F÷studagurinn 25. maÝ 2018

AS═-ESB IV: Hvers vegna ■arf a­ild a­ ESB til a­ fella ni­ur tolla og auka styrki?


Styrmir Gunnarsson
20. september 2012 klukkan 09:00

S˙ afsta­a Al■ř­usambands ═slands a­ ═sland eigi a­ gerast a­ili a­ Evrˇpusambandinu gengur a­ sjßlfs÷g­u ■vert ß hagsmuni mikils fj÷lda fÚlagsmanna einstakra verkalř­s- og laun■egafÚlaga, sem byggja afkomu sÝna me­ einum e­a ÷­rum hŠtti ß landb˙na­i. Ůa­ eru ekki bara hagsmunir bŠnda og fj÷lskyldna ■eirra, sem eru Ý h˙fi heldur fj÷lmargra bygg­arlaga, sem byggja afkomu sÝna a­ verulegu leyti ß ■jˇnustu vi­ landb˙na­inn.

Skřrt dŠmi um ■etta er sveitafÚlag ß bor­ vi­ Borgarnes, sem heitir n˙ vÝst Borgarbygg­ ß seinni tÝma tungumßli. Ůar er um a­ rŠ­a ■Úttbřli, sem frß upphafi hefur byggzt ß ■vÝ a­ veita landb˙na­inum Ý uppsveitum Borgarfjar­ar ■jˇnustu. ١tt miklar breytingar hafi or­i­ ß ■eirri ■jˇnustu Ý tÝmans rßs er h˙n ■ˇ enn forsenda fyrir tilvist bygg­arlagsins. SambŠrileg dŠmi er hŠgt a­ finna um ═sland allt.

Ůa­ liggur Ý augum uppi, a­ ˇtakmarka­ur innflutningur ß matvŠlum frß ÷­rum Evrˇpul÷ndum yr­i miki­ ßfall fyrir landb˙na­inn og ■au fyrirtŠki og ■ß starfsemi sem byggist ß ■jˇnustu vi­ hann. ═ stuttu mßli mundi landb˙na­ur ß ═slandi dragast saman og st÷rfum vi­ hann fŠkka verulega, bŠ­i st÷rfum Ý landb˙na­i beint og vegna ■jˇnustu vi­ hann.

Al■ř­usamband ═sland getur a­ sjßlfs÷g­u sagt a­ ß mˇti komi lŠkkun ß matvŠlaver­i ß ═slandi, sem mundi koma almenningi ß ■ÚttbřlissvŠ­um til gˇ­a.

Ůa­ er ßrei­anlega miki­ til Ý ■vÝ en ß mˇti kemur ■ß s˙ spurning hva­a vit sÚ Ý ■vi fyrir ey■jˇ­ nor­ur Ý h÷fum a­ lama svo mj÷g sÝna eigin matvŠlaframlei­slu a­ h˙n sÚ ekki sjßlfri sÚr nˇg um framlei­slu ß matvŠlum ef Ý har­bakkann slŠr og flutningalei­ir til nßlŠgra landa lokast. Ůa­ eru ekki nema 70-80 ßr li­in frß ■vÝ a­ ekki var hŠgt a­ sigla, hvorki milli ═slands og Evrˇpu e­a ═slands og BandarÝkjanna ßn ■ess a­ ■au skip Šttu ß hŠttu a­ ■eim yr­i s÷kkt. Frß ■eim tÝma hafa or­i­ miklar framfarir Ý flutningum Ý lofti en vi­ sambŠrilegar a­stŠ­ur yr­u ■eir ekki hŠttuminni.

Ůess vegna skiptir s˙ r÷ksemd, sem BŠndasamt÷kin hafa sett fram um matvŠla÷ryggi miklu meira mßli en almennt hefur veri­ vi­urkennt Ý umrŠ­um hÚr. Um ■essa r÷ksemd segir Ý kynningarbla­i BŠndasamtakanna, sem ˙t var gefi­ Ý ßrsbyrjun 2009:

„Ůjˇ­ir eiga a­ framlei­a eins miki­ af matvŠlum til eigin nota og ■Šr m÷gulega geta. Ůa­ er ˇßbyrgt a­ veikja Ýslenzka matvŠlaframlei­slu me­ ■vÝ a­ heimila ˇheftan innflutning ß b˙v÷rum.“

═ hinu stefnumarkandi skjali Al■ř­usambandsins, sem hÚr hefur veri­ vitna­ til, Sřn AS═ ß Evrˇpusamvinnuna o.sv. frv.. segir svo um kosti og galla a­ildar var­andi landb˙na­:

„Kostir tengdir a­ild:

Evran tryggir st÷­ugleika Ý efnahagslegu umhverfi landb˙na­ar. Tollar falla ni­ur ß landb˙na­arafur­um; ■ar me­ skapast forsendur fyrir lŠkkun matvŠlaver­s og sˇknarfŠrum matvŠlai­na­ar ß erlendum m÷rku­um. A­gangur a­ styrkjum, sem hvetja til atvinnu■rˇunar fremur en kyrrst÷­u.

Gallar tengdir a­ild:

„Tollar gagnvart l÷ndum utan ESB gŠtu hŠkka­, aukin hŠtta ß dřrasj˙kdˇmum vegna innflutnings ß ˇfrosnu kj÷ti, minni marka­shlutdeild innlendrar framlei­slu og samsvarandi tekjumissir bŠnda, afur­ast÷­va og starfsfˇlks Ý tengdum greinum, afnßm tolla og tilflutningur ß framlei­slu landb˙na­arafur­a gŠti hugsanlega teflt matvŠla÷ryggi ■jˇ­arinnar Ý hŠttu.“

SÝ­an segir um Sřn AS═:

„A­ komi­ ver­i til mˇts vi­ hugsanlegan samdrßtt Ý marka­shlutdeild innlendrar landb˙na­arframlei­slu.“

Og undir kaflafyrirs÷gninni: Helztu ßherzlur AS═ segir:

“Auk hef­bundinna styrkja landb˙na­arstefnu ESB ver­ur a­ tryggja heimildir til a­ beita ÷­rum ˙rrŠ­um hÚr ß landi, eins og t.d., nor­urslˇ­a- og har­břlisstyrkjum svo og bygg­asjˇnarmi­um sambandsins-■annig ver­i leitast vi­ a­ koma til mˇts vi­ hugsanlegan samdrßtt Ý marka­shlutdeild innlendrar framlei­slu og tryggja matvŠla÷ryggi.

Heimildir til vi­eigandi a­ger­a gegn ˙tbrei­slu dřrasj˙kdˇma sÚ trygg­.

Kr÷fur vegna landb˙na­armßla ß a­ r÷ksty­ja me­ tilvÝsun til sÚrst÷­u ═slands hva­ var­ar hollustu og heilbrig­i matvŠla, ■ess a­ Ýslenzkur landb˙na­ur er af nßtt˙rlegum ßstŠ­um ekki samkeppnishŠfur vi­ evrˇpskan; einnig mß nřta fordŠmi ˙r a­ildarsamningum annarra landa.„

Segja mß, a­ ■au r÷k a­ tollfrjßls innflutningur ß b˙v÷rum og ■ar af lei­andi umtalsver­ lŠkkun ß matvŠlaver­i mundi koma fÚlagsm÷nnum a­ildarfÚlaga AS═ til gˇ­a sÚu einu r÷kin, sem Al■ř­usambandi­ geti sta­i­ ß gagnvart umbjˇ­endum sÝnum til ■ess a­ skřra og verja ■ß stefnu sÝna a­ ═sland eigi a­ ganga Ý Evrˇpusambandi­.

En mßli­ er ekki alveg svona einfalt. Eins og fram kemur Ý ■eim tilvitnunum, sem hÚr er vÝsa­ til Ý stefnumarkandi skjali AS═ er hugsun Al■ř­usambandsins s˙, a­ samdrŠtti Ý landb˙na­arstarfsemi vegna stˇraukinnar samkeppni yr­i mŠtt me­ alls kyns styrkveitingum til landb˙na­ar ˙r sjˇ­um Evrˇpusambandsins. N˙ er ljˇst a­ ■eir peningar yr­u ekki gefnir og verulegar lÝkur ß a­ ═slandi yr­i nettˇgrei­andi til ESB en ekki ÷fugt. Ůess vegna mundi ■etta fÚ Ý raun koma ˙r rÝkissjˇ­i ═slands.

Um grei­slur ═slands til Evrˇpusambandsins yr­i af a­ild segir Ý grein, sem Úg birti hÚr ß Evrˇpuvaktinni hinn 28. nˇvember 2011:

“Ůa­ er umhugsunarefni Ý ■essu sambandi a­ mikill hluti ■ess fjßr, sem kemur hinga­ Ý formi styrkja frß Evrˇpusambandinu er Ý raun fÚ, sem fer ˙r rÝkissjˇ­i ═slands til Evrˇpusambandsins og kemur hinga­ til baka a­ frßdregnum kostna­i vi­ mi­lun ■ess. Er ■etta skynsamleg nřting fjßrmuna? Er ekki ˇdřrara a­ ˙thluta ■essum peningum beint hÚr?...Auk ߊtla­rar nettˇgrei­slu, sem nemur 3 millj÷r­um krˇna er ljˇst a­ ═sland yr­i a­ grei­a einn milljar­ krˇna til vi­bˇtar Ý stofnfÚ Evrˇpska fjßrfestingarbankans og taka ß sig skuldbindingar, sem a­ auki nema um 19 millj÷r­um krˇna vegna ■ßttt÷ku Ý starfsemi bankans, sem ═sland yr­i sjßlfkrafa a­ili a­ ef til a­ildar kŠmi.

Ůetta ■ř­ir a­ heildarnettˇgrei­slur ═slands Ý formi beinna peningagrei­slna og skuldbindinga mundu skv. ■essum upplřsingum nema um 23 millj÷r­um krˇna.„

═ greinarger­, sem Da­i Mßr Kristˇfersson og Erna Bjarnadˇttir hafa teki­ saman ß vegum BŠndasamtakanna um St÷­u Ýslenzks landb˙na­ar gagnvart a­ild a­ Evrˇpusambandinu, og finn mß ß heimasÝ­u samtakanna, segir m.a.:

„Ni­urst÷­ur mats ß ßhrifum a­ildar a­ ESB ß afkomu bŠnda benda til ■ess a­ stu­nings■÷rf Ýslenzks landb˙na­ar eftir afnßm innflutningsverndar muni liggja ß bilinu12,1 til 15,7 milljar­ar, sem er umtalsvert umfram ■ann beina stu­ning, sem landb˙na­urinn nřtur Ý dag, r˙mlega 9 milljar­ar.“

═ ■essu samhengi mß ■vÝ segja a­ til sÚ mun einfaldari lei­ til ■ess a­ tryggja ■ß lŠkkun ß matvŠlaver­i, sem AS═ sŠkist eftir me­ a­ild a­ ESB me­ ■eim augljˇsa hŠtti a­ vi­ ═slendingar sjßlfir t÷kum ßkv÷r­un um a­ fella ni­ur tolla af matv÷rum og hŠkka styrki til landb˙na­arins ß mˇti. Ůa­ vŠri sk÷mminni skßrra vegna ■ess, a­ eins og ß­ur hefur veri­ bent ß kostar t÷luver­a peninga a­ senda ■ß til Brussel, fara h÷ndum um ■ß ■ar me­ verulegum tilkostna­i og senda svo aftur til ═slands Ý formi styrkja frß ESB. Auk alllra annarra kva­a sem a­ild mundi fŠra me­ sÚr.

En er ■a­ virkilega svo, a­ Al■ř­usambandi­ telji Šskilegt a­ halda uppi bygg­ ß ═slandi og heilli atvinnugrein me­ slÝku millifŠrslukerfi?

Eftir stendur svo s˙ hŠtta ß dřrasj˙kdˇmum, sem Al■ř­usambandi­ vÝkur a­. Ůeir sem muna mŠ­iveikina Ý Ýslenzku sau­fÚ frß mi­ri sÝ­ustu ÷ld hafa ekki mikla tr˙ ß ■vÝ a­ hŠgt sÚ a­ koma Ý veg fyrir slÝka sj˙kdˇma, ef hÚr ver­ur allt opna­ upp ß gßtt.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Styrmir Gunnarsson er l÷gfrŠ­ingur og fyrrverandi ritstjˇri Morgunbla­sins. Hann hˇf st÷rf sem bla­ama­ur ß Morgunbla­inu 1965 og var­ a­sto­arritstjˇri 1971. ┴ri­ 1972 var­ Styrmir ritstjˇri Morgunbla­sins, en hann lÚt af ■vÝ starfi ßri­ 2008.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS