Sunnudagurinn 22. september 2019

Schengen V: Schengen ■rˇast - ni­ursta­a


Bj÷rn Bjarnason
10. september 2012 klukkan 17:15

═ fyrstu grein minni um Schengen hÚr ß Evrˇpuvaktinni rakti Úg uppruna samstarfsins aftur til 1985 ■egar Schengensamningurinn kom til s÷gunnar sem millirÝkjasamningur. Hann var sÝ­an fŠr­ur inn Ý ESB-laga- og stjˇrnkerfi­ me­ Amsterdamsßttmßlanum 2. oktˇber 1997 sem leiddi til ■ess a­ Brusselsamningurinn var ger­ur vi­ ═sland og Noreg ßri­ 1999 og lß hann til grundvallar a­ild landanna a­ Schengen.

Nřr ESB-sßttmßli var undirrita­ur 13. desember 2007, Lissabonsßttmßlinn. Me­ honum var yfir■jˇlegt vald auki­ Ý innanrÝkis- og l÷greglumßlum. Svonefnd ■ri­ja sto­ rann undir sama hatt og ÷nnur mßlefni me­ sÚrstakri bˇkun nr. 19 vi­ sßttmßlann um starfshŠtti (e­a framkvŠmd) Evrˇpusambandsins. Bˇkunin er um SchengenrÚttarreglur eins og ■Šr hafa veri­ felldar inn Ý ramma Evrˇpusambandsins Protocol on the Schengen Acquis intergrated into the framework of the European Union.

═ inngangi bˇkunarinnar er teki­ fram a­ nau­synlegt sÚ a­ vi­halda sÚrst÷kum tengslum vi­ ═sland og Noreg, bŠ­i rÝkin sÚu bundin af ßkvŠ­um NorrŠna vegabrÚfasambandsins eins og Nor­url÷ndin Ý Evrˇpusambandinu. Ůarna er me­ ÷­rum or­um vÝsa­ til ■ess sem voru meginr÷kin fyrir a­ild ═slands a­ Schengensamstarfinu, a­ ÷­rum kosti rofna­i vegabrÚfasamband Nor­urlandanna. Ůa­ hef­i leitt til mikilla vandrŠ­a Ý samskiptum Nor­manna og SvÝa.

═ 6. grein bˇkunarinnar segir a­ a­ ═sland og Noregur ver­i a­ilar a­ framkvŠmd Schengenreglna eftir ■vÝ sem ■Šr ■rˇist. Rß­herrarß­ ESB skuli gera sÚrstakan samning vi­ rÝkin sem skuli njˇta einrˇma stu­nings SchengenrÝkjanna. Ůß skuli rß­herrarß­i­ einnig ganga frß samningi vi­ ═sland og Noreg sem taki mi­ af ■vÝ a­ Bretland og ═rland standa utan Schengensamstarfsins.

RÚttarsta­a ═slands og Noregs breyttist ekkert gagnvart ESB me­ Lissabonsßttmßlanum. Um svipa­ leyti og hann kom til s÷gunnar var sami­ um a­ild Sviss og Liechtenstein a­ Schengensamstarfinu.

N˙ eru ÷ll ESB-rÝkin nema Bretland, ═rland, R˙menÝa, B˙lgarÝa og Křpur a­ilar a­ Schengensamstarfinu auk ═slands, Liechtenstein, Noregs og Sviss. A­ildarrÝkin eru 26. Auk ■essa eru ÷rrÝkin San MarÝnˇ, Monakˇ, Andorra og VatÝkani­ Ý raun Ý Schengensamstarfinu.

Bretar og ═rar ßkvß­u a­ standa utan Schengensamstarfsins. R˙menar og B˙lgarar vilja a­gang en fullnŠgja ekki kr÷fum um hann a­ mati allra annarra a­ildarrÝkja. Křpur er klofin eyja vegna deilu vi­ Tyrki og rŠ­ur ■a­ nokkru um a­ eyjan er ekki Ý Schengen.

Vegna ■ess a­ Bretar og ═rar eru utan Schengensamstarfsins en vilja gjarnan tengjast samvinnu ESB-rÝkjanna ß svi­i l÷greglu- og ÷ryggismßla er tilhneiging hjß lagasvi­i rß­herrarß­sins og framkvŠmdastjˇrnarinnar a­ t˙lka Schengenreglur ■r÷ngt og gera frekar sÚrstaka samninga vi­ SchengenrÝki utan ESB. Kemur ■etta vel heim og saman vi­ hagsmuni ═slendinga en stjˇrnv÷ld ■eirra ver­a a­ gŠta ■ess a­ ganga ekki ß var­st÷­u stjˇrnarskrßrinnar um fullveldi­ vegna Schengena­ildar. LÝkur ß ■vÝ a­ broti­ sÚ gegn stjˇrnarskrßnni minnka me­ ■r÷ngri t˙lkun ß Schengenreglum.

Skřrsla framkvŠmdastjˇrnarinnar um Schengen

Hinn 16. maÝ 2012 gaf framkvŠmdastjˇrn ESB yfirlřsingu um st÷­u mßla ß SchengensvŠ­inu Ý ljˇsi ■eirra reglna sem um ■a­ gilda. Ůar segir a­ r˙mlega 400 milljˇnir manna njˇti n˙ ■ess rÚttar a­ fer­ast ß milli landa ß svŠ­inu ßn ■ess a­ vera krafnir um vegabrÚf ß landamŠrum rÝkjanna. Ůa­ ■urfi a­ sřna ßrvekni til a­ tryggja rÚtt borgaranna til frjßlsrar farar. Miki­ sÚ Ý h˙fi fyrir marga Ý ljˇsi ■ess a­ Evrˇpub˙ar fari Ý meira en 1,25 milljar­a fer­alaga ß ßri.

Yfirlřsingin 16. maÝ 2012 var gefin Ý tilefni af ■vÝ a­ framkvŠmdastjˇrn ESB birti Ý fyrsta sinn skřrslu um st÷­u Schengenmßla sem framvegis ver­ur gert anna­ hvort ßr. Markmi­i­ er a­ efla pˇlitÝska forystu vi­ stjˇrn Schengenmßla og samvinnu milli a­ildarrÝkjanna. ═ skřrslunni er a­ finna lei­beiningarreglur sem eiga au­velda samhŠf­a t˙lkun og framkvŠmd valinna efnis■ßtta Ý anda samst÷­u.

Cecilia Malmstr÷m, innanrÝkismßlastjˇri ESB, sag­i Ý tilefni af skřrslunni:

„Schengen hefur leitt af sÚr einn best metna ßrangur evrˇpska samrunans. ESB-borgurum er samstarfi­ mj÷g kŠrt og ■a­ ß stˇran ■ßtt Ý blˇmstrandi efnahag okkar. Allir ver­a a­ leggja sitt af m÷rkum til a­ var­veita Schengen. Til a­ stu­la a­ ■vÝ ber a­ efna til reglulegra, heilbrig­ra umrŠ­na Ý ESB-■inginu og rß­herrarß­inu og er skřrslan sem kynnt er Ý dag gˇ­ur grunnur fyrir ■Šr.“

Fyrsta skřrslan spannar tÝmann frß 1. nˇvember 2011 til 30. aprÝl 2012.

Mati­ ß st÷­u Schengenmßla

═ skřrslunni er rŠtt um ßstandi­ vi­ ytri landamŠri SchengensvŠ­isins og ß innri landamŠrum ■ess. Vi­ ytri landamŠrin er bent ß nokkra vi­kvŠma punkta, einkum Austur-Mi­jar­arhafslei­ina um Tyrkland til Grikklands. ┴ sÝ­ustu ■remur mßnu­um ßrsins 2011 er tali­ a­ um 30.000 manns hafi fari­ ˇl÷glega yfir ytri landamŠrin og 75% eftir Austur-Mi­jar­arhafslei­inni.

FramkvŠmdastjˇrnin telur a­ vegna alvarlegs ßstands Ý Grikklandi eigi a­ einbeita kr÷ftunum a­ ■vÝ a­ efla ytri-landamŠragŠslu ß sjˇ og landi. ËhjßkvŠmilegt sÚ a­ ESB leggi Grikkjum ßfram li­ vi­ gŠslu ytri landamŠra sinna og sÚrstaklega ■ˇ vi­ a­ nřta sem best styrki ˙r innflytjendasjˇ­i ESB..

┴ ■eim sex mßnu­um sem skřrslan spannar var tvisvar sinnum ßkve­i­ a­ grÝpa til landamŠragŠslu ß innri landamŠrum. Frakkar tˇku upp vegabrÚfasko­un ß landamŠrum sÝnum gagnvart ═talÝu fyrir G20 lei­togafundinn 3. til 4. nˇvember 2011. Spßnverjar tˇku upp vegabrÚfasko­un ß landamŠrunum gagnvart Frakklandi og ß flugv÷llunum Ý Barcelona og Gerona (vegna fundar Se­labanka Evrˇpu 2. til 4. maÝ 2012). FramkvŠmdastjˇrnin heitir ■vÝ a­ sjß til ■ess a­ ESB-reglur sÚu a­ fullu virtar, einkum ■egar um er a­ rŠ­a eftirlitsa­ger­ir l÷greglu og hindranir ß innri landamŠrum.

Skřrt er frß ■vÝ a­ rannsaka­ hafi veri­ me­ matskerfi Schengen hvernig einst÷k rÝki standi a­ gŠslu: ß flugv÷llum Ý Ungverjalandi, M÷ltu og SlˇvenÝu, vegna vegabrÚfsßritana Ý TÚkklandi, Ungverjalandi, M÷ltu og SlˇvenÝu, vegna SIS/Sirene Ý Finnlandi og SvÝ■jˇ­, l÷greglusamvinnu ß M÷ltu, Ý SlˇvenÝu, SvÝ■jˇ­, Noregi og ß ═slandi, persˇnuvernd Ý TÚkklandi, Ungverjalandi, Pˇllandi, SlˇvakÝu og ß ═slandi. ١tt Ý skřrslunni komi fram a­ sumsta­ar mŠtti gera betur er ßstandi­ hvergi ■annig a­ framkvŠmdastjˇrnin ver­i a­ grÝpa til tafarlausra rß­stafana.

Skřrt er frß ■vÝ a­ ■a­ hafi tekist vel a­ hleypa gagnagrunni vegna vegabrÚfsßritana Visa Information System (VIS) af stokkunum 11. oktˇber 2011 og hann hafi reynst vel ß fyrsta svŠ­inu (AlsÝr, Egyptalandi, LÝbÝu, MßritanÝu, Marokkˇ og T˙nis). Ătlunin er a­ tengja allar rŠ­ismannsskrifstofur SchengenrÝkja um heim allan VIS ß nŠstu tveimur ßrum.

FramkvŠmastjˇrnin leggur ßherslu ß a­ a­ildarrÝki lßti ÷nnur a­ildarrÝki og framkvŠmdastjˇrnina vita tÝmanlega um ßkvar­anir sem ■au Štli a­ taka var­andi ˙tgßfu b˙setuleyfa. FullnŠgi innflytjandi ekki skilyr­um um leyfi til a­ fer­ast innan SchengensvŠ­isins skal a­ildarrÝki sem gefur ˙t (tÝmabundi­) b˙setuleyfi frekar velja (brß­abirg­a) b˙setuleyfi sem jafngildir ekki SchengenvegabrÚfsßritun til skamms tÝma. A­ildarrÝki ber a­ upplřsa handhafa slÝks skilrÝkis ß vi­eigandi hßtt um hva­a reglur gilda um fer­ir e­a fer­abann fyrir hann innan SchengensvŠ­isins.

Vi­ og innan landamŠra sinna geta yfirv÷ld gripi­ til l÷greglua­ger­a til a­ sannreyna rÚtt manns til a­ dveljast Ý landinu. HÚr skal ■ˇ a­eins vera um tilviljanakennda athugun a­ rŠ­a sem reist sÚ ß hŠttumati.

Vi­ mat ß ■vÝ hvort slÝkar a­ger­ir l÷greglu vi­ innri landamŠri e­a innan ■eirra falli a­ Schengenreglum er ˇhjßkvŠmilegt a­ kanna hvernig a­ ■eim er sta­i­ hverju sinni. FramkvŠmdastjˇrnin ver­ur a­ leita eftir sta­festum t÷lfrŠ­ilegum upplřsingum frß a­ildarrÝkjunum. H˙n getur ■ess vegna ˇska­ eftir ■vÝ vi­ vi­komandi rÝki a­ ■a­ leggi fram hve margar athuganir voru ger­ar vi­ landamŠri ß ßkve­num tÝma og hvernig ■Šr hafa stu­la­ a­ ■vÝ marki sem sett var Ý samrŠmi vi­ landsl÷g e­a bo­u­ markmi­ til dŠmis til a­ sporna vi­ glŠpastarfsemi yfir landamŠri.

Ůessa skřrslu framkvŠmdastjˇrnar ESB um Schengesamstarfi­ og framkvŠmd ■ess ß lÝ­andi stundu mß nßlgast hÚr: http://ec.europa.eu/home-affairs/doc_centre/borders/docs/Biannual%20report%20on%20the%20functioning%20of%20the%20Schengen%20area%2020111101-20120430.pdf Af skřrslunni mß rß­a a­ svigr˙m einstakra rÝkja til a­ grÝpa til sÚrtŠkra var˙­arrß­stafana sem reistar eru ß hŠttumati stofnana ■ess rÝkis er umtalsvert.

Breytingar ß Schengensamstarfinu

UmrŠ­ur ur­u snarpar innan Evrˇpusambandsins um Schengen og frjßlsa f÷r fˇlks ß ßrunum 2011 og 2012. Mß me­al annars rekja ■a­ til spennu ß landamŠrum ═talÝu og Frakklands vori­ 2011 vegna aukins straums flˇttamanna frß Nor­ur-AfrÝku ß fyrri hluta ßrs 2011 eftir byltingu Ý l÷ndunum ■ar. Ůß ˇx einnig spenna almennt innan ESB vegna skuldavandans ß evru-svŠ­inu, einkum Ý Grikklandi ■ar sem mj÷g hefur reynt ß hi­ sameiginlega hŠlisleitendakerfi. T÷ldu menn sig sjß bresti Ý landamŠrasamstarfinu undir merkjum Schengen.

Vegna ■essara umrŠ­na og gagnrřni tˇk innanrÝkisdeild framkvŠmdastjˇrnar ESB (DG Home) undir forystu Ceciliu Malmstr÷m framkvŠmdastjˇra a­ yfirfara Schengenstjˇrnkerfi­. Lag­i framkvŠmdastjˇrnin fram till÷gur Schengen Governance Package um breytingar ß stjˇrnkerfinu ß rß­herrafundi innanrÝkis- og dˇmsmßlarß­herra Ý september 2011. Breytingartill÷gurnar voru tvÝ■Šttar, annars vegar sneru ■Šr a­ ■vÝ hvernig sta­i­ skyldi ß ˙ttekt ß framkvŠmd einstakra a­ildarrÝkja ß Schengenreglunum hins vegar fj÷llu­u ■Šr um vi­ hva­a a­stŠ­ur mŠtti taka um landamŠrav÷rslu ß innri landamŠrum SchengenrÝkja.

Till÷gunum var lřst ß ■ann veg a­ ■Šr vŠru reistar ß „forystuhlutverki framkvŠmdastjˇrnarinnar“, meira vald en ß­ur var fŠrt Ý hendur embŠttismanna ESB ß kostna­ a­ildarrÝkjanna. Till÷gunum var kuldalega teki­ Ý einst÷kum rÝkjum. ═ umrŠ­um innan rß­herrarß­sins gŠtti vi­leitni til a­ fŠra valdi­ meira Ý hendur kj÷rinna fulltr˙a, ■a­ er rß­herrarß­sins sjßlfs og samsettu nefndarinnar, ■a­ er nefndarinnar ■ar sem rß­herrar ═slands, Liechtenstein, Noregs og Sviss hittast me­ ESB-rß­herrunum.

═ fr÷nsku forsetakosningabarßttunni hˇta­i Nicolas Sarkozy forseti Ý rŠ­u Ý Villepinte 11. mars 2012 a­ draga Frakkland tÝmabundi­ ˙r Schengensamstarfinu ef reglur um ■a­ tŠkju ekki meira mi­ af sveiflum Ý straum innflytjenda og stjˇrn ■eirra mßla yr­i ekki a­eins Ý h÷ndum teknˇkrata og ˙rskur­arnefnda. Ůß kynnti danska rÝkisstjˇrnin Ý maÝ 2011 ßform um a­ halda st÷­ugt ˙ti tollgŠslu ß innri landamŠrunum til a­ „berjast gegn glŠpum“. Frß ■essu var horfi­ Ý oktˇber 2011 ■egar vinstriflokkar myndu­u stjˇrn a­ loknum ■ingkosningum. Hollenska rÝkisstjˇrnin tilkynnti a­ h˙n Štla­i a­ setja eftirlitsvÚlar ß landamŠri sÝn gagnvart Ůřskalandi og BelgÝu til a­ verjast ˇl÷glegum innflytjendum og ˇl÷glegri b˙setu Ý Hollandi. Voru tilraunavÚlar settar upp Ý ■essu skyni Ý jan˙ar 2012.

HÚr eru ■essi dŠmi nefnd til a­ benda ß ■ß pˇlitÝsku strauma sem lßgu a­ baki ■vÝ a­ Schngensamstarfi­ var teki­ til sko­unar. Athygli vekur a­ Ýslensk stjˇrnv÷ld hafa ekki beitt sÚr fyrir neinni mi­lun upplřsinga um hrŠringar ß ■essu mikilvŠga svi­i.

Til a­ gera langa s÷gu stutta ˗ en miklar pˇlitÝskar umrŠ­ur eru um ■essi mßl vÝ­a um l÷nd ˗ skal lßti­ vi­ ■a­ sitja Ý ■essu yfirliti a­ segja frß ■vÝ a­ ß fundi innanrÝkis- og dˇmsmßlarß­herra ESB- og SchengenrÝkja hinn 7. j˙nÝ 2012 voru sam■ykktar breytingar ß Schengenreglunum sem ollu framkvŠmdastjˇrn ESB og ESB-■inginu miklum vonbrig­um.

Rß­herrarnir h÷fnu­u till÷gu framkvŠmdastjˇrnar ESB um a­ sÚrfrŠ­ingar ß hennar vegum tŠkju ˙t hvernig einst÷k a­ildarrÝki stŠ­u a­ framkvŠmd Schengenreglnanna. Ni­ursta­an var­ a­ nefnd skipu­ fulltr˙um rÝkisstjˇrna og framkvŠmdastjˇrnarinnar sinnti ■essu verkefni.

Ůa­ ver­ur ßfram ß valdi hvers SchengenrÝkis a­ ßkve­a tÝmabundi­ a­ taka upp eftirlit ß innri landamŠrum SchengensvŠ­isins vi­ sÚrstakar a­stŠ­ur, ■a­ er „ef um er a­ rŠ­a sÚrstaka almannahŠttu e­a ˇgn vi­ innra ÷ryggi“.

Ůß er einnig ß valdi hvers rÝkis a­ taka upp landamŠraeftirlit vegna fyrirsjßanlegra stˇrvi­bur­a eins og Ý■rˇttakeppni, pˇlitÝskra mˇtmŠla e­a funda hßttsettra stjˇrnmßlamanna. Reglur eru settir um tÝmafresti og anna­ slÝkt. Vi­ ■essar a­stŠ­ur ber a­ tilkynna framkvŠmdastjˇrninni og ÷­rum rÝkjum ßkv÷r­unina hi­ minnsta fjˇrum vikum ß­ur en eftirliti­ hefst, fresturinn getur ■ˇ veri­ styttri. FramkvŠmastjˇrnin hefur heimild til a­ segja ßlit sitt ß ßkv÷r­uninni og rŠ­a hana vi­ vi­komandi rÝkisstjˇrn en getur ekki teki­ fram fyrir hendur ß henni.

Komi Ý ljˇs vi­ mat ß framkvŠmd einstakra rÝkja ß Schengenreglunum a­ illa sÚ sta­i­ a­ gŠslu ytri landamŠra getur framkvŠmdastjˇrnin lagt til vi­ vi­komandi rÝki a­ ■a­ leiti sÚr a­sto­ar hjß LandamŠrarstofnun Evrˇpu (FRONTEX).

Komi Ý ljˇs vi­ framangreint mat a­ eitthvert rÝki sinni alls ekki skyldum sÝnum getur rß­herrarß­i­ eftir ■riggja mßna­a um■ˇttunartÝma fyrir rÝki­ og a­ fengnum till÷gum framkvŠmdastjˇrnarinnar lagt til vi­ eitt e­a fleiri tilgreind rÝki a­ ■au taki upp eftirlit ß innri landamŠrum sÝnum enda sÚ eins og Ý fyrri tilvikum um alvarlega ˇgn vi­ almannafri­ e­a innra ÷ryggi a­ rŠ­a. ═ ■essum tilvikum ver­ur landamŠraeftirlit ßkve­i­ Ý sex mßnu­i og mß ß sex mßna­a fresti lengja ■a­ Ý allt a­ tveimur ßrum. Tilgreind eru skilyr­i sem rß­herrarß­i­ ver­ur a­ hafa Ý huga vi­ ßkv÷r­un sÝna.

Um lei­ og rß­herrarnir ßkvß­u ■etta hinn 7. j˙nÝ 2012 breyttu ■eir einnig reglum ß ■ann veg a­ ESB-■ingi­ var svipt rÚtti til a­ eiga hlut a­ ■eim breytingum sem rß­herrarnir h÷f­u sam■ykkt, settu ■eir nřja Schengeneftirlitskerfi­ undir grein 70 Ý sßttmßla um starfshŠtti ESB Ý sta­ ■ess a­ halda ■vÝ Ý grein 77 sem mŠlir fyrir um a­ ■ingi­ sÚ jafnfŠtis rß­herrarß­inu vi­ t÷ku ■essara ßkvar­ana, haf­i veri­ gert rß­ fyrir ■vÝ Ý till÷gum framkvŠmdastjˇrnarinnar. Ůingi­ hefur ■vÝ a­eins rß­gefandi st÷­u Ý ■essu mßli en kemur ekki a­ ßkv÷r­uninni sjßlfri.

Brug­ust forystumenn ESB-■ingsins mj÷g illa vi­ ■essari ßkv÷r­un rß­herrarß­sins, tˇku ■eir nokkur mßl Ý gÝslingu til a­ lßta Ý ljˇs rei­i sÝna og Martin Schulz, forseti ■ingsins, sag­i:

„Ůa­ er ßn nokkurs fordŠmis a­ Ý mi­ju lagasetningarferli detti ÷­rum a­ila ■ess a­ ˙tiloka hinn. Afsta­a innanrÝks- og dˇmsmßlarß­herranna 7. j˙nÝ jafngildir l÷­rungi Ý andliti­ ß ■ingrŠ­inu og ver­ur h˙n ekki li­in af kj÷rnum fulltr˙um evrˇpskra borgara.“

Efni ■essa mßls er eitt. A­fer­in vi­ afgrei­slu ■ess anna­. Af henni ver­ur ekki dregin ÷nnur ßlyktun en s˙ a­ vi­ ■rˇun Schengensamstarfsins og framkvŠmd ■ess vilji a­ildarrÝkin hafa sem mest svigr˙m til a­ geta sjßlf gripi­ til ■eirra rß­stafana sem ■au telja ˇhjßkvŠmilegar til a­ tryggja ÷ryggi ß landamŠrum sÝnum og ÷ryggi borgara sinna.

┴ sama tÝma og rŠtt er um nßnari samruna ß pˇlitÝska svi­inu til a­ leysa vandann ß evru-svŠ­inu er řtt undir sjßlfstŠ­i og styrk millirÝkjasamstarf ß SchengensvŠ­inu.

Dublinreglurnar

Eins og fram hefur komi­ Ý ■essum greinarflokki skipta Dublinreglunar miklu um framkvŠmd ■ess ■ßttar ˙tlendingamßla sem vekur jafnan miklar umrŠ­ur hÚr ß landi, ■a­ er mßlefni hŠlisleitenda. Ůau tengjast mj÷g umrŠ­um um Schengena­ild og er engu lÝkara en oft telji menn a­ komu hŠlisleitenda til ═slands megi fella beint undir Schengen. Svo er ekki ■vÝ a­ fˇlk kŠmi vafalaust hinga­ til lands og kasta­i frß sÚr skilrÝkjum til a­ gerast hŠlisleitendur hva­ sem li­i Schengena­ildinni. Ůß eru Bretar og ═rar a­ilar a­ Dublinreglunum ■ˇtt ■eir sÚu ekki Ý Schengen en reglurnar nß til ESB-rÝkjanna, ═slands, Liechtenstein, Noregs og Sviss, 31 rÝkis.

Kjarni reglnanna er a­ sß sem leitar hŠlis Ý ■essum rÝkjum rŠ­ur ekki hvar umsˇkn hans um hŠli er tekin til afgrei­slu. Dublinreglurnar mŠla fyrir um hvar ■a­ skuli gert. Umsˇkn ver­ur a­eins tekin til afgrei­slu Ý einu ■essara rÝkja.

Komi ma­ur til ═slands og ˇski eftir a­ umsˇkn hans um hŠli ver­i afgreidd hÚr ß landi hefur hann enga tryggingu fyrir a­ ■a­ ver­i gert, ■a­ fer eftir rÚttarst÷­u hans. Í­ru a­ildarrÝki a­ Dublinreglunum kann a­ vera skylt a­ afgrei­a mßli­. Vi­komandi kann ■vÝ a­ ■urfa a­ fer­ast til ■ess lands, hafi anna­ rÝki en ═sland gefi­ ˙t vegabrÚfsßritun fyrir hann; hann hafi komi­ ˇl÷glega inn Ý anna­ DublinrÝki; hann hafi ■egar sˇtt um hŠli Ý ÷­ru DublinrÝki. Ůß kann sta­a fj÷lskyldu hans innan EES-svŠ­isins a­ skipta mßli Ý ■essu sambandi.

Margir sem hÚr leita hŠlis segja ekki rÚtt frß fer­um sÝnum innan DublinsvŠ­isins til a­ komast hjß ■vÝ a­ ver­a sendir hÚ­an til annars rÝkis. ═ ÷llum tilvikum er ■ˇ ljˇst a­ vi­komandi hefur haft vi­dv÷l annars sta­ar ß svŠ­inu ß­ur en hann kom til ═slands. Ůess vegna liggur Ý hlutarins e­li a­ flestum hŠlisleitendum sÚ vÝsa­ hÚ­an, Dublinreglurnar gera beinlÝnis rß­ fyrir ■vÝ. Mßl hŠlisleitenda og rannsˇkn ■eirra snřst a­ verulegu leyti um a­ sannreyna rÚttmŠti fullyr­inga ■ess sem leitar hŠlis.

HŠlisleitendur eldri en 14 ßra ver­a a­ hlÝta reglum um skrßsetningu fingrafara. Eftir a­ ■au hafa veri­ skrß­ eru ■au borin saman vi­ fingraf÷r Ý EURODAC-gagnagrunninum til a­ kanna hvort vi­komandi hafi veri­ skrß­ur Ý einhverju ÷­ru landi sem notar EURODAC.

┌tlendingastofnun tekur stjˇrnsřslußkv÷r­un um hvort veita beri manni hŠli e­a vÝsa honum til annars lands. Ůessa ßkv÷r­un er unnt a­ kŠra til innanrÝkisrß­uneytisins og bera undir dˇmstˇla. HlÝti ma­ur ekki ßkv÷r­un um a­ fara ˙r landi er unnt a­ flytja hann ß brott me­ valdi, brottvÝsa.

Ekki hafa veri­ beinar samg÷ngur milli ═slands og rÝkja utan DublinsvŠ­isins nema til Nor­ur-AmerÝku. Ůegar Icelandair tekur a­ flj˙ga til St. PÚtursborgar Ý R˙sslandi breytist ■etta. Sendirß­ ═slands Ý Moskvu mun annast ˙tgßfu vegabrÚfsßritana og ■ar ver­ur komi­ fyrir ■eim tŠknilega b˙na­i sem fylgir VIS-kerfinu, ■a­ er samrŠmdu ßritanakerfi SchengenrÝkjanna. Ver­ur sÚrstakt rannsˇknarefni a­ fylgjast me­ ■essu nřmŠli Ý landamŠrav÷rslu ═slands.

Frß ßrinu 2009 hefur veri­ rŠtt um breytingu ß Dublinreglunum ß vettvangi ESB. Markmi­i­ er a­ samhŠfa afgrei­slu ß hŠlisbei­num enn frekar. Um ■essar mundir taka 10 af DublinrÝkjunum 31 vi­ 92% af ÷llum sem leita hŠlis ß svŠ­inu. Rannsˇknir sřna a­ ■a­ rŠ­st verulega af ■vÝ hvar hŠlisumsˇkn er tekin til me­fer­ar hvort vi­komandi fŠr hŠli e­a ekki.

Cecilia Wikstr÷m, ESB-■ingma­ur frß SvÝ■jˇ­, sag­i vi­ vefsÝ­una Europaportalen 22. ßg˙st 2012 a­ innan vi­ 1% lÝkur vŠru ß ■vÝ a­ afganskur hŠlisleitandi fengi hŠli ß ═rlandi, mßl hans yr­i ekki afgreitt Ý Grikklandi en Ý BelgÝu vŠru 60% lÝkur ß a­ hann fengi hŠli. H˙n sag­i a­ svona Štti ■etta ekki a­ vera heldur Šttu s÷mu reglur og matsa­fer­ir a­ gilda alls sta­ar og ■a­ yr­i best gert me­ mi­střr­u valdi ß ■essu svi­i ßn tillits Ý hva­a landi sˇtt vŠri um hŠli.

MannrÚttindadˇmstˇll Evrˇpu og ESB-dˇmstˇllinn hafa ˙rskur­a­ a­ ekki beri a­ brottvÝsa hŠlisleitanda til DublinrÝkis ■ar sem hann sŠttir ˇmann˙­legri e­a ˇmannsŠmandi me­fer­. HÚr er vÝsa­ til ■ess a­ a­b˙na­ur a­ hŠlisleitendum Ý Grikklandi sÚ svo ÷murlegur a­ ekki sÚ forsvaranlegt a­ vÝsa ■eim ■anga­ frß ÷­rum DublinrÝkjum hva­ sem Dublinreglunum lÝ­ur.

HÚr skal engu spß­ um hver ni­ursta­an ver­ur vi­ endursko­un Dublinreglnanna og hvort nokkru sinni takist a­ svipta einst÷k rÝki rÚttinum til a­ leggja mat ß umsˇknir hŠlisleitenda. PˇlitÝskur vandi vegna ■essara mßla er vÝ­a mikill og ■rˇunin hefur fremur veri­ til ■eirrar ßttar a­ rÝki auki ßrvekni sÝna Ý sta­ ■ess a­ slß af henni og kjˇsendur eru ß var­bergi Ý ■essu efni eins og rß­a mß af stefnuskrßm flokka og kosningum vÝ­a um l÷nd.

Lokaor­

Augljˇst er a­ ekki rÝkir st÷­nun Ý Schengensamstarfinu. Stjˇrnmßlamenn vilja halda endanlegu ßkv÷r­unarvaldi ß heimavelli og nřta samstarfi­ til sameiginlegrar barßttu Ý ■ßgu ÷ryggis borgara sinna.

Fˇlki sem kemur til ═slands fj÷lgar jafnt og ■Útt eins og t÷lur um umfer­ ß KeflavÝkurflugvelli sřna. ═slensk stjˇrnv÷ld rß­a yfir ÷flugum tŠkjum til a­ fylgjast me­ ■essu fˇlki og geta enn auki­ eftirlit me­ nřri tŠkni og ■jßlfun mannafla til a­ nota hana. Greining ß far■egalistum og sambanbur­ur vi­ gagnagrunna sem l÷gregla getur nřtt vi­ st÷rf sÝn stu­lar a­ ÷flugri landamŠrav÷rslu.

═sland er utan ESB og Ýslensk yfirv÷ld hafa ■vÝ heimild til tollgŠslu ß landamŠrum sem ekki er unnt a­ grÝpa til ß sama hßtt innan ESB.

Svigr˙m Ýslenskra yfirvalda til a­ gŠta landamŠra ═slands ■rßtt fyrir Schengena­ild er miki­. Stefnum÷rkun stjˇrnvalda og fjßrmagn sem ■au leggja til a­ ■jßlfa fˇlk og til tŠkjakaupa og sÝ­an til daglegs reksturs rß­a hvernig sta­i­ er a­ landamŠrav÷rslunni.

Mikil skammsřni felst Ý ■vÝ a­ skella skuldinni ß Schengena­ildina ef menn sŠtta sig ekki vi­ ■ß ˙tlendinga sem koma til landsins. Flestir eiga fullan rÚtt til ■ess sem EES-borgarar, ß a­ra er liti­ sem mikilvŠgt framlag til ■jˇ­arb˙sins vegna fer­a■jˇnustu. Schengena­ildin au­veldar ÷llu ■essi fˇlki inng÷ngu Ý landi­. YfirgnŠfandi meirihluti ■ess kemur Ý vinsamlegum og fri­samlegum tilgangi. A­ leggja stein Ý g÷tu alls ■essa fj÷lda til a­ leita a­ sk˙rkum sem leita ßvallt allra lei­a til a­ skjˇta sÚr undan eftirliti er frßleitt.

═ sta­ ■ess a­ krefjast ˙rsagnar ˙r Schengensamstarfinu sem mundi lei­a til mikilla vandrŠ­a fyrir l÷ggŠslua­ila og kalla ß stˇraukinn kostna­ ß m÷rgum svi­um auk ■ess a­ skapa vandrŠ­i fyrir fer­a■jˇnustu og flugfÚl÷g ß a­ leggja hart a­ stjˇrnv÷ldum a­ ■au nřti sÚr ÷ll tŠkifŠri sem Schengena­ildin veitir til gŠslu ß landamŠrunum.

Hi­ sama ß vi­ um Dublinreglurnar og a­ild a­ ■eim. ═slenska ˙tlendingal÷ggj÷f ber a­ snÝ­a a­ ■essum reglum og ■Šr ber a­ nřta sem hvert anna­ tŠki til a­ skapa ═slendingum ÷ryggiskennd.

Um ■essi mßl ber a­ rŠ­a ß pˇlitÝskum vettvangi og takast ß um ■au eins og ÷nnur ßlitaefni. Blßsa ber ß ■ß sem telja umrŠ­urnar einar til marks um ˇvild Ý gar­ einhvers sem hefur fari­ Ý kringum regluverki­ e­a vill misnota ■a­ sÚr Ý hag. ┌tlendingamßl eru alls sta­ar vi­kvŠm og erfi­ ■ess vegna er nau­synlegt a­ fara a­ ÷llu me­ gßt og ekki rasa um rß­ fram; sřna frekar Ýhaldssemi en ˇ­agot og varast alla lř­skrumara hvort sem ■eir vilja ganga ß hlut ˙tlendinga e­a sni­ganga reglur ■eim Ý hag.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS