F÷studagurinn 22. september 2017

R˙ssneski sendiherrann hˇtar D÷num kjarnorkußrßs - utanrÝkis­rß­herrann bregst vi­ af h÷rku - sÚr­frŠ­ingar segja ßrˇ­ursstrÝ­ geta breyst Ý vopnu­ ßt÷k


22. mars 2015 klukkan 10:48

D÷num brß Ý br˙n laugardaginn 21. mars ■egar Mikhail Vanin, sendiherra R˙sslands Ý Kaupmannah÷fn, bo­a­i Ý Jyllands-Posten a­ d÷nsk herskip kynnu a­ ver­a skotm÷rk r˙ssneskra kjarnorkuflauga ef Danir tŠkju ■ßtt Ý eldflaugav÷rnum NATO. Vi­br÷g­in vi­ hˇtuninni hafa veri­ h÷r­ hjß stjˇrnmßlam÷nnum og sÚrfrŠ­ingum auk ■ess sem heimildarmenn innan NATO telja ■etta brot ß ÷llum e­lilegum samskiptareglum.

Mikhail Vanin, sendiherra Rússa.

Martin Lidegaard, utanrÝkisrß­herra Dana ˙r Radikale venstre, rˇttŠka vinstriflokknum (mi­juflokkur), er brug­i­ vegna hˇtana sendiherrans eins og sjß mß af yfirlřsingu hans:

„╔g ver­ a­ segja a­ greinin vekur dj˙pa undrun hjß mÚr. MÚr finnst frßleitt a­ sŠtta sig vi­ a­ vera hˇta­ me­ svo alvarlegum hŠtti. ╔g tel einnig a­ um sÚ a­ rŠ­a rangan bo­skap ß r÷ngum tÝma af ■vÝ a­ ß ■essari stundu reynum vi­ a­ milda or­rŠ­una og ßgreininginn vi­ R˙ssa. Ůess vegna mŠlist Úg eindregi­ til ■ess vi­ r˙ssneska sendiherrann hÚr ß landi en vissulega einnig vi­ rÝkisstjˇrnina Ý Moskvu a­ menn hŠtti hatursor­rŠ­u af ■essu tagi og hŠtti a­ ˇgna me­ hlutum sem eru ˙r ÷llu hˇfi mi­a­ vi­ ■a­ sem um er a­ rŠ­a.“

Martin Lidegaard utanríkisráðherra

═ d÷nskum fj÷lmi­lum segir a­ sÚrfrŠ­ingar sem fylgjast me­ samkiptum R˙ssa og Austur-Evrˇpu■jˇ­a ˇttist a­ hra­vaxandi kuldi milli R˙sslands og Vesturlanda kunni a­ lei­a til ßtaka me­ hef­bundnum vopnum ■ar sem hˇtanir og ßsakanir sÚu vi­ a­ fara ˙r b÷ndunum.

Minnt er ß a­ Ý nřlegri heimildarmynd um innlimun KrÝmskaga Ý R˙ssland fyrir rÚttu ßri hafi VladimÝr P˙tÝn R˙sslandsforseti sagt a­ hann hef­i veri­ til ■ess b˙inn a­ setja r˙ssneska kjarnorkuheraflann Ý vi­brag­sst÷­u yr­i reynt a­ breg­a fŠti fyrir ßform R˙ssa ß skaganum me­ hervaldi.

┴ ßrum kalda strÝ­sins hˇtu­u sovÚsk yfirv÷ld oft ═slendingum me­ kjarnorkußrßs ef BandarÝkjam÷nnum yr­i heimila­ a­ hafa kjarnorkuvopn ß KeflavÝkurflugvelli.

═ Jyllands-Posten segir a­ Karsten Jakob M°ller, fyrrverandi sÚrfrŠ­ingur vi­ Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, D÷nsku al■jˇ­amßlastofnunina, sem hafi ß­ur veri­ hermßlafulltr˙i Ý sendirß­um Dana Ý Moskvu, KŠnugar­i og Minsk hafi ßhyggjur af ■rˇuninni:

„Or­rŠ­an ver­ur sÝfellt skarpari og Šsi menn sig upp Ý nřja krÝsu kunna ■eir au­veldlega a­ missa stjˇrn ß gangi mßla. Leggi stjˇrnir Vesturlanda til dŠmis ┌kraÝnustjˇrn til vopn og sendi ■eim herna­arrß­gjafa munu R˙ssar lÝta ß ■a­ sem strÝ­syfirlřsingu. Ůß getur eitthva­ gerst me­ hra­i ßn ■ess a­ nokkur hafi stjˇrn ß ■vÝ.

Ůß st÷ndum vi­ frammi fyrir einhvers konar strÝ­sßt÷kum. Ůa­ er vissulega ekki ˇraunhŠft. Ůessi krÝsa er vi­ ■a­ a­ fara af sporinu. Ůess vegna hef Úg ßhyggjur.“

S°ren Riish°j lektor vi­ Syddansk Universitet ˇttast einnig a­ ßgreiningurinn vi­ R˙ssa kunni a­ lei­a til strÝ­s. Hann segir vi­ Jyllands-Posten:

„Or­rŠ­a r˙ssneska sendiherrans hefur skerpst til mikilla muna ß sama tÝma og menn standa frammi fyrir auknum ßrˇ­ri og gagn-ßrˇ­ri frß bß­um hli­um. R˙ssar er n˙ veikari og einangra­ri en ■eir voru Ý fyrsta kalda strÝ­inu ľ ■ess vegna tala ■eir meira um vopnaeign sÝna og sÚrstaklega kjarnorkuvopnaeign. ┴­ur h÷f­u R˙ssar yfirbur­i ß svi­i hef­bundinna vopna, sta­an er ekki ■annig lengur. Ůess vegna ˇgna ■eir Š oftar me­ kjarnorkuvopnum.

Vi­ ver­um a­ vona a­ menn lßti ßrˇ­ursstrÝ­i­ duga svo a­ allt springi ekki Ý loft upp, vi­ ur­um vitni a­ ■vÝ vi­ upphaf frystu heimsstyrjaldarinnar sem hˇfst me­ mor­i Ý Sarajevo. Ver­i ßrekstur Ý lofti milli flugvÚlar frß R˙sslandi og annarrar frß Vesturl÷ndum kann ßstandi­ a­ versna mj÷g hratt. ═ versta tilviki kynni ■a­ a­ lei­a til kjarnorkurstrÝ­s Ý Evrˇpu.“

Sten Rynning, prˇfessor og forst÷­uma­ur Center for War Studies vi­ Syddansk Universitet, mßlar myndina ekki eins d÷kkum litum:

„Ůetta er vissulega h÷r­ og ˇge­felld or­rŠ­a hjß r˙ssneska sendiherranum en Úg er ekki ■eirrar sko­unar a­ R˙ssar muni kasta ß okkur sprengjum ß morgun. St÷­u R˙ssa Ý ┌kraÝnu er ekki ˇgna­ og ekkert bendir til a­ NATO hefji strÝ­ vegna ┌kraÝnu. Ůess vegna hef Úg ekki miklar ßhyggjur af strÝ­i einmitt ß ■essari stundu.

Samband okkar vi­ R˙ssa er hins vegar slŠmt og ■ess vegna ver­um vi­ a­ lŠra a­ taka ß mßlum me­ hli­sjˇn af ■vÝ a­ vi­ getum ekki lengur liti­ ß R˙ssa sem samstarfsa­ila. Vi­ ver­um a­ lŠra hvernig vi­ nßum utan um n˙verandi ßgreining. ═ ■vÝ felst a­ NATO-rÝkin ney­ast til a­ mˇta nřja R˙sslands-stefnu.“

Sten Rynning segir a­ r˙ssneski sendiherrann hafi lßti­ hin h÷r­u ummŠli falla Ý Jyllands-Posten laugardaginn 21. mars a­ vel yfirl÷g­u rß­i og Ý samrß­i vi­ rÝkisstjˇrnina Ý Moskvu. Tilganginum hafi auk ■ess veri­ nß­:

„Ůetta er ■aulhugsu­ a­ger­ og R˙ssar hafa ansi gˇ­a tilfinningu fyrir ■vÝ hvernig ■eir geta haft ßhrif ß almenningsßliti­ Ý ÷­rum l÷ndum. ╔g held a­ bo­skapurinn hafi langvinn ßhrif. Ůa­ tˇkst bŠ­i a­ hafa ßhrif ß stjˇrnmßlamenn Ý Kristjßnsborg [danska ■inginu] og almenning ß ■ann veg a­ skapa ■yrfti brei­ara jafnvŠgi Ý stefnu okkar Ý ÷ryggismßlum.

Stˇra spurningin er hver ver­a vi­br÷g­ jafna­armanna og radÝkala en or­um R˙ssa er beint til ■eirra.“

Jyllands-Posten segir a­ allan laugardaginn hafi bo­skapur sendiherrans veri­ a­alfrÚttin Ý d÷nskum fj÷lmi­lum auk ■ess sem hann hafi vaki­ athygli me­al annars Ý Noregi og h÷fu­st÷­vum NATO Ý Brussel.

Ekki lei­ langur tÝmi ■ar til Oana Lungescu, talsma­ur NATO, brßst vi­ or­um sendiherrans og sag­i vi­ Jyllands-Posten:

„Danm÷rk er traust NATO-rÝki og NATO mun verja ÷ll bandalagsrÝkin gegn hva­a ˇgn sem er. Vi­ h÷fum sagt ß skřran hßtt a­ langdrŠgum varnareldflaugum NATO er ekki beint gegn R˙sslandi e­a nokkru ÷­ru landi heldur er ■eim Štla­ a­ vera v÷rn gegn eldflaugaˇgn. ┴kv÷r­unin var tekin fyrir l÷ngu og vi­ undrumst a­ sendiherra R˙sslands Ý Danm÷rku skuli velja ■ennan tÝma, ■ennan tˇn og ■essi or­ Ý yfirlřsingu sinni. Yfirlřsingar af ■essu tagi efla hvorki traust nÚ stu­la a­ tr˙ ß fri­ og st÷­ugleika.“

Heimildarmenn Jyllands-Posten hjß NATO segja a­ lÝta beri ß yfirlřsingar sendiherrans sem li­ Ý ßrßsargj÷rnum ßrˇ­ri R˙ssa um alla Evrˇpu. Fyrir sk÷mmu vakti athygli a­ sonur sendiherra R˙sslands gagnvart NATO Ý Brussel skrifa­i langa, r÷kfasta grein Ý nemendabla­ Evrˇpu-skˇlans Ý Brussel til a­ rÚttlŠta innlimun R˙ssa ß KrÝm.

Pˇlverjar og TÚkkar hafa ß­ur sŠtt hˇtunum frß R˙ssum vegna mannvirkjager­ar Ý l÷ndum ■eirra Ý ■ßgu eldflaugavarna NATO.

Bj. Bj.

 
Senda ß Facebook  Senda ß Twitter  Vista sem pdf  Prenta

Bj÷rn Bjarnason var ■ingma­ur SjßlfstŠ­isflokksins frß ßrinu 1991 til 2009. Hann var menntamßlarß­herra 1995 til 2002 og dˇms- og kirkjumßlarß­herra frß 2003 til 2009. Bj÷rn var bla­ama­ur ß Morgunbla­inu og sÝ­ar a­sto­arritstjˇri 1979 til 1991.

 
 
Pistill

Umsˇknarferli Ý andaslitrum - straumhv÷rf hafa or­i­ Ý afst÷­u til ESB-vi­rŠ­na - rÚttur ■jˇ­ar­innar trygg­ur

Ůßttaskil ur­u Ý samskiptum rÝkis­stjˇrnar ═slands og ESB fimmtudaginn 12. mars ■egar Gunnar Bragi Sveinsson utanrÝkis­rß­herra aftenti formanni rß­herrarß­s ESB og vi­rŠ­u­stjˇra stŠkkunarmßla Ý framkvŠmda­stjˇrn ESB brÚf. Textinn sem gildir gagnvart ESB er ß ensku. Ůar segir: äThe Government of...

 
Mest lesi­
Fleira Ý stjˇrnmßlavaktinni

Ůßttaskil - hlÚ ß ˙tgßfu Evrˇpu­vaktarinnar

Ůri­judaginn 27. aprÝl 2010 sß vefsÝ­an Evrˇpu­vaktin dagsins ljˇs. N˙ er komi­ a­ ■ßttaskilum. ┴ Evrˇpu­vaktinni hefur veri­ l÷g­ ßhersla ß mßlefni tengd Evrˇpu­sambandinu, ■rˇun evrˇpskra stjˇrnmßla og efnahagsmßla auk umrŠ­na hÚr ß landi um ■essi mßl og tengsl ═slands og Evrˇpu­sambandsins. Ůß hefu...

Klofingur me­al kristilegra Ý Ůřskalandi vegna skuldavanda Grikkja

Donald Tusk, forseti lei­togarß­s ESB, sag­i ■ri­judaginn 31. mars a­ vi­rŠ­ur vi­ Grikki um skuldamßl vŠru svo flˇknar a­ ni­urst÷­u vŠri ekki a­ vŠnta fyrr en undir lok aprÝl. Spenna vegna mßlsins er ekki a­eins ß stjˇrnmßlavettvangi Ý Grikklandi heldur einnig annars sta­ar ß evru-svŠ­inu. Hefur s...

Alexis Tsipras: Ekki b˙ast vi­ skilyr­islausri uppgj÷f

„Vi­ leitum eftir hei­arlegri mßlami­lun vi­ lßnardrottna en ekki b˙ast vi­ skilyr­islausri uppgj÷f,“ sag­i Akexis Tsipras, forsŠtis­rß­herra Grikkja, Ý rŠ­u Ý grÝska ■inginu Ý gŠr. Hann sag­i a­ Grikkir hef­u lagt fyrir lßnardrottna hugmyndir um a­ koma b÷ndum ß smygl ß benzÝni og tˇbaki, eftirlit me­ fjßrmagnstilfŠrslum til erlendra banka og st÷­vun vsk-svindls.

Engar haldbŠrar till÷gur um umbŠtur liggja enn fyrir frß Grikkjum - unni­ dag og nˇtt vegna ˇtta vi­ grei­slu■rot

SÝ­degis mßnudaginn 30. mars h÷f­u evru-rß­herrahˇpnum og ■rÝeykinu ekki enn borist till÷gur grÝsku rÝkis­stjˇrnar­innar um rß­stafanir til a­ fullnŠgja skilyr­um til ˙tgrei­slu ß lßnsfÚ svo a­ bjarga megi Grikklandi frß grei­slu■roti. Ljˇst er a­ ni­ursta­a um fyrir­grei­slu til Grikkja fŠst ekki fyrr...

 
 
    Um Evrˇpuvaktina     RSS