Mßnudagurinn 18. nˇvember 2019

RÝkisfjßrmßl og ESB I: A­dragandi rÝkisfjßrmßlasamningsins


Bj÷rn Bjarnason
5. nˇvember 2012 klukkan 09:27

RÝkisfjßrmßlasamningurinn (Fiscal Pact) heitir formlega ß ensku Treaty on Stability, Coordination and Governance in the Economic and Monetary Union skammstafa­ TSCG ß Evrˇpuvefnum sem haldi­ er ˙ti af Hßskˇla ═slands er heiti samningsins ■řtt ß Ýslensku: Sßttmßlinn um st÷­ugleika, samrŠmingu og stjˇrnun Ý Efnahags- og myntbandalaginu (SSSS). Samningurinn er einnig kalla­ur ß ensku Fiscal Stability Treaty, sßttmßli um st÷­ugleika Ý rÝkisfjßrmßlum. ┴ Evrˇpuvefnum er tala­ um rÝkisfjßrmßlasßttmßla.

RÝkisfjßrmßlasamningurinn er millirÝkjasamningur innan Evrˇpusambandsins, til hli­ar vi­ sßttmßla sambandsins, til a­ styrkja framkvŠmd st÷­ugleika og vaxtarsamnings ESB, Stability and Growth Pact. Hinn 2. mars 2012 ritu­u lei­togar 25 af 27 ESB-rÝkjum undir rÝkisfjßrmßlasamninginn, Bretland og TÚkkland eiga ekki a­ild a­ honum. HÚr ver­ur Ý fimm greinum ger­ grein fyrir efni samningsins, st÷­u hans og gildi innan ESB, afst÷­u Ůjˇ­verja og Frakka og loks fjalla­ um hvort rÝkisfjßrmßlasamningurinn sÚ endapuntkur e­a ßfangi.

HÚr a­ framan hefur veri­ tala­ um rÝkisfjßrmßlasamning e­a rÝkisfjßrmßlasßttmßla ■egar vÝsa­ er til ■essa samkomulags sem ß ensku er kalla­ Fiscal Pact. ═ skřrslu utanrÝkisrß­herra til al■ingis um utanrÝkis- og al■jˇ­amßl frß aprÝl 2012 er (bls. 31) geti­ um a­ fulltr˙ar 25 ESB-rÝkja hafi rita­ undir „sßttmßla um fjßrmßlast÷­ugleika“ sem feli Ý sÚr a­ settar ver­i hertari reglur Ý rÝkisfjßrmßlum. „Ver­ur hlutverk sßttmßlans og St÷­ugleikasjˇ­s ESB a­ taka ß skuldavanda evrurÝkjanna,“ segir Ý skřrslunni.

Evrˇpska ÷nnin

═ skřrslu utanrÝkisrß­herra segir einnig a­ ljˇst sÚ a­ endursko­a ver­i markmi­ Ý opinberum fjßrmßlum hÚr ß landi Ý samrŠmi vi­ ■Šr breytingar sem hafi or­i­ ß vettvangi ESB ß undanf÷rnum misserum. Bent er ß a­ Ý ßrsbyrjun 2011 hafi teki­ gildi um ߊtlun um samrŠmingu rÝkisfjßrmßla ESB undir vinnuheitinu European Semester - evrˇpska ÷nnin. SÚ tilgangur ߊtlunarinnar a­ styrkja innlenda stefnum÷rkun Ý efnahagsmßlum og tryggja Ý tÝma a­ a­ildarrÝkin sam■ykki ßbyrg fjßrl÷g heima fyrir.

Segja mß a­ ■a­ sÚ dŠmigert fyrir ˇgagnsŠi Ý afskiptum framkvŠmdastjˇrnar ESB af innri mßlum a­ildarrÝkja ESB a­ Ýhlutun Ý ger­ fjßrlaga hvers rÝkis skuli hafa vinnuheiti­ European Semester ß ensku. Ůetta heiti tengist 2020 markmi­um ESB sem a­ildarrÝkin hafa breytt Ý markmi­ hvert fyrir sig mi­a­ vi­ a­stŠ­ur Ý hverju landi. HÚr ß landi var Degi B. Eggertssyni, varaformanni Samfylkingarinnar, fali­ a­ gera 2020-ߊtlun fyrir ═sland. RÝkisstjˇrnin sam■ykkti hana 1. j˙nÝ 2011. ═ skjalinu segir me­al annars:

„═sland 2020 er stefnumarkandi skjal um ÷flugra atvinnulÝf og samfÚlag. Ůa­ felur Ý sÚr ßform um fjßrfestingar Ý mannau­i og nau­synlegum innvi­um efnahagslÝfsins og stefnu um hvernig megi styrkja menntun og menningu, nřsk÷pun og ■rˇun, umhverfi og samfÚlagslega innvi­i. ┴formin eru bygg­ ß grundvallaratri­um um atvinnustefnu sem unnin var me­ fulltr˙um verkalř­shreyfingar og samtaka atvinnulÝfsins, form÷nnum nefnda VÝsinda- og tŠknirß­s og fulltr˙um ■ingflokka.

Ůessi lřsing kemur heim og saman vi­ ■au vinnubr÷g­ sem l÷g­ er ßhersla ß vi­ ger­ sambŠrilegra ߊtlana Ý rÝkjum ESB og mß ■vÝ lÝta 2020 ߊtlunina fyrir ═sland sem li­ Ý a­l÷gun landsins a­ ESB-a­ild.

FramkvŠmdastjˇrn ESB telur a­ ekki ver­i unnt a­ nß 2020-markmi­unum nema ÷ll rÝkin stefni Ý raun a­ sama marki og a­ger­ir ■eirra sÚu samrŠmdar og skerptar undir forystu embŠttismanna ESB. Ůetta samrŠmingarstarf er kalla­ European Semester. ┴r hvert fer framkvŠmdastjˇrnin Ý saumana ß ■vÝ hvernig a­ildarrÝkin standa a­ umbˇtum ß svi­i efnahagsmßla og vi­ breytingar ß stjˇrnkerfum sÝnum og gefur ■eim sÝ­an rß­ um hva­ gera skuli ß nŠstu 12 til 18 mßnu­um.

Evrˇpska ÷nnin hefst ■egar framkvŠmdastjˇrnin sam■ykkir ßrlegt vaxtaryfirlit sitt, venjulega undir ßrslok. Ůar kynnir framkvŠmdastjˇrnin forgangsmßl ESB ß komandi ßri sem mi­a a­ auknum hagvexti og fj÷lgun starfa.

Lei­togar ESB-rÝkjanna gefa ˙t lei­arljˇs fyrir einst÷k rÝki ß grundvelli ßrlega vaxtaryfirlitsins ß fundi sÝnum Ý mars ßr hvert. ═ aprÝl leggja a­ildarrÝkin fram till÷gur sÝnar um heilbrig­an rÝkisrekstur og rÝkisfjßrmßl Stability or Convergence Programmes. ═ maÝ/j˙nÝ leggur framkvŠmdastjˇrnin mat ß ■essar till÷gur og bendir einst÷kum rÝkjum ß ■a­ sem h˙n telur a­ betur megi fara. Ůetta er rŠtt Ý rß­herrarß­i ESB og sÝ­an Ý lei­togarß­i ESB ■ar sem till÷gur framkvŠmdastjˇrnarinnar eru sta­festar. ┴ ■ennan hßtt eru a­ildarrÝkjunum veitt rß­ ß­ur en ■au taka til vi­ lokasmÝ­i fjßrlagatillagna fyrir nŠsta ßr. Ínninni lřkur sÝ­an Ý lok j˙nÝ e­a byrjun j˙lÝ ■egar rß­herrarß­i­ sta­festir till÷gur e­a ßbendingar fyrir hvert einstakt rÝki.

SÚ ekki fari­ a­ ■essum till÷gum e­a ßbendingum Ý einst÷kum rÝkjum innan ■ess tÝmaramma sem settur er hefur framkvŠmdastjˇrnin heimild til a­ gefa vi­varanir til vi­komandi rÝkisstjˇrna. Ůß getur h˙n einnig kn˙i­ ß um framkvŠmd me­ ßskorunum e­a vi­url÷gum sÚ sta­i­ verulega illa a­ mˇtun efnahagsstefnu e­a rekstur rÝkisins fer ˙r b÷ndunum.

═ skřrslu utanrÝkisrß­herra frß aprÝl 2012 er ekki ger­ur neinn fyrirvari var­andi European Semester enda er slÝkt tilgangslaust fyrir umsˇknarrÝki. Ůess er vŠnst a­ ■au sŠtti sig vi­ ESB-regluverki­ allt en fßi tÝmabundinn frest til a­l÷gunar sÚ ■ess ˇska­.

äSex-kippanô

═ skřrslu utanrÝkisrß­herra frß aprÝl 2012 er skřrt frß ■vÝ a­ Ý desember 2011 hafi teki­ gildi fimm nřjar regluger­ir og ein tilskipun sem sÚ eins og European Semester Štla­ a­ bŠta st÷­ugleikasßttmßla Evrˇpusambandsins, auka eftirlit me­ opinberum fjßrmßlum a­ildarrÝkjanna, koma ß skilvirkara eftirliti me­ ˇjafnvŠgi sem kunni a­ skapast Ý efnahagsmßlum og skřra vi­url÷g gagnvart rÝkjum sem brjˇti reglur um fjßrlagahalla.

Ůarna er vÝsa­ til ■ess sem hefur veri­ kalla­ six pack european regulations ß ensku e­a einfaldlega Sixpack ˗ sex-kippan ˗ en me­ ■vÝ er vÝsa­ til evrˇpskra laga til a­ styrkja st÷­ugleika- og vaxtarsamninginn Stability and Grotwth Pact og auka eftirlit me­ stjˇrn efnahagsmßla Ý einst÷kum ESB-rÝkjum.

A­ st÷­ugleika og vaxtarsamningnum, Stability and Growth Pact (SGP), standa ESB-rÝkin 27. Tilgangur hans er a­ au­velda og stu­la a­ st÷­ugleika Ý efnahags- og myntsamstarfinu. Samningurinn kom til s÷gunnar me­ Amsterdam-sßttmßlanum frß 1997. Íll ESB-rÝki eru sjßlfkrafa a­ilar a­ myntsamstarfinu og st÷­ugleika og vaxtarsamningnum. Tv÷ rÝkjanna, Bretland og Danm÷rk, eru undan■egin skyldu til a­ taka upp evru. ═ samningnum eru tÝundu­ skilyr­in um a­ halli ß rÝkissjˇ­i a­ildarrÝkjanna skuli vera innan vi­ 3% af vergri landsframlei­slu (VLF) ß ßri og skuldahlutfall innan vi­ 60% af VLF.

┴ ßrinu 2011 komu fram řmsar till÷gur um hvernig styrkja mŠtti framkvŠmd reglna st÷­ugleika og vaxtarsamninginn. Till÷gunum a­ reglum var slengt saman Ý „sex-kippu“ Ý samningum milli rß­herrarß­s ESB og ESB-■ingsins ß ßrinu 2011. Markmi­i­ var a­ hafa hemil ß rÝkis˙tgj÷ldum til a­ for­ast halla og glÝma vi­ ˇst÷­ugleika Ý efnahagsmßlum.

═ st÷­ugleika- og vaxtarsamningum er eins og ß­ur sag­i gert rß­ fyrir a­ halli ß rÝkissjˇ­i einstakra rÝkja sÚ innan vi­ 3% mi­a­ vi­ VLF og opinberar skuldir sÚu innan vi­ 60% af VLF. Ver­i skuldirnar hŠrri skal ßr hvert eftir ■a­ stefnt a­ lŠkkun ■eirra. Evru-rÝki gera ßrlega grein fyrir hollustu sinni vi­ ■essi markmi­ me­ ■vÝ a­ leggja fram „st÷­ugleika ߊtlanir“ stability programmes, ESB-rÝki sem ekki nota evru leggja fram „samleitni ߊtlanir“ convergence programmes. Fyrir utan ■essar ߊtlanir leggja rÝkin einnig fram skřrslur um rÝkisfjßrmßlamarkmi­ sÝn til nokkurra ßra sem eru endurmetin ßrlega.

Fjˇrar af reglunum sex sem sam■ykktar voru Ý „sex-kippunni“ mŠla fyrir um ˙rrŠ­i til a­ knřja ß um vir­ingu fyrir ßkvŠ­um st÷­ugleika- og vaxtarsamningsins. Meginskilyr­unum sem sett eru um rÝkissjˇ­shalla og skuldabyr­i er ekki breytt en mŠlt nßnar fyrir um a­ger­ir til a­ knřja evru-rÝki til a­ vir­a ■essi skilyr­i. Mß til dŠmis nefna a­ hafi veri­ ger­ athugasemd vegna of mikils halla ß rÝkissjˇ­i einhvers rÝkis og stjˇrnv÷ld ■ess grÝpi ekki til rß­stafana til a­ hafa hemil ß honum og ey­a er unnt a­ krefja rÝki­ um a­ leggja til hli­ar sem nemur 0,2% af VLF og ber innl÷gnin vexti. Ver­i enn ekki brug­ist vi­ ßbendingum frß ESB mß breyta ■essari fjßrhŠ­ Ý sekt. Auk ■ess koma sjßlfkrafa refsia­ger­ir til framkvŠmda sem rß­ast af atkvŠ­agrei­slum Ý rß­herrarß­i ESB. ═ reglunum er mŠlt fyrir um a­ hagt÷lur, hagvÝsar og hagspßr eigi a­ taka mi­ af ESB-kr÷fum. Hafi rÝki rangt vi­ ß ■essu svi­i mß sekta ■a­ sÚrstaklega vegna ■ess.

Reglurnar tvŠr sem ekki l˙ta a­ eftirliti og refsiv÷rslu og eru hluti „sex-kippunnar“ snerta vi­v÷runarkerfi til a­ vara vi­ ˇst÷­ugleika Ý efnahagsmßlum og lei­rÚttingarkerfi.

ESM-sjˇ­urinn

═ skřrslu utanrÝkisrß­herra til al■ingis Ý aprÝl er einnig sagt frß ■vÝ a­ Ý febr˙ar 2012 hafi veri­ rita­ undir samkomulag evrurÝkjanna um stofnun St÷­ugleikasjˇ­s Evrˇpu og muni sjˇ­urinn taka vi­ hlutverki Bj÷rgunarsjˇ­s Evrˇpu. Ver­i ˙tlßnageta hins nřja sjˇ­s um 700 milljar­ar evra, e­a um 118 ■˙sund milljar­ar Ýslenskra krˇna, og ver­i hlutverk hans a­ auka tiltr˙, samst÷­u og fjßrhagslegan st÷­ugleika ß evrusvŠ­inu.

Skřra mß ■essa efnisgrein Ý skřrslu utanrÝkisrß­herra ß ■ann veg a­ ■ar sÚ vÝsa­ til tveggja sjˇ­a. Hinn fyrri sem rß­herrann nefnir Bj÷rgunarsjˇ­ Evrˇpu kom til s÷gunnar eftir a­ rÝki ß evru-svŠ­inu tˇku a­ a­sto­a hina skuldsettu Ý hˇpnum me­ lßnveitingum vegna skuldakreppu evrunnar ß ßrinu 2010. Til a­ sinna ■essu verkefni komu rÝkin sÚr saman um a­ stofna sjˇ­ sem nefndur var European Financial Stability Facility, EFSF. Sjˇ­num var heimila­ a­ veita lßn til rÝkja Ý vanda ß sama hßtt og Se­labanka Evrˇpu er heimila­ a­ lßna fÚ til banka Ý vanda. EFSF var Štla­ a­ starfa a­eins Ý takmarka­an tÝma (til 2013) af ■vÝ a­ ekki var heimild fyrir slÝkri starfsemi innan sßttmßla ESB.

Til a­ skapa traustari grundv÷ll og l÷gmŠti fyrir starfsemi sjˇ­sins taldi ■řska rÝkisstjˇrnin a­ breyta yr­i sßttmßla ESB. Tillaga um a­ hrˇfla vi­ Lissabon-sßttmßlanum Ý ■essu skyni ■ˇtti hŠttuleg vegna ■ess hve erfitt og tÝmafrekt var a­ fß sßttmßlann sam■ykktan auk ■ess sem Bretar vilja ekki neina sßttmßlabreytingu sem hefur ßhrif ß st÷­u ■eirra innan ESB.

Angela Merkel Ůřskalandskanslari og Nicolas Sarkozy, ■ßv. Frakklandsforseti, komu sÚr saman um a­ unnt yr­i a­ gera or­alagsbreytingar ß sßttmßlanum ßn ■ess a­ hefja ■yrfti endursta­festingarferli hans sem leitt gŠti til ■jˇ­aratkvŠ­agrei­slna og skyldu breytingarnar l˙ta a­ refsißkvŠ­um vegna myntsamstarfsins og a­ stofna­ur yr­i varanlegur lßnasjˇ­ur.

Nß­ist samkomulag um a­ stefnt skyldi a­ ■essu ß fundi lei­togarß­s ESB Ý oktˇber 2010. ═ desember 2010 sam■ykkti lei­togarß­i­ a­ bŠta tveimur setningum vi­ 136. gr. sßttmßlans um starfshŠtti Evrˇpusambandsins (SSE), Treaty on the Functioning of the European Union (TFEU). Ůar er evrurÝkjunum heimila­ a­ koma ß fˇt sjˇ­i til a­ tryggja st÷­ugleika evrusvŠ­isins Ý heild, lßn ˙r sjˇ­num ver­i a­eins veitt me­ str÷ngum skilyr­um. ═ mars 2011 sam■ykkti lei­togarß­ ESB a­ evru-rÝkin skyldu gera samning sÝn ß milli um varanlega bj÷rgunarsjˇ­inn, utanrÝkisrß­herra kallar hann St÷­ugleikasjˇ­ Evrˇpu ß ensku: European Stability Mechanism (ESM). Hinn 25. mars 2011 sta­festu ÷ll 27 ESB-rÝkin sam■ykki sitt vi­ breytingunni ß 136. gr. SSE.

ESM tˇk formlega til starfa Ý L˙xemborg 27. september 2012. Sjˇ­urinn hefur heimild til a­ lßna a­ hßmarki 500 milljar­a evra og tekur a­ auki a­ sÚr skuldbindingar EFSF og ver­ur ■vÝ 700 milljar­ar evra. Fyrri sjˇ­urinn, EFSF, mun halda utan um lßn sem veitt hafa veri­ til ═ra, Port˙gala og Grikkja.

HŠstirÚttur ═rlands hefur leita­ ßlits ESB-dˇmstˇlsins ß ■vÝ hvort breytingin ß 136. gr. SSE hafi veri­ Ý samrŠmi vi­ kr÷fur sßttmßlans um ESB (SESB).

MillirÝkjasamningur

Ůessi lřsing nß rß­st÷funum sem ger­ar hafa veri­ innan ESB og ■ˇ sÚrstaklega Ý samstarfi evrurÝkjanna frß ■vÝ a­ ■au hˇfu a­ glÝma vi­ skuldavandann ß evrusvŠ­inu undir ßrslok 2009 og ß ßrinu 2010 er nau­synleg til a­ ßtta sig ß a­dragandanum a­ ger­ ■ess samnings sem ver­ur lřst nßnar Ý nŠstu grein . HÚr ver­ur hann kalla­ur um rÝkisfjßrmßlasamningur.

Eins og sag­i Ý upphafi er um millirÝkjasamning e­a millirÝkisstjˇrnasamning a­ rŠ­a en ekki sßttmßla sem bindur ÷ll ESB-rÝkin. RÝkisfjßrmßlasamninginn mß a­ ■vÝ er ■etta form var­ar setja Ý flokk me­ Schengensamningnum. Ůa­ eru ekki ÷ll rÝki ESB skyldug til a­ildar a­ samningnum ■ˇtt ■eim sÚ ÷llum skylt a­ fara a­ samningnum um st÷­ugleika og v÷xt. Innan ramma ESB-samstarfsins r˙mast enn millirÝkjasamstarf a­ildarrÝkjanna ■ˇtt ■rengt sÚ a­ slÝku samstarfi ß řmsan hßtt og řmsir lÝti ■annig ß a­ taka ver­i af skari­ um framtÝ­arskipan mßla ESB me­ hli­sjˇn af treg­u einstakra rÝkja til a­ ganga eins langt til samstarfs og samruna og ÷nnur. Til ver­i „tveggja hra­a“ rÝkjasamstarf undir merki ESB, kjarnarÝki og rÝki ß hli­arlÝnunni.

Munurinn ß millirÝkjasamstarfi og rÝkjasambandssamstarfi felst me­al annars Ý ■vÝ a­ Ý millirÝkjasamstarfi hefur hvert rÝki neitunarvald, ■a­ ver­ur ekki bundi­ af ßkv÷r­un meirihluta a­ildarrÝkja samstarfsins eins og er innan ESB og lei­ir til ■ess sem kalla­ er yfir■jˇ­legt vald.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS