Sunnudagurinn 19. nˇvember 2017

2. grein: ═sland er herlaust land

UtanrÝkis- og ÷ryggismßl ESB og ═sland 2. grein


Bj÷rn Bjarnason
8. jan˙ar 2014 klukkan 10:18

HÚr er Ý fimm greinum ger­ grein fyrir samskiptum ═slands og ESB ß svi­i utanrÝkismßla, ■ˇ einkum me­ tilliti til ÷ryggis- og varnarmßla.

Ľ ═ fyrstu greininni ■ri­judaginn 7. jan˙ar var rŠtt um utanrÝkis■jˇnustu ESB. Ůß var vakin athygli ß ßgreiningi sem var­ um rÚtt sendiherra ESB ß ═slandi til a­ hlutast til um innanrÝkismßl me­ ßrˇ­ri fyrir a­ild a­ ESB.

Ľ HÚr Ý annarri greininni er rŠtt um ═sland sem herlaust land og hvernig s˙ sÚrsta­a fellur a­ a­ildarskilmßlum ESB.

Ľ ═ ■ri­ju greininni er ger­ grein fyrir mˇtun og ■rˇun ÷ryggismßlastefnu ESB og tengslunum vi­ stefnu ESB-rÝkisstjˇrnarinnar ß ═slandi.

Ľ ═ fjˇr­u greininni er sagt frß nřrri skřrslu utanrÝkis- og ÷ryggismßlastjˇra ESB og viki­ a­ st÷­u ═slendinga Ý ljˇsi hennar.

Ľ ═ fimmtu greininni er liti­ til nřlegrar ßlyktunar lei­togarß­s ESB um ÷ryggis- og varnarmßl og huga­ a­ ■vÝ sem vi­ blasir sem verkefni fyrir Ýslenska stjˇrnmßlamenn.

*

Eitt af mßlunum Ý samskiptum ═slands og Evrˇpusambandsins sem vakti umrŠ­ur strax ß fyrstu stigum vi­rŠ­nanna um a­ild ═slands a­ ESB var spurningin um hvort ═slendingar yr­u a­ hervŠ­ast gengu ■eir Ý ESB.

Samt÷k ungra bŠnda birtu auglřsingu Ý Morgunbla­inu og FrÚttabla­inu 28. maÝ 2010. Fyrirs÷gn hennar var: Vi­ viljum ekki senda afkomendur okkar Ý Evrˇpusambandsherinn! ═ meginmßli sag­i:

„Hva­ Evrˇpusambandsherinn var­ar hefur lengi sta­i­ til a­ koma honum ß laggirnar. Fj÷lmargir forystumenn innan Evrˇpusambandsins hafa lřst yfir stu­ningi vi­ ■ß hugmynd ß li­num ßrum og ■egar er kominn vÝsir a­ slÝkum her. Um er a­ rŠ­a sÚrstakar hersveitir sem l˙ta stjˇrn sambandsins og Štla­ er a­ geta brug­ist hratt vi­ hŠttum sem kunna a­ koma upp. Ůß eru heimildir til stofnunar slÝks hers Ý Stjˇrnarskrß Evrˇpusambandsins (Lissabon-sßttmßlanum) sem tˇk gildi ■ann 1. desember ß sÝ­asta ßri.“

Hinn 13. maÝ 2010 haf­i Angela Merkel Ůřskalandskanslari flutt hßtÝ­arrŠ­u Ý Aachen Ý Ůřskalandi, ■egar Donald Tusk, forsŠtisrß­herra Pˇllands, var sŠmdur hei­ursmerki, sem kennt er vi­ Karlamagn˙s keisara og veitt er fyrir a­ standa glŠsilegan v÷r­ um Evrˇpuhugsjˇnina. ═ rŠ­u sinni vÚk Merkel a­ vanda evrunnar og ßrÚtta­i ■ß sko­un a­ henni yr­i a­ bjarga svo a­ Evrˇpuhugsjˇninni yr­i borgi­. Auk ■ess yr­i eftir ■ß bj÷rgun unnt a­ sn˙a sÚr a­ ÷­rum mikilvŠgum samrunaverkefnum Ý Evrˇpu, eins og ■vÝ a­ stofna herafla undir merkjum Evrˇpusambandsins.

Auglřsing ungra bŠnda vakti sterk vi­br÷g­ og miklar umrŠ­ur. H˙n snerti streng sem er vi­kvŠmur Ý umrŠ­um um st÷­u ═slendinga Ý samfÚlagi ■jˇ­anna og ■ß almennu tr˙ a­ ■eir ■urfi ekki a­ grÝpa til s÷mu rß­stafana og a­rar ■jˇ­ir til tryggja ÷ryggi sitt. Var augljˇst a­ stu­ningsmenn a­ildar litu ß ■a­ sem dau­adˇm yfir mßlsta­ sÝnum yr­i hann t˙lka­ur ß ■ann veg a­ stofna ■yrfti Ýslenskan her til a­ laga Ýslenska rÝki­ a­ kr÷fum ESB.

┴lit meirihluta utanrÝkismßlanefndar

Teki­ er ß ■essu efni Ý ßliti meirihluta utanrÝkismßlanefndar al■ingis frß j˙lÝ 2009 sem utanrÝkisrß­herra og embŠttismenn hans s÷g­u marka vi­rŠ­urammann vi­ ESB. Ůar segir a­ nefndin hafi kynnti sÚr stefnu ESB a­ ■vÝ er var­ar „vi­brag­sli­“ eins og hersveitir ß vegum ESB eru nefndar Ý ßlitinu. Sambandi­ hafi stefnt a­ ■vÝ a­ setja ß fˇt sameiginlegt vi­brag­sli­ a­ildarrÝkjanna til a­ breg­ast vi­ ˇvŠntum a­stŠ­um Ý ÷ryggismßlum. Ekki hafi veri­ liti­ svo ß a­ um fastan her yr­i a­ rŠ­a heldur getu til a­ leggja til allt a­ 60 ■˙sund manna herli­ samsett af herdeildum řmissa a­ildarrÝkja til a­ sinna verkefnum Ý u.■.b. eitt ßr.

Ţmsir telji ■ˇ a­ ß ■essu tvennu, vi­brag­sli­ og f÷stum her, sÚ lÝtill munur Ý raun og hafi gagnrřnt ˙t■enslustefnu sambandsins Ý ■essum efnum. Borgaralegan li­safla, l÷greglusveitir og rÚttarfarssÚrfrŠ­inga (svo sem l÷gfrŠ­inga og dˇmara), auk hŠttumatsteymis, sÚ hŠgt a­ senda ß vettvang innan nokkurra klukkustunda.

Eftir ■eim upplřsingum sem nefndin hafi afla­ sÚr sÚ um 2.000 manna li­ ßvallt til taks til mann˙­ara­ger­a e­a til almannavarna og bj÷rgunara­ger­a og ney­ara­sto­ar. Ljˇst sÚ a­ ■ßtttaka Ý herna­arlegum a­ger­um ver­i ßvallt umdeild og fyrir herlaust rÝki eins og ═sland ßstŠ­ulaus me­ ÷llu.

Ůß segir or­rÚtt Ý ßliti meirihluta utanrÝkismßlanefndar:

Ni­ursta­a um ÷ryggis- og varnarmßl: Meiri hlutinn telur a­ af framangreindu megi draga ■Šr ßlyktanir a­ samstarf ESB ß svi­i varnarmßla sÚ enn nokku­ skammt ß veg komi­. Ůß telur meiri hlutinn fßtt benda til ■ess, mi­a­ vi­ afst÷­u a­ildarrÝkjanna, a­ ■a­ ver­i ■rˇa­ Ý ßtt til ■ess sem t.d. er innan NATO. Meiri hlutinn Ýtrekar a­ hverju a­ildarrÝki er Ý sjßlfsvald sett innan sÝns ramma hvort og ■ß a­ hve miklu leyti ■a­ křs a­ taka ■ßtt Ý samstarfi ESB ß svi­i utanrÝkis- og ÷ryggismßla. ┌t frß fyrirliggjandi upplřsingum og ■eim skřringum sem fylgja Lissabon-sßttmßlanum telur meiri hlutinn tryggt a­ ═sland haldi skilyr­islausu forrŠ­i sÝnu yfir ÷ryggis- og varnarmßlum og ═sland ver­i ßfram herlaust og fri­sŠlt land. Ůrßtt fyrir ■a­ telur meiri hlutinn rÚtt a­ leggja rÝka ßherslu ß ■essi atri­i vi­ samningsger­ ■annig a­ samsvarandi tillit ver­i teki­ til ═slands sem herlausrar ■jˇ­ar.“

Ůessi afsta­a meirihluta utanrÝkismßlanefndar al■ingis kemur heim og saman vi­ ■a­ sem segir Ý fyrstu greininni Ý ■essum flokki um sjßlfsßkv÷r­unarrÚtt ■jˇ­a Ý utanrÝkis- og ÷ryggismßlum. ═ texta ßlitsins er hins vegar tala­ varlega um framtÝ­ina. Athyglisver­ eru or­in „herlaust og fri­sŠlt land“ Ý ßlitinu. Ůau endurspegla ■ß tr˙ a­ fri­ur rß­ist af ■vÝ a­ ■jˇ­ir rß­i ekki yfir her til a­ gŠta eigin ÷ryggis en ekkert Ý stefnu Evrˇpusambandsins e­a einstakra a­ildarrÝkja ■ess hnÝgur til ■essarar ßttar. Ůar er ßvallt l÷g­ ßhersla ß a­ hŠfilegur varnarvi­b˙na­ur sÚ nau­synlegur til a­ tryggja fri­.

Or­alagi­ Ý ßlyktun meirihluta utanrÝkismßlanefndar er brennt ■vÝ flokkspˇlitÝska marki a­ ■ar sßtu andstŠ­ingar a­ildar ═slands a­ NATO sem telja sÚr og ÷­rum tr˙ um a­ fri­samlegra vŠri Ý heiminum ßn bandalagsins og herb˙na­ar undir merkjum ■ess. Stefna Evrˇpusambandsins er alls ekki reist ß ■vÝ sjˇnarmi­i, hins vegar eru a­ildarskj÷l samin Ý tÝ­ rÝkisstjˇrnar Jˇh÷nnu Sigur­ardˇttur ■vÝ marki brennd a­ leitast er vi­ komast hjß umrŠ­um um efnislega ■Štti me­ ■vÝ a­ lřsa einungis hinum formlegu.

١tt Ý ßlitinu sÚ vÝsa­ til Lissabon-sßttmßlans til stu­nings ni­urst÷­u meirihlutans er Ý sßttmßlanum gefi­ undir fˇtinn um samstarf Ý varnarmßlum sem kunni a­ lei­a til sameiginlegrar varnarstefnu og li­safla til a­ framfylgja henni eins og nßnar er viki­ a­ hÚr fyrir ne­an og Angela Merkel nefndi Ý rŠ­u sinni 13. maÝ 2010.

Sta­a ═slands ßrÚttu­

═ greiningarskřrslu framkvŠmdastjˇrnar ESB frß 24. febr˙ar 2010 vegna a­ildarumsˇknar ═slands, sem l÷g­ var fyrir lei­togarß­ ESB-rÝkjanna, sag­i me­al annars:

„═sland Štti a­ vera rei­ub˙i­ til a­ taka fullan og virkan ■ßtt Ý sameiginlegri stefnu Ý utanrÝkis- og ÷ryggismßlum og stefnu Sambandsins Ý ÷ryggis- og varnarmßlum sem og a­ vera fŠrt um a­ taka ß sig ■Šr skuldbindingar sem fylgja a­ild ß ■essum svi­um.“

═ almennri afst÷­u ═slands sem Íssur SkarphÚ­insson utanrÝkisrß­herra lag­i fram ß rÝkjarß­stefnu me­ ESB 27. j˙lÝ 2010 sag­i me­al annars:

„46. ═sland hefur Ý ßratugi veri­ tenging frß Evrˇpu yfir Atlantshafi­ me­ a­ild sinni a­ NATO og varnarsamningi vi­ BandarÝkin. RÝkisstjˇrnin hyggst taka ■ßtt Ý utanrÝkis- og ÷ryggisstefnu ESB og evrˇpsku ÷ryggis- og varnarmßlastefnunni. ١ ver­a ßkvar­anir um mßlefni er snerta ÷ryggi og varnir ßfram a­ vera Ý h÷ndum a­ildarrÝkjanna.

47. ═sland er stolt af ■eirri hef­ a­ vera herlaust land og mun ekki koma upp her Ý framtÝ­inni. Horfa ver­ur ß tengsl vi­ Varnarmßlastofnun Evrˇpu Ý ■vÝ ljˇsi.

48. ═sland hefur ßtt gott samstarf vi­ a­ildarrÝki ESB ß svi­i utanrÝkis- og ÷ryggismßla innan ramma řmissa al■jˇ­astofnana. ═slendingar hafa teki­ ■ßtt Ý fri­argŠslu og annarri starfsemi sem tengist hŠttustjˇrnun, m.a. Ý samstarfi vi­ Sameinu­u ■jˇ­irnar og řmsar stofnanir ■eirra, NATO og ÍSE, sem og innan Nor­urlandasamstarfsins. Innan ramma ESB hefur ═sland teki­ ■ßtt Ý EUFOR Concordia-verkefninu [fri­argŠslu Ý MakedˇnÝu] og EUPM-verkefnum [European Police Mission, l÷gregluverkefni Ý BosnÝu-HerzegˇvÝnu].“

Ůarna lřsir rÝkisstjˇrnin fyrirvaralausri a­ild a­ ■eirri stefnu sem ESB fylgir Ý utanrÝkis- ÷ryggis og varnarmßlum.

Stefna ESB

Undir sameiginlega utanrÝkis- og ÷ryggisstefna ESB ( Common Foreign and Security Policy, CFSP) fellur hin sameiginlega ÷ryggis- og varnarstefna ( Common Security and Defence Policy, CSDP) Evrˇpusambandsins. Kjarni hennar lřtur a­ fri­argŠslu, fri­aruppbyggingu, bj÷rgunara­ger­um, stjˇrnun hŠttußstands og mann˙­ar- og ney­ara­sto­. A­ger­ir geta veri­ borgaralegar og herna­arlegar. Til ■eirra er unnt a­ grÝpa utan landsvŠ­is ESB, Ý ■eim tilgangi a­ koma Ý veg fyrir ßt÷k og/e­a til a­ gŠta fri­ar. Íryggis- og varnarstefnan felur einnig Ý sÚr a­ a­ildarrÝkin mˇta Ý ßf÷ngum ramma a­ varnarstefnu sambandsins og undirb˙a vi­br÷g­ gagnvart utana­komandi ˇgnum, nßtt˙ruhamf÷rum og stˇrslysum. Allar ßkvar­anir sem l˙ta a­ varnarmßlum e­a hafa herna­arlega ■ř­ingu ber ßvallt a­ taka einrˇma, hvert rÝki hefur neitunarvald var­andi slÝk verkefni.

═ 2. mgr. 42. gr. sßttmßla Evrˇpusambandsins segir Ý opinberri Ýslenskri ■ř­ingu:

„Sameiginleg stefna Ý ÷ryggis- og varnarmßlum skal taka til mˇtunar Ý ßf÷ngum ß ramma a­ sameiginlegri varnarstefnu Sambandsins. S˙ stefna lei­ir til sameiginlegra varna taki lei­togarß­i­ einrˇma ßkv÷r­un um ■a­. Ůa­ skal ■ß beina ■eim tilmŠlum til a­ildarrÝkjanna a­ ■au sam■ykki slÝka ßkv÷r­un Ý samrŠmi vi­ stjˇrnskipunarreglur sÝnar.

Stefna Sambandsins samkvŠmt ■essum ■Štti skal ekki hafa ßhrif ß sÚrstakt e­li stefnu tiltekinna a­ildarrÝkja Ý ÷ryggis- og varnarmßlum og skal vir­a ■Šr skuldbindingar sem a­ildarrÝki, sem sjß sameiginlegum varnarhagsmunum sÝnum borgi­ innan Atlantshafsbandalagsins (NATO), hafa samkvŠmt Nor­ur-Atlantshafssamningnum, og h˙n skal samrřmast sameiginlegri stefnu Ý ÷ryggis- og varnarmßlum sem m÷rku­ er ß ■eim vettvangi.“

Ůarna er gert rß­ fyrir a­ stig af stigi fikri ESB-rÝkin sig a­ sameiginlegri varnarstefnu og taki lei­togarß­ ESB um ■a­ einrˇma ßkv÷r­un ver­i stofna­ til sameiginlegra varna. SÚrhvert a­ildarrÝki ver­ur a­ sta­festa ■essa ßkv÷r­un lei­togarß­sins Ý samrŠmi vi­ stjˇrnskipunarreglur sÝnar til a­ h˙n komi til framkvŠmda. ═ yfirlřsingunni sem Íssur SkarphÚ­insson lag­i fram 27. j˙lÝ 2010 er ■essi sjßlfsßkv÷r­unarrÚttur Ýtreka­ur fyrir ═sland og sÚrstaklega minnst ß fyrirvara var­andi tengsl vi­ Varnarmßlastofnun Evrˇpu.

Evrˇpska varnarmßlastofnunin (e. European Defence Agency) var sett ß laggirnar ßri­ 2004 og hefur fjˇr■Štt hlutverk: a­ ■rˇa b˙na­ og getu til stjˇrnunar hŠttußstands, auka rannsˇknir og tŠkni■ekkingu ß svi­i ÷ryggis- og varnarmßla, stu­la a­ samstillingu og samnřtingu li­safla og b˙na­ar a­ildarrÝkja ESB, og koma ß virkum samkeppnismarka­i fyrir varnarb˙na­ Ý Evrˇpu, m.a. me­ sameiginlegum ˙tbo­um. A­ild a­ Evrˇpsku varnarmßlastofnuninni er valkvŠ­, en Danm÷rk er eina a­ildarrÝki ESB sem ekki tekur ■ßtt Ý starfi hennar.

Mat Ýslenska utanrÝkisrß­uneytisins

═ minnisbla­i frß 9. jan˙ar 2012 um 31. kafla, utanrÝkis- og ÷ryggismßl, sem utanrÝkisrß­uneyti­ sendi utanrÝkismßlanefnd al■ingis snřst lokakaflinn um ßhrif ■ess ß Ýslenska stefnu og stjˇrnsřslu Ý utanrÝkis- og ÷ryggismßlum yr­i gengi­ Ý ESB.

Tali­ er a­ ═slendingar haldi valdheimildum sÝnum Ý ÷ryggis- og varnarmßlum og sta­a ■eirra sem herlausrar ■jˇ­ar breytist ekki. Minnt er ß a­ ß vettvangi al■jˇ­astofnana, svo sem Sameinu­u ■jˇ­anna, Íryggis- og samvinnustofnunar Evrˇpu (ÍSE) og Evrˇpurß­sins hafi ß m÷rgum svi­um veri­ samhljˇmur Ý stefnu ═slands og ESB. ═sland hafi auk ■ess haft nßi­ pˇlitÝskt samrß­ vi­ a­ildarrÝki Evrˇpusambandsins ß grundvelli yfirlřsingar EES-rß­sins um pˇlitÝskt samrß­ frß ßrinu 1995. Ůa­ feli me­al annars Ý sÚr a­ ESB sendi sameiginlegar yfirlřsingar sÝnar til EES/EFTA-rÝkjanna ß­ur en ■Šr sÚu fluttar e­a birtar, me­ bo­i um me­flutning.

Hva­ ═sland var­ar sÚ hvert mßl fyrir sig sko­a­ sÚrstaklega sig og meti­ ˙t frß hagsmunum ═slands hvort taka eigi undir ■a­. ═ flestum tilvikum hafi ═sland teki­ undir rŠ­ur og yfirlřsingar ESB ■egar ■a­ hafi bo­ist. Ůetta eigi vi­ um yfirlřsingar ESB Ý Brussel, en einnig um rŠ­ur sem fluttar sÚu ß vegum ESB hjß al■jˇ­astofnunum (svo sem SŮ, ÍSE og Evrˇpurß­inu).

Athyglisvert er a­ ■arna er hvergi minnst ß a­ild ═slands a­ NATO sem er ■ˇ nŠrtŠkast ■egar rŠtt er um ÷ryggis- og varnarmßl og ═sland. LÝklega hefur utanrÝkisrß­uneyti­ tali­ a­ ■a­ fÚlli best a­ sko­unum formanns utanrÝkismßlanefndar, ┴rna ١rs Sigur­ssonar, ■ingmanns vinstr-grŠnna og NATO-andstŠ­ings, a­ lßta hjß lÝ­a a­ minna hann ß a­ ESB og NATO vilja vera samstiga.

═ minnisbla­i utanrÝkisrß­uneytisins segir or­rÚtt:

„┴Štlun ESB gegn ˙tbrei­slu gerey­ingarvopna var sam■ykkt af a­ildarrÝkjum ESB ßri­ 2003. ┴Štlunin markar stefnu ESB Ý barßttunni gegn ˙tbrei­slu gerey­ingarvopna. ═ flestum tilvikum hefur ═sland teki­ undir rŠ­ur og yfirlřsingar ESB ß al■jˇ­avettvangi um a­ger­ir gegn ˙tbrei­slu gerey­ingarvopna og samhljˇmur er Ý stefnu ESB og stefnu ═slands hva­ ■essi mßl var­ar.

Stefna og markmi­ ESB samrŠmast stefnu Ýslenskra stjˇrnvalda hva­ var­ar ■ßttt÷ku Ý fj÷l■jˇ­legum a­ger­um ß svi­i fri­argŠslu og mann˙­armßla. ═sland hefur sem samstarfsrÝki teki­ ■ßtt Ý fri­argŠsluverkefnum ESB. Ůßtttaka ═slands Ý verkefnum ESB ß svi­i ÷ryggis- og varnarmßla hefur takmarkast vi­ borgaralegt framlag og myndi engin breyting ver­a ß ■vÝ ef til a­ildar kemur. Ůß myndi ■ßtttaka Ý fri­argŠsluverkefnum ESB ekki hamla ■ßttt÷ku Ýslenskra stjˇrnvalda Ý slÝkum a­ger­um ß vegum annarra fj÷l■jˇ­asamtaka, svo sem SŮ e­a NATO.

Íryggisߊtlun ESB (e. European Security Strategy, ESS) frß 2003 fjallar me­al annars um al■jˇ­leg hry­juverk, afvopnunarmßl, svŠ­isbundin ßt÷k, veikbur­a rÝki og skipulag­a glŠpastarfsemi. ═ endurmati lei­togarß­sins ßri­ 2008 var bŠtt vi­ ■ßttum eins og al■jˇ­legu fjßrmßlakreppunni, loftslagsbreytingum, umhverfisˇgnum, net÷ryggi og orku÷ryggi. ┴hŠttumat ═slands, sem birt var Ý mars 2009, endurspeglar a­ m÷rgu leyti svipa­ar ßherslur og koma fram Ý ÷ryggisߊtlun ESB. Ůar er bent ß a­ styrkja beri samstarf vi­ ESB vegna ßhŠttu■ßtta ß bor­ vi­ skipulag­a glŠpastarfsemi, farsˇttir, nßtt˙ruhamfarir og hry­juverkaˇgnir, sem og ß ÷­rum svi­um, t.d. fri­argŠslu.

═ nefndarßliti meirihluta utanrÝkismßlanefndar kemur fram a­ sÚrsta­a ═slands sem herlausrar og vopnlausrar ■jˇ­ar sÚ augljˇs og a­ ═sland muni undir engum kringumstŠ­um koma ß innlendum her e­a taka ■ßtt Ý samstarfi herja. Af ■eim s÷kum er ■a­ ni­ursta­a meirihlutaßlitsins a­ e­lilegt sÚ a­ ═sland standi utan Evrˇpsku varnarmßlastofnunarinnar (EDA), enda ■ßtttaka Ý henni valkvŠ­.

A­ild a­ ESB er ekki talin hafa ßhrif ß samninga ═slands vi­ ÷nnur rÝki ß svi­i ÷ryggis- og varnarmßla. Innganga hef­i ekki ßhrif ß a­ild ═slands a­ NATO, nÚ ß varnarsamning ═slands og BandarÝkjanna. BandarÝkin eru enn me­ umtalsver­an herafla Ý Evrˇpu og vinna a­ sameiginlegum ÷ryggishagsmunum me­ a­ildarrÝkjum ESB ß vettvangi al■jˇ­astofnana ß bor­ vi­ NATO, ÍSE og SŮ.“

═ minnisbla­inu kemur fram a­ ekki sÚ nau­synlegt a­ breyta stofnunum ß ═slandi vegna ■ßttt÷ku Ý utanrÝkis■jˇnustusamstarfi ESB e­a Ý varnar- og ÷ryggismßlastarfinu. Teki­ er fram a­ skipa­ur ver­i sÚrstakur tengili­ur innan utanrÝkisrß­uneytisins vi­ ESB vegna ■essara mßlaflokka og muni starfsma­ur al■jˇ­a- og ÷ryggissvi­s rß­uneytisins gegna ■vÝ hlutverki me­ ÷­rum st÷rfum.

Minnt er ß a­ Ý rřniskřrslu framkvŠmdastjˇrnar ESB frß september 2011 komi fram ■a­ mat framkvŠmdastjˇrnarinnar a­ ═sland hafi ■rˇa­a utanrÝkis■jˇnustu og Štti a­ vera Ý stakk b˙i­ a­ taka fullan ■ßtt Ý CFSP og CSDP. Ůß segi a­ ═sland sÚ vel b˙i­ undir ■ßttt÷ku Ý hŠttustjˇrnunara­ger­um ß vegum ESB og geti, ■rßtt fyrir herleysi, lagt til sÚr■ekkingu hva­ var­i borgaralega ■Štti verkefna, til dŠmis ß svi­i mannrÚttinda og jafnrÚttismßla.

═ minnisbla­inu segir a­ um 450 ESB-ger­ir (samningar, ßkvar­anir, regluger­ir, tilskipanir o.fl.) falli undir samningskafla 31 og l˙ti ■Šr m.a. a­ samningum um me­fer­ tr˙na­arupplřsinga, st÷­ugleika ß ßkve­num svŠ­um, afst÷­u og/e­a a­ger­um ESB gagnvart ■ri­ju rÝkjum, fjßrhagsa­sto­, barßttu gegn hry­juverkum og spillingu, stu­ningi vi­ mannrÚttindi, lř­rŠ­is■rˇun, rÚttarrÝkinu og gˇ­um stjˇrnunarhßttum, ■vingunara­ger­um, afvopnunarmßlum, kjarnavopnum og kjarnorkumßlum, fri­argŠsluverkefnum og stofnun nefnda og undirstofnana.

Ekki er talin ■÷rf ß umfangsmiklum lagabreytingum hÚr ß landi vegna ■essa, ■ˇ ■yrfti a­ endursko­a og eftir atvikum breyta l÷gum nr. 93/2008 um framkvŠmd al■jˇ­legra ■vingunara­ger­a, ßsamt regluger­um ß grundvelli ■eirra.

UtanrÝkisrß­uneyti­ telur me­ ÷­rum or­um a­ unnt sÚ a­ leysa ÷ll mßlefni ß ■essu svi­i ß ■ann veg a­ lausnin falli Ý senn a­ kr÷fum meirihluta utanrÝkismßlanefndar al■ingis og a­l÷gunarskilyr­um ESB og reisir rß­uneyti­ ßlit sitt ß sjßlfsßkv÷r­unarrÚtti ■jˇ­a um utanrÝkis- og ÷ryggismßl sem njˇti sÚrst÷­u innan ramma stofnana- og lagakerfis ESB. Ůessi ni­ursta­a er rÚtt svo langt sem h˙n nŠr en Ý henni er undanskili­ a­ alls ekki hefur veri­ horfi­ frß ßformum um a­ ESB mˇti sameiginlega og rß­i yfir afli til a­ framfylgja henni.

Ůjˇ­ar÷ryggisdeild

Ůegar minnisbla­i­ frß 9. jan˙ar 2012 er lesi­ mß draga ■ß ßlyktun a­ ■eir sem s÷mdu ■a­ hafi skauta­ fram hjß matsskřrslu um hry­juverkavarnir sem unnin var 20. til 24. mars 2006 af tveimur sÚrfrŠ­ingum frß Evrˇpusambandinu og birt var af dˇmsmßlarß­uneytinu 29. j˙nÝ 2006. http://www.innanrikisraduneyti.is/media/Skyrslur/matsskyrsla_v_hrydjuverkavarna.pdf

Ůar er me­al annars rŠtt um eina af stofnunum sem fellur undir utanrÝkis■jˇnustu ESB (EEAS) en ekki er minnst ß hana Ý margrŠddu minnisbla­i utanrÝkisrß­uneytisins. ═ matsskřrslunni um hry­juverkavarnir frß 2006 segir:

„Samstarf vi­ mi­st÷­ina Situation Centre [Ý h÷fu­st÷­vum Evrˇpusambandsins Ý Brussel.] SitCen-mat ver­i fastur li­ur Ý stefnum÷rkun Ý barßttu gegn hry­juverkum samkvŠmt reglum Evrˇpusambandsins. MŠlst er til ■ess a­ a­ildarrÝki mi­li sem mestu til SitCen til a­ bŠta ■ar strategÝska greiningu. Ofangreind lokaskřrslutilmŠli [sÚrfrŠ­inga ESB] l˙ta a­ hlutverki, verkefnum, st÷rfum heimildum og vinnua­fer­um mi­lŠgrar, innlendrar ÷ryggis■jˇnustu. SlÝk mi­lŠg stofnun er fyrir hendi Ý ÷llum a­ildarrÝkjum Evrˇpusambandsins, anna­ hvort sem deild undir yfirstjˇrn og innan stofnunar ß■ekkrar og embŠtti rÝkisl÷greglustjˇra, e­a sem sÚrst÷k og sjßlfstŠ­ stofnun, sem ■ß er oftast undir beinni stjˇrn vi­eigandi rß­uneytis.

┴ ═slandi er st÷rfum ■essum sinnt af mismunandi stofnunum:

- svi­i 5 hjß rÝkisl÷greglustjˇra,

- skrifstofu l÷greglustjˇrans ß KeflavÝkurflugvelli, og

- landhelgisgŠslu,

og ■ar a­ auki er yfirumsjˇn Ý h÷ndum bŠ­i dˇmsmßlarß­uneytis og utanrÝkisrß­uneytis.

Enn fremur eru engar reglur n˙ til um beitingu sÚrstakra rannsˇknar˙rrŠ­a, einkum forvirkra, sem ÷ryggis■jˇnustur beita venjulega ß­ur en til opinberrar rannsˇknar l÷greglu e­a rÚttar kemur, og eru ■vÝ forvirkar a­ger­ir ˇheimilar a­ l÷gum.

┴ al■jˇ­avettvangi er einnig samstarf milli mismunandi stofnana. Ekki er fyrir hendi Ý landinu ÷ryggisstofnun sem er tengili­ur vi­ Bernarkl˙bbinn, Hˇp gegn hry­juverkum og SitCen.

MŠlst er til ■ess vi­ Ýslensk yfirv÷ld a­ ■au Ýhugi a­ koma ÷llum ■essum st÷rfum saman hjß einni stofnun, helst me­ nřrri ■jˇ­ar÷ryggisdeild innan embŠttis rÝkisl÷greglustjˇra, undir yfirumsjˇn dˇmsmßlarß­uneytisins eins.

═ ■vÝ skyni er mŠlst til ■ess a­ sameiginlega (ß vegum bŠ­i dˇmsmßla- og utanrÝkisrß­uneyta, rÝkisl÷greglustjˇra, l÷greglustjˇra ß KeflavÝkurflugvelli og rÝkissaksˇknara) ver­i samin dr÷g a­ l÷ggj÷f er skilgreini forvirk verkefni og st÷rf slÝkrar mi­lŠgrar deildar, heimildir hennar og takm÷rk, og hvernig eftirliti ver­i hßtta­ me­ henni, bŠ­i Ý daglegum st÷rfum hennar og af hßlfu al■ingis.

Teki­ er undir till÷gur FramkvŠmdanefndar um framtÝ­arskipan l÷ggŠslu [sem starfa­i ß ßrunum 2005 og 2006] hva­ var­ar hina nřju skipan og sameiginlega rannsˇknarßbyrg­ rÝkisl÷greglustjˇra og hinna nřju umdŠmisl÷greglustjˇra Ý sÚrst÷kum afbrotatilvikum. Leggja ver­ur ■ˇ ßherslu ß a­ valdheimildir til barßttu gegn hry­juverkastarfsemi af innlendum e­a erlendum toga ber a­ fela hinni nřju ■jˇ­ar÷ryggisdeild rÝkisl÷greglustjˇraembŠttisins einni. Ůetta Štti a­ stu­la a­ ■vÝ a­ reynsla sem afla­ er ß forvirku stigi vi­ upplřsingas÷fnun og samsvarandi rannsˇknir ß ■essu sÚrstaka svi­i safnist ß eina hendi.“

Ůjˇ­ar÷ryggisdeildin sem skřrsluh÷fundar nefna til s÷gunnar og telja ˇhjßkvŠmilegt a­ koma ß fˇt til a­ eiga samstarf vi­ mi­lŠga upplřsingadeild Ý Brussel er ekki anna­ en leyni■jˇnusta. ┴ ■eim tÝma sem sÚrfrŠ­ingarnir frß ESB ritu­u skřrslu sÝna og tilmŠli var SitCen hluti af al■jˇ­askrifstofu rß­herrarß­s ESB en n˙ hefur starfsemin veri­ flutt undir utanrÝkis■jˇnustuna (EEAS) og liti­ er ß hana sem mikilvŠgan li­ Ý starfseminni ■ar og Ý ■ßgu ÷ryggis ESB-rÝkjanna.

A­ ekki skuli tekin afsta­a til ■essa ■ßttar Ý starfi ESB Ý margnefndu minnisbla­i utanrÝkisrß­uneytisins til utanrÝkismßlanefndar frß 9. jan˙ar 2012 dregur Ý gildi ■ess. Ůß er einnig undarlegt a­ ■essum ■Štti ÷ryggismßlanna skuli ekki hafa veri­ hreyft af hßlfu ESB Ý umrŠ­um um 31. kafla ESB-vi­rŠ­nanna.

Ni­ursta­a

Stefnunni um a­ ═sland sÚ herlaust land er unnt a­ framfylgja vi­ n˙verandi a­stŠ­ur Ý Evrˇpusambandinu. Ůessi sko­un er reist ß athugun ß formlegum textum Evrˇpusambandsins og ■vÝ meginsjˇnarmi­i a­ einst÷k ESB-rÝki eigi sÝ­asta or­i­ um ÷ryggis- og varnarmßl. Eins og ß­ur segir er or­alagi­ ß Ýslensku skj÷lunum ß ■ann veg a­ ■a­ veki ekki deilur ß heimavelli og kalli ekki ßgreining um a­ildina a­ NATO og ■a­ sem Ý henni felst svo a­ eitt dŠmi sÚ nefnt.

═ hinum opinbera Ýslenska texta er algj÷rlega liti­ fram hjß ■vÝ sem ß ensku er kalla­ Monnet Method, Monnet-a­fer­in, Ý h÷fu­i­ ß Frakkanum Jean Monnet, hugsjˇnamanninum sem eftir sÝ­ari heimsstyrj÷ldina beitti einstŠ­um sannfŠringarkrafti sÝnum og tengslum vi­ evrˇpska rß­amenn til a­ hvetja ■ß til samstarfs.

Monnet-a­fer­in lřsir megina­fer­inni sem hann beitti til a­ stu­la a­ samruna■rˇun Evrˇpu: Vald skal gert yfir■jˇ­legt hvenŠr sem pˇlitÝskt tŠkifŠri gefst til ■ess og hvenŠr sem ■a­ ■ykir fŠrt. ═ ■essu hefur falist a­ framkvŠmdastjˇrn ESB Ý Brussel, „gŠslumenn sßttmßlanna“, hefur smßtt og smßtt fengi­ meira vald Ý sÝnar hendur. Ůessa hefur einnig gŠtt ß svi­i utanrÝkis- ÷ryggis- og varnarmßla.

Ů÷gn um ■ennan undirtˇn Ý allri vi­leitni rß­amanna innan Evrˇpusambandsins gefur ekki rÚtta mynd af ■vÝ sem ■ar kann a­ vera Ý vŠndum. Markmi­ ■eirra sem vilja a­ Evrˇpusambandi­ ■rˇist Ý ßtt til SambandsrÝkis Evrˇpu er a­ til ver­i sameiginleg varnarstefna og herafli a­ baki henni. Lissabon-sßttmßlinn gerir rß­ fyrir ■rˇun Ý ■essa ßtt.

Ůß veikir ■a­ opinbera afst÷­u Ýslenskra stjˇrnvalda a­ ekki skuli tekin afsta­a til ■ess ■ßttar Ý starfi utanrÝkis■jˇnustu ESB (EEAS) sem lřtur a­ gŠslu ■jˇ­ar÷ryggis me­ starfsemi leyni■jˇnustu . Ůetta sřnir a­ Ýslenska vi­rŠ­unefndin um utanrÝkis- og ÷ryggismßl hefur ekki fjalla­ um alla ■Štti sem snerta starfsemi utanrÝkis■jˇnustunnar (EEAS).

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Mest lesi­
Fleiri pistlar

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­

Grikkir eru ekki sjßlfstŠ­ ■jˇ­. Ůeir hafa a­ vÝsu mßlfrelsi vi­ bor­i­ Ý Brussel, sem Ýslenzkir a­ildarsinnar a­ ESB leggja svo miki­ upp ˙r en ß ■ß er ekki hlusta­ og or­ ■eirra hafa engin ßhrif.

LÝfsreynsla Grikkja lřsandi dŠmi um ÷rl÷g smß■jˇ­ar sem gengur inn Ý fj÷lmennt rÝkjabandalag

Ůa­ hefur veri­ frˇ­legt - ekki sÝzt fyrir ■egna smß■jˇ­a - a­ fylgjast me­ ßt÷kum Grikkja og annarra evrurÝkja, sem Ý raun hafa veri­ ßt÷k ß milli Grikkja og Ůjˇ­verja. ═ ■essum ßt÷kum hafa endurspeglast ■eir dj˙pu brestir, sem komnir eru Ý samstarfi­ innan evrurÝkjanna og ■ar me­ innan Evrˇpu­sambandsins.

Umbrotin Ý Evrˇpu geta haft ˇfyrirsjßanlegar aflei­ingar

Ůa­ er nokku­ ljˇst a­ s˙ uppreisn Mi­jar­arhafsrÝkja gegn ■řzkum yfirrß­um innan Evrˇpu­sambandsins, sem Romano Prodi, fyrrum forsŠtis­rß­herra ═talÝu og forseti framkvŠmda­stjˇrnar ESB um skei­, hvatti til fyrir allm÷rgum mßnu­um er hafin. Kveikjan a­ henni ur­u ˙rslit ■ingkosninganna Ý Grikklandi fyrir viku.

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS