi manna. Ůetta eru hŠttumerki Ý hverju ■jˇ­fÚlagi, sem gefa til kynna, a­ uppbrots og endurskipulagningar og mikillar einkavŠ­ingar sÚ vÝ­a ■÷rf.

Aflei­ingin af ■essu ÷llu er grÝ­arleg skuldas÷fnun EvrˇpurÝkjanna. Vegna ■essa og st÷­nunarinnar Ý hagkerfum rÝkjanna, sem lřst er hÚr a­ framan, eru n˙ matsfyrirtŠki tekin a­ lŠkka lßnshŠfismat EvrˇpurÝkjanna, nema Ůřzkalands og ÷rfßrra annarra. Ůetta flřtir fyrir hruninu. LßnshŠfismat Bretlands mun reyndar ekki hafa veri­ lŠkka­ enn, og segir ■a­ mikla s÷gu um gagnsemi eigin gjaldmi­ils, ■egar ß mˇti blŠs. Hßtt lßnshŠfismat Bretlands vekur undrun mi­a­ vi­ miklar skuldir og halla ß fjßrl÷gum rÝkisins.

Augljˇslega er ekki hlaupi­ a­ ■eirri ■jˇ­fÚlagslegu uppstokkun, sem nau­synleg er til a­ koma Evrˇpu aftur Ý gang. Ůa­ vir­ist ennfremur lÝtill stjˇrnmßlalegur ßhugi fyrir ■vÝ, eins og kosning kratans Francois Hollande sem forseta Frakklands gefur til kynna, en hann lofa­i Ý kosningabarßttunni a­ fj÷lga opinberum starfsm÷nnum og lŠkka ellilÝfeyrisaldurinn ˙r 62 ßrum a­ hŠtti krata. Ůß vir­ast hˇfsamir stjˇrnmßlamenn ßlfunnar ˇttalega kraftlitlir, og kjˇsendur hrekjast til ÷fgaflokka ß bß­um vŠngjum.

GlÝman vi­ evruvandann tekur n˙ mestan tÝma stjˇrnmßlamanna Ý evrul÷ndunum. Evran hefur leitt til efnahagslegra hamfara. FßtŠkt hefur sorfi­ a­, og mi­stÚttin ber ekki sitt barr. Ljˇst er, a­ n˙verandi ßstand er ˇsjßlfbŠrt. Eina afl÷gufŠra landi­ er Ůřzkaland, en almenningur Ý Ůřzkalandi telur me­ rÚttu, a­ yfirfŠrslur peninga frß ■eim til bßgstaddra evrulanda leysi engan vanda. Stjˇrnmßlamenn Ůřzkalands munu ekki ■ora a­ sam■ykkja sameiginlega skuldabrÚfa˙tgßfu, ■ar sem ßbyrg­in mun ß endanum falla ß ■řzka rÝkissjˇ­inn. ESB er ß hŠgfara lei­ til upplausnar evrunnar. H˙n fellur n˙ og mun falla svo miki­, a­ ver­bˇlgan Ý Ůřzkalandi mun ver­a vel yfir 2 % ß ßri. Ůß mun Se­labanki Evrˇpu, ECB, hŠkka vextina, og vi­ ■a­ ver­ur lÝklega ver­hj÷­nun Ý m÷rgum ja­arl÷ndum ESB. Ůetta er langdregi­ og sßrsaukafullt ferli.

Ůa­ er sama, hvernig velt er v÷ngum. N˙ falla ÷ll v÷tn til Dřrafjar­ar. Evrˇpa er a­ hefja langdregi­ hr÷rnunarskei­, og ver­ur Ý efnahagslegu lamasessi um m÷rg ˇkomin ßr me­ einstaka undantekningum. Ůetta mun ˇhjßkvŠmilega hafa ßhrif ß Ýslenzka hagkerfi­ til hins verra, og ■egar er reyndar teki­ a­ brydda ß lŠgri ver­um ß m÷rku­um ═slendinga Ý Evrˇpu. Ůetta undirstrikar mikilvŠgi ■ess fyrir hagsmuni okkar a­ hafa ekki ÷ll eggin Ý einni k÷rfu, heldur leita vi­skiptavina um allan heim. Ůa­ ver­ur a­ vona, og til ■ess eru gˇ­ar lÝkur, a­ Evrˇpa nßi vopnum sÝnum ß nř, en ■a­ er algerlega ˙t Ý h÷tt a­ leita n˙na eftir inng÷ngu Ý kl˙bb ■ann, sem Evrˇpusamband heitir, hva­ sem sÝ­ar kann a­ ver­a. A­l÷gunarferli­ er dřrt og ska­legt og ber a­ st÷­va hi­ fyrsta.

Gar­abŠ, 26. maÝ 2012

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bjarni Jˇnsson er fŠddur Ý ReykjavÝk 19. jan˙ar 1949, og voru foreldrar hans H˙nvetningar, sem fluttust ˙r Mi­fir­i og Vatnsdal til ReykjavÝkur Ý upphafi seinna strÝ­s. Bjarni var­ st˙dent frß stŠr­frŠ­ideild MR 1969, nam vi­ verkfrŠ­ideild H═ 1969-1972 og ˙tskrifa­ist me­ meistaragrß­u Ý rafmagnsverkfrŠ­i frß TŠknihßskˇla Noregs, NTH, Ý Ůrßndheimi 1974 . Hann rÚ­ist til h÷nnunarstarfa hjß KvŠrner Engineering AS Ý BŠrum Ý Noregi strax eftir nßm. Til ═slands fluttist Bjarni ßsamt fj÷lskyldu sinni hausti­ 1976 og hˇf ■ß st÷rf hjß Rafmagnsveitum rÝkisins vi­ a­ reisa a­veitust÷­var m.a. Ý Bygg­alÝnu. Hausti­ 1980 var hann rß­inn sem a­sto­arma­ur rafmagnsstjˇra ISAL Ý StraumsvÝk og tˇk vi­ st÷­u rafmagnsstjˇra fyrirtŠkisins 1. jan˙ar 1981 og gegnir ■eirri st÷­u sÝ­an a­ breyttu breytanda. Bjarni kvŠntist ŮurÝ­i Stefßnsdˇttur, hj˙krunarforstjˇra, 12. ßg˙st 1972. Ůau eiga 4 b÷rn og 6 barnab÷rn.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS